Marianne Christensen, jordbrugskontrollør i Landbrugsstyrelsen - om sit arbejde med økologikontroller:

”Formålet med økologikontrollen er ikke at finde flest mulige fejl. Formålet er at sikre, at ingen forbrugere betaler ekstra for en vare, som så alligevel er blevet sprøjtet. Det er også derfor, at økologerne ofte er glade for at få besøg af en kontrollør.

Jeg var med, da det hele startede, og der ikke var noget, der hed officiel økologikontrol. I 1984 opstartede jeg og min mand et økologisk fritidsbrug med alle slags dyr, frugt og så videre. Dengang sad vi i hinandens dagligstuer om aftenen og diskuterede, hvilke regler, der burde være, og da Økologisk Landsforening arrangerede det, tog vi ud og kontrollerede hinanden, og vi havde et fint mærke med et stort træ, som folk satte på papirsposerne med skæve gulerødder med jord på. 

Det har altid været mig, der modtog kontrollen på vores bedrift, så efter et langt arbejdsliv i kommunen, tog jeg for ni år siden springet til selv at blive kontrollør hos Landbrugsstyrelsen.

”Velkommen til, kontrollør!”

Det vigtigste for mig, ud over selvfølgelig selve kontrollen, er også dialogen og muligheden for at vejlede som en integreret del af kontrolbesøget. Det betyder, at jeg kan fortælle om de andre muligheder, landmanden har, når der er noget, han ellers ikke kan få til at lykkes inden for reglerne. Jeg kan fx henvise til listen over andre økologer i nærområdet, eller til mulighederne for at finde andre, der har gamle husdyrracer, hvis det er det, han kæmper med.

Jeg kan høre, at mange af landmændene oplever, at det bliver mere udfordrende at være landmand, når det skal være økologisk. Man skal kende sin bedrift bedre og overvåge mere, og man skal kende sit fag og mulighederne for at få et godt produktionsresultat. Og det kan være svært at overholde alle regler og datoer. Men når jeg sender mails ud til økologerne, om at jeg kommer og kontrollerer deres bedrift om 14 dage, får jeg jævnligt meget søde mails tilbage om, at ”man glæder sig” eller ”du skal være så velkommen”. For hvem ønsker ikke at kunne vise, at man er god til sit arbejde?
Jeg ser mig selv som en lille brik i den flotte udvikling, vi ser på økologi-området, og derfor er det her job et ønskejob, som jeg er utroligt glad for at kunne afslutte mit arbejdsliv i.”

Om økologikontrol

Siden 1990 har økologiske landmand og frugtavlere kunne kalde sig statsautoriserede og sætte det røde Ø på deres varer.
Det røde Ø-mærke må kun anvendes på fødevarer, der er produceret og forarbejdet af landbrug og virksomheder, der er statsautoriseret økologiske. 
Det er Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, der kontrollerer henholdsvis landbrug og fødevarevirksomhederne i Danmark. Landbrugsstyrelsen kontrollerer og godkender alle økologiske landbrug mindst én gang om året og tager derudover på nogle få stikprøvekontroller, hvor landmanden ikke får besked på forhånd.