Bedriftsudledningsprogrammet (BUP)

Find vejledning, ansøgningsskema m.m. til Bedriftsudledningsprogrammet (BUP)

Bedriftsudledningsprogrammet (BUP) - Forskningsprogram for bedriftsbaserede opgørelser af udledninger af drivhusgasser og næringsstoffer - udmønter forskningsmidler, som er afsat i aftalen om forskningsreserven til udestående vidensbehov vedr. opgørelse af klima- og kvælstofudledninger i bedriftsregnskaber.

Der indkaldes ansøgninger til projekter, der:

  • Bidrager til at skabe grundlag for udarbejdelse af opgørelser, der beskriver de væsentligste aktiviteter og forhold for bedriftsspecifikke udledninger af drivhusgasser og kvælstof.
  • Anviser de forventede resultaters anvendelse i bedriftsspecifikke opgørelser og supplement til eksisterende viden og igangværende indsatser.
  • Bidrager til opgørelsesgrundlag og opgørelsernes anvendelighed gennem udvikling af modeller og systemforståelsen indenfor bedriften.
  • Anviser hvilke aktivitetsdata og væsentlige variable, det vil være centralt at indsamle i den fremtidige opgørelse af de undersøgte udledninger.

I 2023 blev der udmøntet en pulje på ca. 130 mio. kr. i Bedriftsudledningsprogrammet.

I 2022 blev der udmøntet en pulje på ca. 129 mio. kr. i Bedriftsudledningsprogrammet.

Sekretariatet for BUP kan kontaktes på  bup@lbst.dk .

Status og frister

Lukket for nye ansøgninger
Åben for udbetaling
Anslået sagsbehandlingstidAnsøgninger til 2023-puljen er færdigbehandlet pr. 31. december 2023

Om tilskuddet

Universiteter samt andre anerkendte videns- og forskningsinstitutioner, der udfører forskning som ikke-økonomisk aktivitet.

Virksomheder og andre institutioner med forskning som økonomisk aktivitet kan i relevant omfang indgå i ansøgningerne uden at modtage tilskud. De kan dog ikke opnå eksklusivret til projektets resultater, idet der vil være krav om lige adgang til disse, herunder udnyttelsen.

Vejledning om definitionen af en forsknings- og vidensformidlingsinstitution

Der kan ansøges om støtte til alle nødvendige og direkte udgifter i form af løn (VIP og TAP), øvrige udgifter, ekstern bistand fx fra underleverandører og Ph.D.-omkostninger, som er direkte knyttet til projektets gennemførelse. Ansøger forventes som udgangspunkt selv at finansiere og stille nødvendigt udstyr til rådighed, dog kan der ydes tilskud til apparatur og andet udstyr, der er helt nødvendigt for at gennemføre projektet.

I tillæg hertil ydes et særskilt bidrag til fællesudgifter (overhead) på 44 %. Der gives fuld finansiering til Ph.D.-forløb (herunder til udlandsophold og indskrivning, men ikke til opfyldelse af undervisningsforpligtigelsen), idet programmet har fokus på kapacitetsopbygning og forskeruddannelse.

Projektperioden kan maksimalt være 4 år.

Der kan søges tilskud inden for beløbsrammen 250.000 kr. til 15 mio. kr.

Forskningsmidlerne, der udmøntes gennem Bedriftsudledningsprogrammet 2022, er afsat i aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug samt aftalen om forskningsreserven for 2022. Forskningsmidlerne, der udmøntes gennem Bedriftsudledningsprogrammet 2023, er afsat i aftalen om forskningsreserven for 2023 til udestående vidensbehov vedr. opgørelse af klima- og kvælstofudledninger i bedriftsregnskaber.

Tilsagn om tilskud gives under forudsætning af overholdelse af relevante nationale regler samt i overensstemmelse med finansministeriets budgetvejledning og vejledning for effektiv tilskudsforvaltning.

Formålet med forskningsindsatsen er at bidrage til et robust fagligt grundlag for udvikling af bedriftsspecifikke opgørelser af væsentlige udledninger af drivhusgasser og kvælstof, der kan relateres til tilgængelige eller registrerbare aktivitets-, metode- og teknologidata for mark, dyr, stald og lager - med fokus på interaktioner, synergi og sammenhænge i kulstof- og kvælstofkredsløb i agroøkosystemet.

Sådan søger du

Når Bedriftsudledningsprogrammet har åben for ansøgninger, kan du her finde indkaldelse og ansøgningsmateriale.

Indkaldelse til Bedriftsudledningsprogrammet 

Ansøgningsskemaer

Skema A: Hovedansøgningsskema

Skema B: Budget og GANTT-diagram 

Skema C: Deltagerskema 

Vejledning til udfyldelse af ansøgningen

Ansøgningen sendes via e-mail til Landbrugsstyrelsen på adressen bup@lbst.dk. Ansøgninger inkl. CV'er og bilag skal være modtaget senest kl. 12.00 på ansøgningsdagen. 

Du kan også orientere dig i denne liste over igangværende indsatser på området:

Bilag 1: Liste over igangværende indsatser (ikke-udtømmende)

Du kan finde information og anmodningsmateriale på denne side:

Tilskud under Nationale Forskningsprogrammer (NIFA)

Du kan løbende søge om at få udbetalt de omkostninger, du har haft i projektet. Du kan finde information og anmodningsmateriale på denne side:

Tilskud under Nationale Forskningsprogrammer (NIFA)

Spørgsmål og svar om tilskuddet

Der ydes støtte til formidling af resulter i form af videnskabelige artikler, som udgives via. Grøn Open Access. 

Derudover ydes der også støtte til deltagelse i faglige konferencer, seminarer m.v. og formidling af resultater her f.eks. Plante-, kvæg- eller svinekongresser. Dette gøres på betingelse af, at deltageren formidler resultater fra projektet.

Underleverandører skal skrives ind i budgettet som ekstern bistand. Udgifter til ekstern bistand støttes under forudsætning af, at det giver merværdi for projektets delaktiviteter.

For al ekstern bistand gælder følgende: Ekstern bistand (”subcontracting”) opgøres på grundlag af betalte fakturaer for eksterne konsulent- og serviceydelser, som er nødvendige for projektets gennemførelse. Der tages udgangspunkt i, at ydelserne er købt til markedspris. Det skal kunne dokumenteres, at man i forbindelse med købet har undersøgt, hvad markedsprisen er, og kan redegøre for valget. Hvis ydelsen købes hos en leverandør, som ansøger er gruppe- eller koncernforbundet med, skal prisen opgøres som intern omkostning (kostpris). Det påhviler ansøger at være særlig opmærksom på korrekt opgørelse af prisen ved koncernforbunden samhandel samt eventuel intern handel mellem deltagerne.

Behandling af personoplysninger

Kontakt

Grøn Udvikling & Ny Viden
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Gron-udvikling-Ny-viden@lbst.dk