Invitation: Online informationsmøde om tilskud til minivådområder 2022

11-08-2022

Ansøgningsrunden for minivådområder 2022 er allerede åben. Hør om, hvad der er nyt i ordningen, og få tips til ansøgningen på informationsmøde torsdag den 25. august 2022.

Private ansøgere, der ejer eller forpagter et areal der er tilskudsberettiget, kan indtil 30. september 2022 søge om tilskud til at etablere et åbent minivådområde. 

Mange af jer skal til at udarbejde jeres ansøgninger, og vi vil gerne hjælpe jer godt på vej med gode råd.

Læs mere om ordningen Minivådområder 2022 på Tilskudsguiden. 

Kom med til informationsmøde

Informationsmødet henvender sig både til konsulenter og lodsejere, som er i gang med at skitsere et projekt. 

Mødet bliver afholdt som et online informationsmøde (webinar), så alle kan deltage i mødet hjemmefra via en computer, tablet eller telefon med mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

På mødet kan du:
•    Få en kort introduktion til ordningen
•    Høre om nye tiltag i ansøgningsrunden 2022 
•    Få tips og tricks til den gode ansøgning

Tid og sted

Mødet finder sted torsdag den 25. august 2022 kl. 09:00-10:15 og vil blive afholdt online via Landbrugsstyrelsens webinarløsning.

Informationsmødet bliver optaget og lagt på vores hjemmeside bagefter. 

Sådan tilmelder du dig

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 

Tilmeld dig mødet her 

Når du tilmelder dig mødet, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Via linket kan du også indsende spørgsmål forud for mødet. 

Dagen før mødet vil du modtage en påmindelsesmail med det samme link. 
15 minutter før mødet går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang. 

Om ordningen

Ordningen er en del af Det danske landdistriktsprogram 2014-20, der er forlænget til 2022. Ordningens formål er at etablere minivådområder, der forbedrer vandmiljøet ved at reducere kvælstof og sekundært fosfor fra markernes drænvand. 

  
Kontakt


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 95 80 00 eller sende en e-mail til eu&projekt@lbst.dk.  

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.