Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Fiskeristyrelsen
madlandskab.dk
altomkost.dk
selvbetjening.lbst.dk
findsmiley.dk
naturskånsom.dk
gudp.lbst.dk
grønprojektbank.dk
madkulturen.dk
landbrugsindberetning.dk
Tilskud til målrettet kvælstofregulering
Målrettet kvælstofregulering skal forbedre miljøtilstanden i kystnære farvande ved målrettet indsats i områder med behov for reduktion af kvælstofudledning.
I 2024 kan du søge om tilskud til etablering af efterafgrøder og alternativer i ordningen målrettet kvælstofregulering. Målrettet kvælstofregulering har til formål at sikre, at der sker en forbedring af miljøtilstanden i vores kystnære farvande. Ordningen bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, og skal forhindre, at overskydende kvælstof fra markerne bliver udledt til vandmiljøet gennem en målrettet indsats i de områder, hvor der er behov for at reducere kvælstofudledningen.
Om tilskuddet
Formål med tilskuddet
Målrettet kvælstofregulering har til formål at sikre, at der sker en forbedring af miljøtilstanden i vores kystnære farvande. Der kan derfor søges tilskud til etablering af efterafgrøder eller alternative kvælstofreducerende virkemidler, som skal forhindre, at overskydende kvælstof fra markerne bliver udledt til vandmiljøet. Ordningen skal sikre en målrettet indsats i de områder, hvor der er behov for at reducere kvælstofudledningen. Ordningen skal i 2024 hente et indsatsbehov på ca. 3.500 tons kvælstof svarende til ca. 365.000 hektar efterafgrøder.
Indsatsbehov
Indsatsbehovet for målrettet kvælstofregulering er fastsat i de danske vandområdeplaner. Ordningen skal i 2024 hente et indsatsbehov på ca. 3.500 tons kvælstof, hvilket svarer til ca. 365.000 ha efterafgrøder. Indsatsbehovet er i 2024 fordelt på 66 ud af de i alt 108 kystvandoplande.
Se tabel over indsatsbehov i bilag 1 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2024
Hvem kan søge?
Du kan søge tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering, hvis du:
- er tilmeldt Register for Gødningsregnskab
- har et efterafgrødegrundareal på mindst 10 ha
- har en eller flere marker i et kystvandopland med indsatsbehov.
Du kan ikke søge om tilskud til målrettet kvælstofregulering, hvis din bedrift pr. 1. februar 2024 er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, eller er omfattet af en ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Du kan heller ikke søge, hvis du har tilladelse til samdrift, eller din bedrift er under omlægning, og du har konventionelle marker i et kystvandopland med indsatsbehov.
Du kan se, om du har marker i et kystvandopland med indsatsbehov i Internet Markkort eller MiljøGIS.
Hvad giver vi tilskud til?
Du kan søge om tilskud til etablering af efterafgrøder og følgende alternativer til efterafgrøder:
- mellemafgrøder
- energiafgrøder
- braklagte arealer
- braklagte arealer langs vandløb og søer
- tidlig såning af visse vinterafgrøder
- Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter
- Præcisionslandbrug
Du kan anvende følgende typer afgrøder som målrettede efterafgrøder:
- Korsblomstrede afgrøder
- Korn
- Rent græs uden kløver
- Honningurt
- Cikorie
- Klinte
- Hjulkrone
- Morgenfrue
- Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde
Betingelser for tilskud
Der er en række betingelser, du skal opfylde for at kunne søge ordningen:
- Du skal drive det ansøgte areal som ejer eller forpagter ved ansøgningsfristen .
- Det ansøgte areal skal ved udløb af ansøgningsfristen være registreret som beliggende inden for et kystvandopland med et indsatsbehov
- Det ansøgte areal skal være et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.
- Det ansøgte areal skal være i omdrift.
- Det ansøgte areal må ikke være omfattet af andre forpligtigelser eller tilsagn om tilskud under det nuværende eller et tidligere landdistriktsprogram.
- Det ansøgte areal må ikke være anmeldt i fællesskemaet som småbiotop, hverken under grundbetalingsordningen eller til opfyldelse af GLM8
-
På dine arealer med målrettede efterafgrøder kan du desuden heller ikke få tilskud til de nye bio-ordninger, herunder økologisk arealstøtte, tilskud til miljø- og klimavenligt græs, tilskud til ekstensivering med slæt og tilskud til biodiversitet og bæredygtighed. Du kan derimod godt få tilskud til bioordningen tilskud til varieret planteproduktion på samme areal, som du får tilskud til målrettet kvælstofregulering.
-
Græsudlæg i majs kan ikke få tilskud, hvis de anvendes til at opfylde GLM 7.
Derudover er der en række betingelser, der skal være opfyldt for at få udbetalt tilskud til et areal:
- Du skal etablere de målrettede efterafgrøder eller alternativer på det areal, som er registreret i fællesskemaet
- Afgrøderne skal være etableret efter normale driftsmæssige principper, og skal have en tilstrækkelig dækningsgrad.
- Arealer med målrettede efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller udlægges med blomsterbrak eller bestøverbrak i det efterfølgende kalenderår.
- Målrettede efterafgrøder og alternativer kan ikke anvendes til også at opfylde krav om pligtige og husdyrefterafgrøder.
- Krav til etablering og destruering af efterafgrøder skal overholdes.
Etableringsfrister
Fristerne for etablering af målrettede efterafgrøder følger reglerne for pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.
- Visse målrettede efterafgrøder skal være etableret senest 1. august.
- Korsblomstrede afgrøder, klinte, hjulkrone, morgenfrue, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre kan dog etableres frem til og med 20. august med mulighed for at udskyde etableringstidspunktet frem til og med 7. september, idet der samtidig korrigeres i kvælstofkvoten
- Efterafgrøderne må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober.
- Efterafgrøder med kvælstoffikserende arter må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 1. februar 2025.
- Udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller destrueres 1. marts 2025.
Læs mere i vejledningen om fristerne for etablering af efterafgrøder.
Tilskuddets størrelse
I 2024 er tilskudssatsen 673 kr. pr. ha målrettede efterafgrøder.
Ordningen er finansieret af EU-midler.
Sådan søger du
Du søger tilsagn om tilskud i fællesskemaet på siden ”Målrettet kvælstofregulering”. Ansøgningen i fællesskemaet og eventuelle ændringer skal ske elektronisk og indsendes via Tast selv, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Du kan kun søge tilsagn til en mark, hvis hele eller hovedparten af marken ligger i et kystvandopland med indsatsbehov. Du kan se på ansøgningssiden, om din mark ligger i et område, hvor du kan søge tilskud.
Prioritering af ansøgninger
Prioritering af ansøgninger
Efter ansøgningsrunden er det ikke muligt at søge tilskud til målrettet kvælstofregulering.
Efter afslutningen af ansøgningsrunden prioriterer vi ansøgningerne. Når prioriteringen er afsluttet vil du modtage et tilsagnsbrev i Tast selv, hvor du kan se, hvilke marker du har fået tilsagn om tilskud til. I brevet kan du også se, hvilke marker der evt. har fået afslag og hvorfor. Prioriteringen skal hjælpe til, at efterafgrøderne og alternativerne bliver etableret i de områder, hvor de har størst effekt, og samtidig reducere risikoen for et eventuelt obligatorisk krav.
Prioriteringen sker overordnet i to trin.
Trin 1
Inden for hvert kystvandopland prioriterer vi alle indmeldte kvotereduktioner. Hvis der efter trin 1 fortsat er et indsatsbehov i kystvandoplandet (kg kvælstof), går vi videre til trin 2.
Trin 2
Inden for hvert kystvandopland prioriterer vi de ansøgte marker efter følgende kriterier:
- Marker i ID15-områder med laveste retention
Hvis flere ID15-områder inden for et kystvandopland har samme retention, betragtes de som et samlet ID15-område med hensyn til prioriteringen af marker.
- Markens størrelse, hvor største marker prioriteres først
Hvis det inden for et kystvandopland ikke er muligt at prioritere alle marker inden for et ID15-område prioriteres markerne efter markstørrelse, hvor arealet er omregnet til ha efterafgrøder. Større marker går forud for mindre marker. Hvis den næste mark i prioriteringen inden for et ID15-område kun delvist overskrider enten indsatsbehovet eller loftet for afsatte midler, vil hele marken blive prioriteret
Hvad siger loven?
EU-regler
Danske regler
Bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser
Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2024/2025 (ikke trådt i kraft endnu)
Bekendtgørelse nr. 1602 af 28. december 2022 om kundgørelse af Landbrugsstyrelsens kort.
Bekendtgørelse om konditionalitet for 2024
Bekendtgørelse nr. 1359 af 28. november 2023 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv
Bekendtgørelse nr. 1426 af 1. december. 2024 om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Klimaeffekt
Målrettet kvælstofregulering bidrager også til at reducere drivhusgasudledningerne fra landbruget, og har derfor en positiv klimaeffekt. I gennemsnit er klimaeffekten af 1 hektar efterafgrøder 1 ton CO2-ækv. Klimaeffekten varierer lidt, hvis der bruges alternativer i stedet for efterafgrøder.
Efterafgrøder er også et klimatilpasningstiltag, fordi de bidrager til at forbedre jordstrukturen og dens evne til absorbere vand. Dermed reduceres markens risiko for oversvømmelse. Samtidig er etablering af efterafgrøder også med til at sikre og forbedre jordfrugtbarheden.