I 2022 er der kun én frist, du skal forholde dig til, når du vil have ændret eller oprettet en markblok eller et tilhørende korttema.
Hvis du sender ændringsforslag, herunder ændringer til tidligere indsendte ændringsforslag, efter fristen 9. maj, vil de ikke gælde for ansøgningsåret; heller ikke selvom de er sendt før ændringsfristen for fællesskemaet 23. maj. Vi behandler dog ændringsforslag, der er sendt efter 9. maj, men de gælder først for det efterfølgende ansøgningsår.
Da ansøgningsfristen for fællesskemaet blev udskudt fra 22. april til 28. april 2022, blev fristen for at sende ændringsforslag til markblokke og tilhørende korttemaer ændret fra 2. maj til 9. maj 2022.
Her er de korttemaer, du kan få ændret eller oprettet
De korttemaer, du kan få ændret eller oprettet, når du sender et ændringsforslag, er:
• Markblokke
• GLM søer
• GLM fortidsminder
• Fradrag grundbetaling
• Fradrag Pleje af græs.
Læs mere
Læs nyheden "Sådan laver du effektive ændringsforslag til markblokke"
Læs "Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer"
Læs faktaarket "Tidsfrister for direkte arealstøtte i 2022"
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til landbrugsstotte-geodata@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.