Kompensation for værditab i en jordfordeling

Værditabet på et areal beregnes som forskellen i arealets markedsværdi før og efter projektet. Det beregnes for hvert enkelt jordstykke, der indgår i projektarealet.

Arealets værdi før projektet

Arealets markedsværdi før projektet fastsættes på baggrund af en lang række faktorer, f.eks. jordbundsforhold, arrondering, adgangsforhold, markstørrelse, lokal efterspørgsel på jord og lovgivningsmæssige bindinger. Arealets værdi før projektet fastsættes på baggrund af en vurderingsforretning, som gennemføres i forbindelse med jordfordelingen. I vurderingsforretningen gennemgår et lokalt lodsejerudvalg sammen med to vurderingssagkyndige alle projektarealer. De takserer arealerne forholdsmæssigt i forhold til hinanden, og i forhold til den bedste landbrugsjord i lokalområdet. 

Arealets værdi efter projektet

Arealets værdi efter projektet estimeres af Landbrugsstyrelsen ud fra konsekvenskort og anvendelsesmuligheder efter projektetablering. Projektejer (kommunen eller Naturstyrelsen) udarbejder i projektets forundersøgelse en projektbeskrivelse og et konsekvenskort, som beskriver de anlæg og ændringer, de planlægger på projektarealerne. 

Projektejer indgår en projektaftale med lodsejer forud for udbetaling af værditabet. Der tinglyses også en varig deklaration, som lodsejer skal acceptere. Det vil fremgå af projektaftalen og deklarationen, at lodsejer accepterer, at projektarealet ikke må omlægges, gødskes eller sprøjtes, og at lodsejer skal tåle den efterfølgende projektetablering og vedligehold af projektarealet, herunder f.eks. nedlæggelse af dræn, genslyngning af vandløb, overrisling og forskellige grader af vådgøring. Deklarationen tinglyses på projektarealets matrikel, på den ejendom arealet tilhører.

Hvornår kan projektejer indgå projektaftale med lodsejer?

Det vil først være muligt at indgå projektaftaler og at få udbetalt værditab efter EU-kommissionens officielle godkendelse af ændringerne til CAP og LDP. Landbrugsstyrelsen forventer, at projektejer kan indgå projektaftaler med lodsejere om værditabskompensation fra primo 2024. 

Hvad kan projektarealerne anvendes til efterfølgende?

Projektaftalen og den tinglyste deklaration er varig, og projektarealerne må efterfølgende ikke gødskes, omlægges eller sprøjtes. Der må heller ikke tilskudsfodres på arealer. Projektarealerne kan efterfølgende bruges til afgræsning og slæt i det omfang det er muligt, hvis arealerne gøres vådere.

Udbetaling af værditab dækkes via projektets jordkøbsramme, som også anvendes når Landbrugsstyrelsen køber arealer inden for vand- og klimaprojekter.

Kompensation for værditab kan tilbydes lodsejere, som deltager i vand- og klimaprojekter i Landbrugsstyrelsens ordninger. 

Fra årsskiftet forventer Landbrugsstyrelsen, at modellen kan anvendes i projekter ansøgt under CAP-programmet. Det vil sige vand- og klimaprojekter, som Landbrugsstyrelsen giver tilsagn til under CAP-programmet i 2023 og frem. 

Fra primo 2024 forventer Landbrugsstyrelsen at modellen også kan anvendes i LDP-projekter. Det vil sige ældre vådområde- og lavbundsprojekter, som Landbrugsstyrelsen har givet tilsagn under LDP-programmet fra 2014 til 2022.
 

Anvendelse af værditabsmodellen i projekter ansøgt under CAP- og LDP-programmet er med forbehold for, at ændringerne til CAP og LDP godkendes i EU-kommissionen samt Folketingets vedtagelse af Finanslov 2024.

Arealer der kompenseres for værditab kan i visse tilfælde kombineres med andre ordninger på samme areal. Du kan kombinere med følgende ordninger:

• Grundbetaling
• Grundbetaling til projektarealer
• Pleje af græs og naturarealer (type 66, 67, 68 og 69)

Grundbetaling

Projektarealer kan kombineres med tilskud til grundbetaling på de arealer, der er så tørre, at aktivitetskravet kan overholdes.

Grundbetaling til projektarealer

Grundbetaling til projektarealer giver mulighed for at modtage støtte under grundbetalingsordningen, selvom arealer ikke lever op til de almindelige støttebetingelser for grundbetaling. Hvis projektarealet før projektetablering var berettiget til grundbetaling, vil arealet som udgangspunkt fortsat være det. Udbetaling af grundbetaling til projektarealer kræver, at arealet efter projektetablering årligt skal slås eller afgræsses, hvis det er muligt i forhold til færdsel på projektarealet. 

Pleje af græs-og naturarealer

Projektarealer kan kombineres med tilskud til pleje af græs og naturarealer på de arealer, der er så tørre, at de kan plejes med afgræsning eller slæt. 

Du kan læse mere om de forskellige ordninger i tilskudsguiden.

Projektarealer kan være omfattet af rydningspligt. Var arealet lysåbent i 2004, gælder der fremadrettet en rydningspligt minimum hvert 5. år, uanset grundbetaling eller ej. Arealerne kan være undtaget fra rydningspligten, hvis det ikke længere er muligt at færdes på arealerne med almindelige maskiner.

Der er den 22. januar 2024 afholdt webinar for projektejere på Vand- og klimaprojekter.

Præsentation fra webinar om ny metode til kompensation i Vand- og Klimaprojekter den 22. januar 2024

Optagelse fra webinar om ny metode til kompenstion i Vand- og Klimaprojekter den 22. januar 2024

Ejer af et areal i et vand- og klimaprojekt, vil I forbindelse med et projekt blive nærmere præsenteret for de forskellige muligheder for salg, værditabskompensation eller engangskompensation. Det vil typisk være projektejer eller jordfordelingsplanlægger, der kontakter lodsejer og fortæller om et projekt og de forskellige muligheder for kompensation.