Her kan du finde information om de to databaser OrganicXseeds og Seeds4organic:

OrganicXseeds
OrganicXseeds samler udbuddet af økologisk planteformeringsmateriale (frø, læggemateriale og vegetativt formeringsmateriale) til landbrugsafgrøder. 

I OrganicXseeds kan du som økologisk jordbruger se, om der er tilgængeligt økologisk planteformeringsmateriale. Det er også her at du skal søge om tilladelse til at bruge ikke-økologisk planteformeringsmateriale.

Hvis det fremgår af OrganicXseeds, at der er relevant økologisk planteformeringsmateriale tilgængeligt, skal du benytte dette materiale.

Hvis det derimod fremgår af OrganicXseeds, at der ikke er relevant økologisk planteformeringsmateriale tilgængeligt, skal du undersøge, om der i stedet er relevant omlægningsplanteformeringsmateriale.

Hvis der er omlægningsplanteformeringsmateriale tilgængeligt, skal du benytte dette materiale, og du kan anvende dette materiale uden tilladelse. Du skal dog kunne dokumentere, at der ikke var økologisk planteformeringsmateriale til rådighed.

Du kan læse mere i "Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion".

Seeds4organic
Hvis I er leverandører og ønsker at registrere økologisk eller omlægningsplanteformeringsmateriale i OrganicXseeds, skal I først oprettes som leverandører i Seeds4organic.eu.
Det er muligt at vælge dansk i rullemenuen i øverste højre hjørne.

Seeds4organic anvendes til at oprette de tilbud, der skal fremgå i OrganicXseeds. I Seeds4organic kan der oprettes økologisk og omlægningsplanteformeringsmateriale.

I kan læse mere herom på de relevante sider og i ”Vejledning om økologi til jordbrugets forsyningsvirksomheder m.v.”                                                     

OrganicXseeds, den økologiske frødatabase

Her finder du link til Frødatabasen og mere information om, hvordan du som økolog benytter databasen.

Seeds4organic for leverandører

Her finder du link til Frødatabasen og mere information om, hvordan leverandører kan anmelde tilgængeligt økologisk frø, læggemateriale og vegetativt formeringsmateriale i databasen.

Kategori 1-afgrøder

På denne side finder du en liste over arter, underarter og sortsgrupper, hvor det er vurderet, at der er et tilstrækkeligt udbud af økologisk og omlægningsplanteformeringsmateriale – de såkaldte ”Kategori 1-afgrøder”. Du kan finde listen via dette link - Listen over kategori 1-afgrøder
For de afgrøder, der er på listen, gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til brug af ikke-økologisk planteformeringsmateriale.
Du kan læse mere i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion via dette link…

Danske rapporter om tilladelser til ikke-økologisk planteformeringsmateriale

Her finder du den danske rapport om tilladelser til brug af ikke-økologiske frø m.v.

Vejledende specialistgrupper

Til understøttelse af Landbrugsstyrelsens løbende vurdering af, om udbuddet af det tilgængelige økologiske planteformeringsmateriale er tilstrækkeligt, har Landbrugsstyrelsen besluttet, at oprette en række vejledende specialistgrupper, bestående af både interne og eksterne deltagere.
De vejledende specialistgruppers primære formål er, at understøtte Økologiadministrationen i indplaceringen af sortsgrupper under de enkelte arter i annex 1 (kategori 1), individuel tilladelse (kategori 2) og…

Ækvivalenslister

For at hjælpe økologiske jordbrugere med at finde relevant økologisk planteformeringsmateriale i stedet for ikke-økologisk planteformeringsmateriale, vil Landbrugsstyrensen inden for de specifikke arter/underarter /sortsgrupper udarbejde ækvivalenslister, dvs. en oversigt over sammenlignelige sorter.
Hvis du søger om anvendelse af en ikke-økologisk sort, hvor en økologisk sort med sammenlignelige egenskaber er tilgængelig i databasen, vil du som udgangspunkt ikke kunne tildeles en tilladelse…

EU-landenes frødatabaser (genvej til Europa-Kommissionens hjemmeside)
Fra den 1. januar 2004 er der i alle EU-lande etableret databaser, der giver overblik over udbuddet af økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale i det enkelte land.

Flere EU-Lande benytter organicXseeds frødatabasen