Anmeldepligt for karantæneskadegørere er ingen ny opfindelse. Sig ordet karantæneskadegører, og mange tænker straks ”Coloradobiller!”.

I anden halvdel af 1900-tallet var coloradobiller jævnligt omtalt i nyhedsmedierne. De er meget alvorlige skadedyr i kartoffeldyrkningen, og man frygtede en invasion, der ville ødelægge høsten.

Allerede i 1950 blev coloradobillen omfattet af Loven om Offentlig Bekæmpelse, og der blev indført pligt til at anmelde enhver mistanke om fund. Plakater blev sat op med de iøjnefaldende biller med påbud om, at alle formodede fund måtte ”uopholdelig anmeldes til Landbrugets tilsyn med smitsomme Plantesygdomme”, og Dansk Kulturfilm producerede ligefrem en kortfilm, ”Stands coloradobillen!”.

Coloradobillen – der har fået sit danske navn efter staten Colorado, hvor den i 1800-tallet for første gang kastede sig over kartofler – er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når en skadegører bliver tilfældigt indslæbt i forbindelse med import af varer.  Billerne kom med skibstransporter fra Nordamerika til Europa omkring århundredskiftet, og i 1922 havde de spredt sig over et stort område omkring Bordeaux.  Lynhurtigt bredte coloradobillen sig ud over Frankrigs grænser.  Et internationalt samarbejde om at udrydde den mislykkedes pga. 2. verdenskrig, og i slutningen af 1940’erne var den blevet et frygtet skadedyr i kartoffelavlen i det meste af Europa syd for Danmark.

I 1949 blev de første coloradobiller fundet i Sønderjylland. Sidenhen har de med mellemrum forekommet i danske kartoffelmarker. Billerne er gode flyvere, og de kan komme i 100.000-vis over Østersøen til landets sydlige egne og invadere kartoffelmarkerne.  

Pligten til at anmelde fund af coloradobiller blev ophævet i 1997.