Udtagning af lavbundsjorder er en af nøglerne i landbrugets grønne omstilling og har til formål at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Udtagningsindsatsen er derfor et vigtigt element i den danske klimaindsats.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 (landbrugsaftalen) indeholder en ambition om at udtage og ekstensivere 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder inkl. randarealer i 2030. Ambitionen omfatter en række indsatser på tværs af Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.

Den aktuelle status opgjort i maj 2024, viser at der er nu er igangsat projekter, som skal udtage og vådgøre op til ca. 56.200 hektar kulstofrige lavbundsjorder inkl. randarealer (se figur 1).

Figur 1. Status maj 2024 på ambitionen om udtagning og vådgøring samt ekstensivering af 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer i 2030.
* I opgørelsen indgår projekter, der er under forundersøgelse, etablering eller er færdigetableret samt andel af kulstofrige lavbundsjorder i kvælstofvådområdeprojekter, med påbegyndelse siden 2021.
** I udtagningsindsatsen indgår desuden ekstensivering af landbrugsarealer via Landbrugsstyrelens etårige bioordning ’Ekstensivering med slæt’. I opgørelsen indgår antal hektar, der er søgt om tilskud til ekstensivering af i 2024.

Projekterne drives af kommunerne, Naturstyrelsens lokale enheder, fonde og private lodsejere. Den aktuelle fordeling af projekter hos de respektive aktører er oplyst under styrelsernes afsnit neden for.

Fremdrift i udtagningsindsatsen siden 2021

Erfaringsmæssigt tager det fire til syv år fra, at en forundersøgelse påbegyndes, til at lavbundsarealet er vådgjort permanent. Inden for de kommende par år kan derfor forventes gradvis flere færdigetablerede udtagningsprojekter. Figur 2 viser fremdriften i indsatsen siden 2021.

Figur 2. Årlig fremdrift i udtagningsindsatsen fra start med landbrugsaftalen i 2021 mod ambitionen om udtagning, vådgøring og ekstensivering af 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer i 2030.
* Landbrugsaftalen fastsætter en målsætning for udtagning og vådgøring af 50.500 hektar lavbundsarealer inkl. randarealer samt ekstensivering af 38.000 hektar landbrugsarealer. Den ’udestående indsats’ refererer til, hvor langt styrelserne er fra at indfri det samlede måltal. En øvrig indfrielse af ambitionerne i landbrugsaftalen om udtagning af 100.000 hektar lavbundsarealer inkl. randarealer forudsætter udtagning og vådgøring af yderligere 11.500 hektar.
** Kvælstofvådområdeprojekter med tilsagn fra 2021 indgår i arealopgørelsen for udtagningen af lavbundsjorder i det omfang, de er placeret på kulstofrige lavbundsarealer. Landbrugsstyrelsen har medtalt disse kulstofrige lavarealer siden november 2023. Med reduktion af udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet som primære formål, stilles der ikke krav til opgørelse af klimaeffekten (CO2ækv.) i disse projekter. Dog er genopretning af naturlig hydrologi i jorden en fælles målsætning ved aktiv udtagning for både kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter. Derfor antages det, at der opnås en klimaeffekt på lige fod i projekterne, forudsat at kulstofrig jord vådgøres permanent. 

Opgørelsen inkluderer projekter, der er påbegyndt og færdiggjort fra 2021, herunder også forundersøgelsesprojekter, som skal afdække, om lavbundsarealer kan udtages fra landbrugsdrift med henblik på vådgøring, og hvilken potentiel klimaeffekt, der kan opnås herved.

Nedenfor gives en status for omfanget af projekter samt ordningsspecifikke detaljer fordelt på hver styrelse.

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen administrerer Klima-Lavbundsordningen.

Kommuner, fonde og lodsejere har kunnet søge ordningen siden 2021. På nuværende tidspunkt er der igangsat udtagning af ca. 9.400 hektar, hvortil ca. 187 hektar er udtaget (tabel 1). 

Tabel 1. Status på Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter fordelt på projektejertype og projektfase, opgjort i hektar. Parentes angiver antal projekter.

Projektejer

Igangværende forundersøgelser, hektar *

(antal projekter)

Projekter under etablering, hektar
(antal projekter)

Færdige klima-lavbundsprojekter, hektar

(antal projekter)

Total, hektar



(antal projekter)

Kommuner

8.310 (97) 

0

187 (1)

8.497 (98)

Fonde

0

0

0

0

Lodsejere

1.095 (19)

12 (1)

0

1.107 (20)

Total, hektar

9.405 (116)

12 (1)

187 (1)

9.604 (131)

* Kommuner og lodsejere har samlet færdiggjort forundersøgelse af Klima-Lavbundsprojekter på 674 hektar. Miljøstyrelsen er i gang med sagsbehandlingen af ca. 234 hektar forundersøgte projekter, der har anmodet om at gå videre til etableringsfasen.

I Klima-Lavbundsordningen har projekterne som udgangspunkt to år til forundersøgelsen og fire år til etableringen. Miljøstyrelsen forventer dog, at den gennemsnitlige udtagningshastighed er på fire år fra tilsagn til etableret projekt (inklusiv både forundersøgelsen og etablering).

Klima-Lavbundsordningen har siden sidste statusopgørelse (november 2023) afholdt én ansøgningsrunde, hvor der blev givet tilsagn til 56 projekter med et samlet areal på ca. 3.224 hektar. Der igangsættes nu forundersøgelser på disse arealer.

 

Naturstyrelsen

Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter udføres af Naturstyrelsens lokale enheder via en national anlægsbevilling. På nuværende tidspunkt er der igangsat Klima-Lavbundsprojekter på ca. 18.700 hektar (tabel 2).

Tabel 2. Status på Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter fordelt på projektejertype, opgjort i hektar. Parentes angiver antal projekter.

Igangværende forundersøgelser, antal *

(antal projekter)

Projekter under etablering, hektar


(antal projekter)

Færdige klima-lavbundsprojekter, hektar

(antal projekter)

Total, hektar


(antal projekter)

13.647 (37)

5.004 (20)

0

18.651 (57)

* Naturstyrelsen har samlet færdiggjort forundersøgelse af Klima-Lavbundsprojekter på 4.541 hektar, hvoraf alle projekter er gået videre til etableringsfasen. Nogle af de projekter, der fremgår under etablering, bygger på forundersøgelser, som er lavet under Landbrugsstyrelsens tilskudsordning for lavbundsprojekter.

Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter har typisk et forløb på mellem fire og syv år, afhængigt af varigheden af undersøgelser, tilladelser, forhandlinger og anlæggelsesfasen.

Alle projekter forundersøges, og hvis det efter forundersøgelsen vurderes, at projektet kan realiseres, går det videre i en etableringsfase, som dels omfatter myndighedsgodkendelse, jordfordeling, køb/salg, indgåelse af projektaftaler og slutteligt udførelse, der omfatter projektering og selve anlæggelsen.

Naturstyrelsen laver foruden Klima-Lavbundsprojekter en række lavbunds- og vådområdeprojekter under Landbrugsstyrelsens tilskudsordning. Disse projekter fremgår af Landbrugsstyrelsens opgørelse.

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen administrer tilskudsordningerne for lavbundsprojekter, kvælstof- og fosforvådområder, som finansieres gennem EU’s landdistriktsprogram. Med overgangen til EU’s CAP-program i 2023 erstattes ordningerne for lavbundsprojekter og kvælstofvådområder med én samlet ordning for Vand og Klimaprojekter. Kommuner og Naturstyrelsen er projektejer på disse typer projekter.

På nuværende tidspunkt har kommunerne og Naturstyrelsens lokale enheder igangsat udtagning af ca. 24.400 hektar inkl. randarealer samt ca. 3.600 hektar kulstofrige lavbundsjorder, der er under udtagning som kvælstofvådområder (tabel 3). I alt er der tale om potentiel udtagning af ca. 28.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer.  

Tabel 3. Status på Landbrugsstyrelsens lavbundsprojekter samt kvælstofvådområder der anlægges på kulstofrige lavbundsjorder, opgjort i hektar. Parentes angiver antal projekter. Derudover oplyses ekstensiverede landbrugsarealer.

Lavbundsprojekter

Projektejer

Igangværende forundersøgelser, hektar *


(antal projekter)

Projekter under etablering, hektar

(antal projekter)

Færdige projekter, hektar


(antal projekter)

Total, hektar




(antal projekter)

Kommuner

17.420 (84)

3.202 (24)

0

20.622 (108)

Naturstyrelsen

2.897 (8)

841 (3)

0

3.738 (11)

Total, hektar

20.317 (92)

4.043 (27)

0

24.360 (119)

Kvælstofvådområdeprojekter,
herunder projekter placeret på kulstofrige lavbundsarealer **

Kommuner

6.284 (74)

5.188 (67)

0

 

Naturstyrelsen

176 (2)

119 (2)

0

 

Total, hektar

6.460 (76)

5.307 (69)

0

11.767 (145)

Heraf placeret på kulstofrige lavbundsjorder

1.650

1.940

0

3.590

Lavbundsprojekter og kvælstofvådområder placeret på kulstofrige lavbundsarealer
under potentiel udtagning i alt ***

Total, hektar

21.967

5.983

0

27.950

 

Ekstensivering med slæt ****

2024 tilsagn til private lodsejere

-

-

-

9.888

* Kommunerne og Naturstyrelsen har samlet færdiggjort forundersøgelse af lavbundsprojekter på 2.831 hektar siden 2021. Nogle af de projekter, der fremgår under etablering, bygger på disse forundersøgelser. Øvrige etableringsprojekter beror på forundersøgelser foretaget før 2021. Et omfang af projekterne, der er forundersøgt af Naturstyrelsen under Landbrugsstyrelsens lavbundsordning, etableres som Klima-Lavbundsprojekter under Naturstyrelsen. Derudover er det erfaringen, at et vist omfang af forundersøgelsesprojekter ikke fører til opfølgende etableringsprojekter.
** Kvælstofvådområdeprojekter med tilsagn fra 2021 indgår i arealopgørelsen for udtagningen af lavbundsjorder i det omfang, de er placeret på kulstofrige lavbundsarealer, jf. Tekstur2014-kortet, som tilsagn er givet på baggrund af. Med reduktion af udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet som primære formål stilles der ikke krav til opgørelse af klimaeffekten (CO2ækv.) i disse projekter. Dog er genopretning af naturlig hydrologi i jorden en fælles målsætning ved aktiv udtagning for både kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter. Derfor antages det, at der opnås en klimaeffekt på lige fod i projekterne, forudsat at kulstofrig jord vådgøres permanent.
*** Rettelse 15. maj 2024: Det fremgik tidligere, at der pågik forundersøgelse af i alt 21.003 hektar og etablering på 5.879 hektar med lavbundsprojekter og kulstofrige lavbundsarealer i kvælstofvådområdeprojekter. Dette var ikke korrekt og er nu rettet til hhv. 21.967 hektar og 5.983 hektar, hvilket tilsammen summerer 27.950 hektar.   
**** I udtagningsindsatsen indgår desuden årlige tilskud til ekstensivering via EU´s bioordning ’Ekstensivering med slæt’, som administreres af Landbrugsstyrelsen. Disse arealer medtælles separat i opgørelsen, da ekstensiveringen ikke giver samme effekt som udtagning og vådgøring. Der er søgt om tilskud til knapt 9.900 hektar under ansøgningsrunden for 2024.

For både lavbunds- og kvælstofvådområdeprojekter gælder, at man kan søge om tilsagn til hhv. forundersøgelse og etablering. Det tager typisk fire til syv år at gennemføre et lavbundsprojekt fra igangsættelse af forundersøgelsen til den faktiske udtagning og vådgøring, bl.a. grundet forhandlinger og jordfordeling mellem involverede lodsejere.

Der er ikke givet tilsagn til fosforvådområder siden 2021. Styrelsen åbner en ansøgningsrunde om fosforvådområder i 2024 under ordningen for Vand- og Klimaprojekter.

Foto på forside fra Ringfenner Lavbundsprojekt, Naturstyrelsen Himmerland.