Undgå fejl i kontrollen af efterafgrøder

Efterafgrøder skal bestå af bestemte arter, for at vi kan godkende dem som efterafgrøder. Alt efter hvilke plantearter du vælger, gælder der forskellige etableringstidspunkter. Tabel 1 viser, hvilke arter du må anvende, og hvornår de skal være etableret.

Fristerne for etablering af efterafgrøder og alternativer

Derudover kan du lade frøgræs efter høst fortsætte som efterafgrøde. Hvis der indgår græs eller cikorie i en blanding er fristen 1. august. Fra planperioden 2023/2024 bliver det som noget nyt muligt at lade planter af spildfrø indgå i dækningsgraden ved kontrol af efterafgrøder, hvis de består af tilladte efterafgrødearter.

Efterafgrøder, der sås i en hovedafgrøde, skal sås i korn eller i en afgrøde med tilsvarende høsttidspunkt. Det gælder for både renbestand og blandinger.

Det er tilladt at udså græsudlæg i majs som efterafgrøde. Det er ikke tilladt at have efterafgrøder i roer eller andre afgrøder med sent høsttidspunkt.

Du kan rette op, inden vi kontrollerer

Hvis du efter etableringen af efterafgrøden finder, at plantedækket kun består af afgrøder, der ikke fremgår af listen, skal du trække arealet ud af din ansøgning om målrettede efterafgrøder i fælleskemaet eller i din indberetning af pligtige, husdyr- eller obligatoriske målrettede efterafgrøder i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA). Det skal ske, før kontrollen har meldt sin ankomst.

Sådan kontrollerer vi

Vi kontrollerer, at efterafgrøden er udsået. Det betyder, at ukrudt og spildfrø, der er spiret frem, ikke regnes med til efterafgrøden. Der må godt være ukrudt og spildfrø på et areal med efterafgrøder, men ukrudtet og spildfrøene tæller ikke med som efterafgrøder, når vi kontrollerer tilladte plantearter. 

Husk derfor at overholde fristen for etablering af dine efterafgrøder. Fristerne er sat for at sikre en tilstrækkelig etablering og vækst, så efterafgrøderne og alternativerne optager den mængde kvælstof, de skal.

Du har også mulighed for at gøre brug af de fleksible frister for etablering af efterafgrøder. Når du udskyder fristen for etablering af efterafgrøder, vil du få en reduktion i din kvælstofkvote svarende til den reducerede effekt af det senere såtidspunkt. Hvis du etablerer efterafgrøder senere end 20. august og har angivet det i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA), er kravet til dækningsgraden til gengæld mindre.

Fristerne for etablering af efterafgrøder

Du kan rette op, inden vi kontrollerer

Hvis du kan se, at efterafgrøden ikke når at blive til noget, kan du helt frem til kontrollen trække arealet ud af din ansøgning i fællesskemaet eller din indberetning i gødningskvote og efterafgrødeskemaet.

Sådan kontrollerer vi

Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Landbrugsstyrelsen kontrollerer dækningsgraden efter den såkaldte trappemodel. Da kontrolperioden typisk strækker sig over flere måneder, vil kravet til dækningsgraden i starten af kontrolperioden ikke være den samme som i slutningen af kontrolperioden. Der skal dog til enhver tid være en jævn fremspiring af efterafgrøden.

Fra planperioden 2023/2024 bliver det som noget nyt muligt at lade planter af spildfrø indgå i dækningsgraden ved kontrol af efterafgrøder, hvis de består af tilladte efterafgrødearter.

I vores kontrolinstruks og billedbog kan du se billeder af de forskellige dækningsgrader for forskellige arter af efterafgrøder.

Du finder vores kontrolinstruks for efterafgrøder her

Du finder vores billedbog for efterafgrøder her

Dine målrettede efterafgrøder eller alternativer skal være udlagt på de marker, hvor de er indberettet i fællesskemaet. Du kan tilrette din indberetning helt frem til 10. september. Opdater dit fællesskema, så dine målrettede efterafgrøder eller alternativer er indberettet der, hvor de er udlagt.

Senest 10. september kan du:

• ændre placeringen af dine marker med målrettede efterafgrøder og alternativer inden for det ID15-område, hvor du har fået tilsagn. Som noget nyt kan du desuden flytte dine efterafgrøder og alternativer til andre ID15-områder inden for samme kystvandopland, hvor du eller andre ansøgere har fået tilsagn til målrettet kvælstofregulering.
• ændre valg af efterafgrøde eller alternativ på marken.

Hvis du efter ansøgningsfristen tager marker ud af dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering og reducerer dit samlede tilsagnsareal, eller ændrer til et alternativ med en dårligere omregningsfaktor, vil dit tilskud samt bedriftens kvælstofkvote blive reduceret. Reduktion af din kvælstofkvote sker for at sikre effekten af de hektar efterafgrøder, der er taget ud af dit tilsagn.

Alternativet reduktion i kvælstofkvoten, kan du ikke ændre det efter ansøgningsfristen.

Efter 10. september kan du ikke flytte rundt på dine arealer, men du kan trække de indberettede marker ud af din indberetning i fællesskemaet, så længe kontrollen ikke har meldt sin ankomst.

Sådan kontrollerer vi

Vi kontrollerer efterafgrøder og alternativer på baggrund af din indberetning 10. september. Du kan i forbindelse med kontrollen ikke udpege et andet areal med efterafgrøder eller alternativer til opfyldelse af målrettet kvælstofregulering, sådan som du kan, hvis der er tale om pligtige eller husdyrefterafgrøder.

Gå til kontrolinstruks for efterafgrøder

Hvis du bruger alternativet tidlig såning af vintersæd, skal vintersæden være sået senest 7. september for at kunne tælle med som alternativ til efterafgrøder. Vintersæden skal være etableret som korn i renbestand. Vintersæd kan være vinterhvede, vinterbyg, vinterrug (inklusiv hybridrug) og triticale.

Du kan ikke bruge en blanding af korn og græs, f.eks. græs med korn som dæksæd, hvis du vil anvende det som alternativ til efterafgrøder.

Du kan rette op inden vi kontrollerer

Hvis du ikke når at så vintersæden senest 7. september, skal du trække arealet ud af din ansøgning om målrettede efterafgrøder i fælleskemaet eller din indberetning af pligtige, husdyr- eller obligatoriske målrettede efterafgrøder i GKEA. Du kan trække arealer ud af ansøgningen eller indberetningerne, indtil kontrollen har meldt sin ankomst. 

Sådan kontrollerer vi

Vintersæden skal være sået senest 7. september for at tælle med som alternativ, vi kontrollerer så tidligt som muligt efterfristen. Du vil typisk blive spurgt til sådatoen i forbindelse med kontrollen. Under normale omstændigheder spirer vintersæd frem på 5-7 dage alt efter vejrforholdene. Kontrolløren anvender en oversigt over kornets spiring og udvikling.

Se oversigt over kornets spring og udvikling her

Du finder vores kontrolinstruks for efterafgrøder her

Du skal beholde efterafgrøderne på arealet frem til 20. oktober. Efterafgrøder i majs, må dog først destrueres 1. marts.

Frister for destruktion

Du kan rette op inden kontrollen

Hvis du af en eller anden grund bliver nødt til at fjerne efterafgrøder før 20. oktober, skal du trække arealet ud af din ansøgning eller din indberetning. Det skal ske før kontrollen har meldt sin ankomst.

Sådan kontrollerer vi

Vi kontrollerer om dine indberettede efterafgrøder og mellemafgrøder er på arealerne indtil fristen for destruktion.

Gå til kontrolinstruks for efterafgrøder

Landbrugsstyrelsen har øget kontrollen af målrettede efterafgrøder. Det har vi, fordi særligt antallet af overtrædelser for målrettet kvælstofregulering er for højt. I 2020 blev der underkendt 7,5 procent af de ansøgte hektar efterafgrøder, der var tilfældigt udtaget til kontrol på målrettet kvælstofregulering. I 2021 og 2022 lå tallet på samme niveau. Derfor blev kontroltrykket hævet til 10 pct. i 2022, og fastholdes på dette niveau i 2023. Det normale niveau er 5 pct.

Finder vi overtrædelser, får du en sanktion, som f.eks. kan være bortfald af tilskud og kvotetræk. På landsplan betyder mange overtrædelser, at flere skal kontrolleres året efter.

Hvorfor det er vigtigt at nedbringe fejlraten

Efterafgrøder og alternativer medvirker til at mindske kvælstofudvaskning og forbedre vandmiljøet i de kystnære farvande. De indgår i Danmarks forpligtelse til at opfylde blandt andet vandrammedirektivet og nitratdirektivet. Desuden skal vi øge kontrolindsatsen, når fejlraten er for høj, hvilket påvirker både landbrugere og administration.

Efterafgrødekontrollen bliver mere effektiv

Landbrugsstyrelsen bruger data til at optimere kontroludtagning, som gør, at vi bliver bedre og bedre til at finde de bedrifter, der har overtrådt reglerne. Vi anvender bl.a. satellitter til kontroludvælgelsen.