Det skal kunne dokumenteres, at frøene opfylder certificerings- og plantesundhedskravene, hvis de er omfattet af sådanne krav

Dokumentation

Derfor bør du ved køb sikre dig, at der medfølger plantesundhedscertifikat/plantepas og/eller dokumentation for certificering/godkendelse som standardfrø, der lever op til EU´s regler i disse tilfælde. Der kan f.eks. være krav om renhed, godkendt sort, spireevne – alt afhængigt af planteart og af hvilken kategori frøet er certificeret i. Kravene fremgår af bekendtgørelserne.

Oprindelse

Vær opmærksom på, at der er begrænsninger i hvilke plantearter, der kan importeres fra de enkelte lande uden for EU. Landbrugsstyrelsen kan oplyse om mulighederne.

Prydplantefrø

Prydplantefrø skal være praktisk taget fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet og anvendelighed, og skal behandles eller fjernes hvis frøene har tydelige tegn på planteskadegørere.

Frøene skal holdes i adskilte partier under vækst og høst mm. Frøene skal have tilfredsstillende kvalitet, opfylde kravene til identitet og renhed og have tilfredsstillende spiringsegenskaber mm.