Indberet Gødningskvote og Efterafgrøder (GKEA)

Du kan indberette din gødningsplanlægning (gødningskvoteberegning) og dine efterafgrøder ved at logge på Tast selv og benytte skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” (GKEA).

Gødningskvote og Efterafgrøder-skemaet er et skema, hvor du indberetter:

  • gødningsplanlægningen, der beregner din gødningskvote for hele din bedrift
  • efterafgrøder under ordningerne pligtige og husdyrefterafgrøder
  • obligatoriske efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering.

I GKEA-skemaet kan du ikke søge tilskud.

Tast selv

Hvem skal indberette et GKEA-skema?

  • Alle, der er med i Register for Gødningsregnskab. Det gælder også dem, der ikke har et fællesskema. Jordløse behøver ikke at indberette GKEA.
  • Alle, der har krav om pligtige og husdyrefterafgrøder og/eller obligatoriske efterafgrøder.

Frister for GKEA 2025

  • 28. april 2025: Gødningskvote for ansøgere af Økologisk Arealtilskud/ Økologisk Arealstøtte
  • 10. september 2025: Gødningsplanlægning (gødningskvoteberegning) og opgørelse af efterafgrøder for alle de andre
  • 31. januar 2026: Mulighed for at nedskrive arealer med pligtige og husdyrefterafgrøder. Du kan ikke nedskrive arealet med efterafgrøder, hvis du har haft kontrolbesøg af dine efterafgrøder.
  • 31. marts 2026: Frist for rettelser i kvælstofplanlægningen

Du kan læse mere om indberetning i GKEA-skemaet i brugerguiden eller se vores videoer om GKEA-skemaet.

Video - Opret et nyt GKEA-skema

Video - Sådan beregner du din gødningskvote

Video - Sådan indberetter du dine efterafgrøder

Brugerguide- Gødningskvote og Efterafgrøder 2025

Du kan læse mere om reglerne i bekendtgørelserne, som du finder i lovstofboksen.

Kontakt

Jordbrugskontrol
Tlf: 33 95 80 00
Mail: jordbrugskontrol@sgav.dk