Jordfordeling er, når et antal jordlodder inden for et afgrænset geografisk område handles samtidigt. Der udarbejdes en jordfordelingsoverenskomst, og der handles derfor ikke på skøder. I aftalen noteres alle køb og salg for den enkelte ejendom.  

Læs mere om en jordfordelingsoverenskomst her

I en jordfordeling kan der også købes og sælges bygninger, men metoden er primært indrettet til handel med arealer. Handlerne i en jordfordeling stadfæstes ved, at Jordfordelingskommissionen afsiger en jordfordelingskendelse. Kommissionen ledes af en dommer.  

Jordfordeling er en metode, der med fordel kan benyttes, når flere arealer skal skifte ejer samtidig. Det kan fx være tilfældet, hvis der skal gennemføres et projekt, hvor landbrugsjord skal tages ud af almindelig landbrugsdrift og indgå i et vådområde, en skov eller lignende. Den projektansvarlige – en kommune, Naturstyrelsen, et vandselskab eller lignende – kan bede Landbrugsstyrelsen som jordfordelingsmyndighed om at starte en jordfordeling. 

Jordfordeling kan også gennemføres, uden at et projekt er anledningen, og der blot er ønske om at flytte rundt på ejerforholdene, så lodsejerens arealer ligger bedre for landbrugsdriften. Det kaldes arronderingsjordfordeling og var tidligere hovedformålet med at gennemføre jordfordelinger. 

En jordfordeling er kendetegnet ved: 

  • Mange handler på samme tid 
  • Deltagelse er frivillig  
  • Handler sker via en jordfordelingsoverenskomst
  • Jordfordelingsplanlæggeren – privat eller offentlig – forhandler aftalen på plads med den enkelte lodsejer. Lodsejerne handler ikke med hinanden. 
  • Landbrugsstyrelsen sørger for tinglysning, matrikulær berigtigelse, kontakten med landinspektør mm.

Det er en myndighedsopgave, som ligger hos Landbrugsstyrelsen, at sørge for, at en jordfordeling forelægges Jordfordelingskommissionen, der afsiger kendelse. Ved kendelsen godkendes alle køb og salg på én gang. Handlerne træder i kraft på jordfordelingens skæringsdag. Det er også en myndighedsopgave at sikre ejerforholdene og økonomien.

I en jordfordeling skal mange brikker falde på plads. Når Landbrugsstyrelsens planlæggere går i gang med opgaven, kontaktes alle de lodsejere, der kan have interesse i at deltage i en jordfordeling i området.  

Læs mere om, hvordan en jordfordeling foregår her

Jordfordelingsopgaven er placeret i enheden Natur- & Landbrugsudvikling med kontoradresse i Tønder.

Jordfordelingsoverenskomsten

En jordfordelingsoverenskomst er et aftaledokument om jordhandler: 

  • Det er et standarddokument, der findes i en elektronisk og i en fortrykt version. Det indeholder blandt andet alle generelle vilkår for den handel, der sker i jordfordelingen. 
  • Lodsejeren og jordfordelingsplanlæggeren forhandler og udfylder sammen jordfordelingsoverenskomsten, der vil indeholde alle aftaler for ejendommen. 
  • Der er kun én jordfordelingsoverenskomst pr. ejendom.
  • Lodsejerens navn, adresse og cvr-nr. fremgår
  • De generelle vilkår for at deltage i jordfordelingen er en del af overenskomsten, og er ens for alle deltagende lodsejere. 

En underskrevet jordfordelingsoverenskomst er bindende for lodsejeren indtil, der er afsagt kendelse i jordfordelingen. Derefter er der tale om en gensidig aftale.

Se eksempel på en jordfordelingsoverenskomst her.
Se eksempel på de generelle vilkår her.