Navne

Latinsk:

Clavibacter michiganensis spp. sepedonicus

Dansk:

Kartoffelringbakteriose

Synonymer:

Bacterium sepedonicum, Corvnebacterium michiganense pv sepedonicum

Norsk:

Potetringbakteriose

Svensk:

Ljus ringröta

Engelsk:

Bacterial ringrot of potatoes

Finsk:

Perunan vaalea rengasmätä

Tysk:

Bakterienringfäule der kartoffel

Fransk:

Fletrissement bactérien de la pomme de terre

Symptomer

Topsymptom: Kun ved kraftige angreb giver sygdommen sig til kende i toppen, der bliver hængende med gule, let indrullede blade, et symptom der er vanskeligt at skille fra symptomer fremkaldt af andre årsager. Det er tegn på at bakterien blokerer vandtilførslen ved at have etableret sig i ledningsvævet. Topsymptomer viser sig sent i vækstperioden, og ofte er det kun én stængel på planten, der viser angreb.

Knoldsymptomer: Angrebne knolde kan fremtræde i et helt sundt ydre. Sjældent optræder overfladiske brunligt-læderagtige skjolder i huden ofte med revnedannelse. Det karakteristiske knoldsymptom, der har givet navnet til sygdommen, er den misfarvede karring. Tilstedeværelse af bakterier i knolde er for størsteparten af de angrebne knoldes vedkommende latent. Ved begyndende makroskopiske angreb ses ved overskæring af knoldene en gulfarvning i og omkring karringen. Som følge af vævets opløsning omkring karringen kan en cremeagtig masse af bakterier og nedbrudt væv presses op i dråber, når knolden klemmes. Ringsymptomet kan være totalt, men er ofte partielt. Under den videre udvikling af et knoldangreb sker der en mørkfarvning af ringen ofte som følge af sekundære bakterieinfektioner.

Biologi

Bakterien overvintrer primært i inficerede knolde, men selv om bakterien ikke kan overleve i jorden, kan den overvintre på anden vis i marken i planterester og spildknolde og/eller på sække, kasser, maskindele mm., der har været i berøring med inficerede knolde. Fra den inficerede knold spredes smitten under opbevaring, sortering og lægning. Under tørre og kølige forhold kan bakterien overleve flere år på redskaber og lignende. I markengiver den inficerede moderknold smitten videre til døtreknoldene, oftest kun en del af disse, idet infektionen kan være partiel i kartoffelplanten. En infektion kan optræde latent eller helt ubemærket gennem flere generationer af kartofler, før den giver sig til kende. Der er ikke indikationer på at spredning med vand er en væsentlig kilde til infektion.

 

Udbredelse og betydning

Der har været fund i det meste af det nuværende EU, hvor der har været lagt et stort arbejde i total udredelse af sygdommen indenfor EU, skønt bakterien de fleste steder ikke forvolder tab af direkte økonomisk betydning. Dette er hjulpet af at der siden 1980'erne har været en opstramning i EU-lovgivningen med lovpligtig overvågning for latent smitte med bakterien i kartoffelknolde. Fund af bakterien har stor karantænemæssige betydning for erhvervet og for handelspolitik.

Afrika: Burundi, Kenya, Libyen, Sydafrika, Zambia og Ægypten.

Amerika: Sygdommen har forvoldt store skader i Canada og USA. Sygdommen findes desuden i Mellemamerika (Costa Rica, Panama og Mexico) og er udbredt i det meste af Sydamerika.

Asien: Afghanistan, Japan, Kampuchea, Kazakstan, Korea, Libanon, Nepal, Rusland, Tyrkiet, Uzbekistan og Vietnam.

Derudover må sygdommen formodes at optræde på lavt niveau i en række andre kartoffeldyrkende lande.

 

Forvekslingsmuligheder

Sygdommen kan forvekles med angreb af blødråd (Erwinia- og Dickeya-arter) og angreb af Ralstonia solanacearum.

 

Hovedkilder

EPPO Data Sheets on Quarantine Organisms, EPPO Bull. 8, 1978.

EU-direktiv til kontrol af kartoflens ringbakteriose (2006/56/EC).

Crop Protection Compendium (CABI/2004).

 

Tekst af RU/FIN (1986). Opdateret CHT/DK (2007).