Japanbille

Japanbillen (Popillia japonica) ligner en lille oldenborre. Den lever af blade, blomster og frugter af mange hundrede forskellige planter. Den hører hjemme i Asien, men er i Nordamerika blevet et af de værste skadeinsekter på landbrugsplanter og i haver. I Europa findes den på Azorerne, og den er fundet flere gange på det europæiske fastland. Billen kan spredes med planter, med emballage og med transportmidler som biler, fly og skibe.

Udseende

Den voksne japanbille er 10-12 mm lang, metalskinnende grøn med kobberbrune dækvinger. Langs randen af hver dækvinge har den fem tydelige pletter af hvide hår, bagtil en større, hvid hårdusk. Larverne er C-formede med brune ben, de er cremehvide og har brunt hoved med kraftige kæber.

Værtplanter

De voksne biller æder blade, blomster og frugter af over 300 forskellige dyrkede og vilde planter – både træer, buske og blomstrende urter. Blandt kulturplanter er æble (Malus), blomme (Prunus), vin (Vitis), jordbær (Fragaria x ananassa), majs (Zea mays), og asparges (Asparagus officinalis) foretrukne værter. Desuden angriber den hestekastanje, ahorn, birk, lind og roser kraftigt. Larverne æder rødderne af græsser.

Symptomer på angreb

Symptomerne på angreb af japanbiller er meget iøjnefaldende: Billerne gnaver huller i bladene, som hurtigt bliver helt skeletterede, så kun bladribberne er tilbage. På blomster og frugter ses store, uregelmæssige huller.  På græsarealer kan døde pletter og visne græstotter, som fugle hakker op, afsløre larvernes tilstedeværelse.

Forvekslingsmuligheder

Voksne japanbiller kan meget let forveksles med gåsebiller (Phyllopertha horticola), der har samme størrelse og farver. Gåsebillen har dog ikke japanbillens iøjnefaldende hvide pletter langs randen af vingerne. Larverne ligner til forveksling larverne af oldenborrer og gåsebiller.

Udbredelse

Japanbillen stammer, som navnet antyder, fra Japan og det østlige Asien. Den er blevet indslæbt til USA og Canada, hvor den er blevet en af de mest frygtede skadegørere. I Europa har den etableret sig på Azorerne, og gennem de seneste år er den fundet i flere syd- og centraleuropæiske lande.