Plantesundhedslovgivningen i EU sikrer Danmark særlig beskyttelse imod virussygdommen rizomania, som blandt andet angriber roer. Læs mere om den beskyttede zone og situationen i Danmark.

Beskyttede zoner

Beskyttet zone status for rizomania er ophævet i Danmark

Danmark har i perioden 1993-2004 haft status af beskyttet zone i EU for virussygdommen rizomania, Beet necrotic vein furovirus. Det er en sygdom, som især angriber roer og rødbeder. Beskyttelsen blev ophævet den 21. august 2004. Herefter har kun Finland, Irland, Nordirland, Litauen, Bretagne og Azorerne status af beskyttet zone i EU for rizomania.

Den beskyttede zone betød, at det i Danmark skulle forhindres, at sygdommen kom til landet og blev udbredt her – bl.a. var der særlige krav til roefrø og –planter samt læggekartofler fra andre lande. Landbrugsstyrelsen har hvert år gennemført en overvågning for rizomania, primært i roeavlen, for at holde øje med sygdommen.

Sygdommen er til trods for denne særlige status kommet til Danmark og blev første gang påvist i 2000. Landbrugsstyrelsen konstaterede i de følgende år sygdommen på et større antal ejendomme på Lolland-Falster samt enkelte tilfælde på Sjælland. Det har ikke været muligt at påvise, hvordan sygdommen er kommet til landet.

Der foreligger en rapport samt bilag fra arbejdsgruppen om rizomania, som kan læses her.

Læs rapporten om rizomania fra arbejdsgruppen

Læs bilag om rizomania fra arbejdsgruppen

Rizomania

Beet necrotic yellow vein furovirus er det videnskabelige navn på det virus, der forårsager den sygdom, man på mange sprog, herunder også dansk, kalder rizomania. Sygdommen angriber roer og andre beder (herunder rødbeder) samt spinat, altså en række plantearter tilhørende salturtfamilien, Chenopodiaceae.

Dette virus spredes med inficerede plantedele samt med jord med indhold af hvilesporer af en jordlevende svamp, Polymyxa betae. Denne svamp er almindeligt forekommende i danske jorde.

Symptomer

Symptomerne i roemarken er variable og afhænger af vejrforholdene i vækstsæsonen. Virus er varmeelskende og opformeres derfor hurtigere i inficerede planter i lange, varme somre end i kølige vækstsæsoner. Symptomer er derfor tydeligst i varme eftersomre med god vandforsyning, hvor planterne ikke er svækket af andre årsager. Et typisk symptom er lyse grøngule plantetoppe som giver lyse pletter i marken. Roetoppen på angrebne planter er ofte mere opretstående end på normale planter. Et andet symptom, som ofte optræder, er en indsnævring af roelegemet og en skæg-lignende siderodvækst. Siderødder brunfarves og dør. Roelegemet har ved gennemskæring mørkfarvede ledningsstrenge.

Mere information

For mere information om virus biologi kan der blandt andet henvises til publikationen ”Grøn Viden” nr. 193, juni 1998, udgivet af Danmarks JordbrugsForskning.