Modtagerlande, uden for EU, kan have krav om, at visse typer af frø til udsåning skal være certificeret, hvis frøet skal eksporteres til landet. Mange lande kræver OECD-certificering, og nogle lande accepterer også EU-certificering.

Frø til udsåning, som opfylder krav til OECD-certificering, kan anmeldes til OECD-certificering hos Landbrugsstyrelsen. Det kan være et nyt parti, eller et parti, der ommærkes fra EU-mærkesedler til OECD-mærkesedler.

Når Landbrugsstyrelsen har certificeret et parti, kan det mærkede og forseglede parti eksporteres. Selve eksporten skal ikke anmeldes, men virksomheden skal registrere udleveringen.