Vær opmærksom på, at hvis du køber handelsgødning i udlandet, så skal du både indberette købet til Landbrugsstyrelsen og til SKAT.

Gødning købt i udlandet til eget forbrug

Hvis du køber gødning i udlandet til eget forbrug, skal du gøre følgende:

  • Indberette købet i dit gødningsregnskab.
    Gå til indberetning af gødningsregnskab
  • Henvende dig til SKAT. Der skal ikke betales kvælstofafgift for varer, som modtages fra udlandet (EU) til eget brug.  Din virksomhed skal registreres hos SKAT efter kvælstofafgiftsloven.
    Du kan læse mere om reglerne på SKAT’s hjemmeside.
  • Informere Landbrugsstyrelsen om import af ammoniumnitratgødning med mere end 28 procent kvælstof: 
    • Ved indførsel af gødning med mere end 28 procent kvælstof fra ammoniumnitrat skal Landbrugsstyrelsen adviseres om gødningen senest 5 dage før ankomst til landet. Der skal vedlægges en detonationstest samt dokumentation for at testen gælder for de indførte partier gødninger. Herudover dokumentation for mængde, ankomsttidspunkt og transportmåde (bil, skib eller tog).

Videresalg af gødning købt i udlandet

Hvis du videresælger gødning købt i udlandet, skal du gøre følgende:

  • Indberette salget i Leverandørregister for gødningsleverancer.
    Gå til Leverandørregister for gødningsleverancer
  • Henvende dig til SKAT, hvor din virksomhed skal registreres hos SKAT efter kvælstofafgiftsloven. Ligeledes hvis køber ikke er tilmeldt Register for gødningsregnskab eller er registreret som gødningsleverandør hos SKAT, skal du indberette salget til SKAT månedligt inden den 15. i måneden efter salget. Du skal have en faktura, der indeholder navn, adresse og CVR-nr. på køber og sælger (dig selv). Desuden skal fakturaen indeholde oplysninger om dato for leverancen og en beskrivelse af varen, dens størrelse, mængde og kvælstofindhold.
  • Du kan læse mere om reglerne på SKAT’s hjemmeside.
  • Anmelde gødningen hos Landbrugsstyrelsen.
    Læs mere under anmeldelse af gødninger 
  • Specielt ved import og videresalg af ammoniumnitratgødning med mere end 16 procent kvælstof:
    • Din virksomhed skal registreres i Landbrugsstyrelsen.
    • Salget må kun ske til registrerede virksomheder i Landbrugsstyrelsen.
    • Ved indførsel af gødning med mere end 28 procent kvælstof fra ammoniumnitrat skal Landbrugsstyrelsen adviseres om gødningen senest 5 dage før ankomst til landet. Der skal vedlægges en detonationstest samt dokumentation for at testen gælder for de indførte partier gødninger. Herudover dokumentation for mængde, ankomsttidspunkt og transportmåde (bil, skib eller tog).