Oversigt over arter ”til bekræftelse”

På denne side finder du en liste over de afgrøder der pt. har klassifikationen ”til bekræftelse” i OrganicXseeds.

”Til bekræftelse” betyder, at der under arten eller sortsgruppen ikke er tilgængelige sorter i databasen. Det er derfor tilladt at anvende ikke-økologisk ubejdset planteformeringsmateriale af den pågældende art, underart eller sortsgruppe efter anmeldelse til Landbrugsstyrelsen ved indtastning i OrganicXseeds.

Du skal således ikke ansøge om individuel tilladelse, men i stedet anmelde anvendelsen via ”Til bekræftelse” i databasen.

Bekræftelsen skal indtastes umiddelbart inden anvendelsen, da udbuddet i databasen kan ændre sig fra dag til dag, hvilket vil have betydning for afgrødens klassifikation.

Du må først anvende det ønskede bekræftede materiale efter anmeldelse i OrganicXseeds.

Listen er et øjebliksbillede og opdateres løbende. Den til enhver tid gældende klassifikation er den, der fremgår af OrganicXseeds.

Nærværende liste er trukket den 15. juli 2024.

Du finder den samlede liste her.