Reglerne for sædskifte og brak gælder fra 2023

18-08-2022

Danmark vil ikke udskyde de to nye krav om sædskifte på bedrifter med omdriftsarealer og om 4 pct. ikke-produktive elementer, herunder brak.

EU Kommissionen har gjort det muligt, at medlemsstaterne kan udskyde to af kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) med et år til 2024. Forligskredsen bag landbrugsaftalen har drøftet muligheden for at udskyde kravene, men der var ikke enighed om at udskyde kravene.

Det betyder, at du som landbruger skal opfylde GLM 7 om årlig afgrøderotation på omdriftsarealer og GLM 8 om at udlægge minimum 4 pct. af omdriftsarealet med ikke-produktive elementer i form af brak, bestøverbrak, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer eller GLM-fortidsminder fra 2023.

Læs mere

Du kan læse mere om GLM 7 og GLM 8 i på Landbrugsstyrelsens hjemmeside:

Læs om GLM 7-kravet om sædskifte her

Læs om GLM 8-kravet om 4 pct. ikke produktive elementer her

På vores hjemmeside har vi samlet al relevant information om den kommende landbrugsreform. 

Se hjemmeside om landbrugsreformen her

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.