Navne

Latinsk:

Xanthomonas campestris pv hyacinthi

Dansk:

Hyacintgulbakteriose

Synonymer:

Xanthomonas hyacinthi

Svensk:

Gulbakterios

Engelsk:

Yellow rot

Finsk:

Hyasintin Keltamätä

Symptomer

Hyacintgulbakteriose er umulig at opdage ved partiinspektion, hvis ikke nogle af løgene er meget kraftigt angrebet. Det er først ved spiringen, eller når løgene tages ind til drivning, at sygdommen opdages. På bladspidserne hos angrebne løg opstår vanddrukne striber eller små rundovale pletter, som efterhånden spreder sig over hele bladet. Det angrebne væv bliver senere brunligt og tørrer ind. Striber og pletter opstår senere også på blomsterstænglerne. Hos svært angrebne løg udebliver spiren helt eller sidder så løst, at den kan fjernes, hvorved en gullig slim følger med.

Gennemskæres løgene afsløres større eller mindre gule pletter i forbindelse med inficerede karstrenge. Klemmes løget fremkommer en gullig bakterieholdig slim fra det misfarvede væv. På længdesnit ses infektionerne som smalle gule striber på ét eller flere løgskæl. Misfarvningen udstråler fra løgkagen, som bliver brunlig.

Infektionerne følges ofte op af andre bakterier (blødråd-bakterier) eller svampe, som fremskynder nedbrydningen.

 

Biologi

I løgmarken spredes bakterien let videre med regn og vind fra angrebne løg med bladsymptomer til raske løg. Bakterierne kommer ind gennem spalteåbningerne på bladet og trænger via intercellulærerne ned i løget. Tidsrummet fra infektionen har fundet sted, til bladsymptomer opstår, varierer med temperaturen. Ved tidlige infektioner i februar-marts kan det vare 7-13 uger, mens det i forsommeren kun tager 1-2 uger.

Når bakterierne er nået ned til løgene, hvilket også kan ske udvendigt med regn, går udviklingen betydeligt langsommere. Det kan tage mere end et år inden løgkagen er nået. Derfra spredes bakterierne hurtigt i hele løget gennem de yderstliggende kar, som bliver gulfarvede.

Udover med regn og vind kan bakterierne spredes i marken af mennesker og dyr, som færdes der. Under og efter optagningen, kan smitten spredes med maskiner og redskaber til raske løg.

Gennem løgkagen på moderløget kan smitte overføres til yngelløgene, hvilket oftest er den primære smittekilde i løgavlen. Svært angrebne løg ødelægges helt under lagringen og tørrer ind. Ved høstens varmebehandling, 4 uger ved 30 °C og derefter 4 uger ved 38 °C, fremmes bakterieangrebet, og syge løg kan sorteres fra. Behandlingen er dog ikke helt effektiv, der kan stadig forekomme svagt angrebne løg, som ikke viser symptomer. Bakteriernes vækst sker hurtigst ved relative høje temperaturer, omkring 25 °C men væksten begynder dog allerede ved temperaturer lige over 0 °C. Sygdommen kommer med løgene fra eksportlandet og aldrig gennem jordsmitte under drivninger.

Visse sorter er mindre modtagelige for angreb end andre. Sorterne ”Anne Marie”, ”l 'Innocence' og ”Carnegie” skades mere end fx ”Pink Pecer 1”, ”King of the Blues” og ”La Victorie”.

 

Værtplanter

Foruden Hyacinthus orientalis angribes Scilla mischtschenkoana.

 

Udbredelse og betydning

Sygdommen er siden den første gang rapporteredes i Holland i 1800-tallet fundet i mange lande indenfor og udenfor Europa. Sygdommen var før ganske almindelig i importerede løg men træffes nu sjældnere på grund af effektive modforanstaltninger.

 

Forvekslingsmuligheder

Hyacint kan også angribes af bakterien Erwinia carotovora (hvidbakteriose). Den er mere almindeligt forekommende og kendes bl.a. på sin ubehagelige lugt.

 

Hovedkilder

Stahl, M. Umge Etter, H. Pflanzenschuts im Zirerpflanzenbau, Eugen Ulmer. Stuttgart 1976.

Thon, B. Gulbakterios (Xanthomonas hyacint) og vitbakterios (Pectobacterium carotovorum) på Hyacint. Faktablat om växtskydd 45T 1978 – Sveriges Lantbruksuniversitet.

Ziekten en afwigkingen bij bolgewassen Delt: 1 Liliaceae. Laboratorium voor bloombollen onderzoek, Lisse 1983.

 

Tekst af 7 IN/S 1986.