Ønsker du en multifunktionel jordfordeling?

03-08-2022

Til september åbner endnu en ansøgningsrunde til multifunktionel jordfordeling, og puljen er større end ved forrige runder. Interesserede kommuner og Naturstyrelsen kan med fordel allerede nu forberede ansøgningen.

Mere end hver 10. kommune har allerede kastet sig ud i et multifunktionelt jordfordelingsprojekt, hvor landbrugsjord forvandles til skov, natur, vådområde, eller byttes med andre landmænd for en mere effektiv landbrugsdrift. Og flere kan komme med, når den sjette ansøgningsrunde åbner til efteråret.

Sjette ansøgningsrunde af ordningen for multifunktionel jordfordeling åbner 15. september 2022 og er åben for ansøgninger frem til og med 31. oktober 2022. Sjette ansøgningsrunde indeholder midler til jordfordeling af ca. 3.300 ha.

Hvis du arbejder med et multifunktionelt projekt, kan du med fordel gå i gang med at forberede ansøgningen allerede nu. Du er velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsen for spørgsmål og afklaringer i forbindelse med ansøgningen eller ordningen.

Se eller gense video fra informationsmøde om erfaringer fra igangværende projekter 

Læs mere om de projekter, hvor den multifunktionelle jordfordeling er i gang 

Hvad skal du være opmærksom på i forberedelserne?

Det er vigtigt at sikre lodsejernes opbakning til og interesse i at deltage i projektet. Lodsejerne ejer nemlig de arealer, som man ønsker at bruge på en anden måde. En kontakt til de lodsejere, der er direkte berørt af et eller flere projektelementer, er en fordel.

Det er vigtigt, at det ved opstart af jordfordelingen ligger fast, hvem der skal være den fremtidige ejer af projektjord. Det skal også gerne være klart, hvem der skal bære et eventuelt tab i arealets værdi, når man ændrer på, hvordan arealet bliver brugt.

Du kan læse mere om ordningen for multifunktionel jordfordeling på Tilskudsguiden og på vores hjemmeside.

Læs om multifunktionel jordfordeling i vores tilskudsguide  

Ansøg via mail fra 15. september 

Du kan søge om multifunktionel jordfordeling fra 15. september, men du kan allerede nu forberede din ansøgning. Skemaet finder du i tilskudsguiden. I ansøgningen skal du vedlægge de obligatoriske bilag, som er nævnt i både vejledningen og i ansøgningsskemaet.

Du finder ansøgningsskemaet i vores tilskudsguide  

Du sender ansøgning og bilag via mail til naturoglandbrugsudvikling@lbst.dk senest 31. oktober 2022.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til naturoglandbrugsudvikling@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07