Frø og planter af en række skovtræarter (EU-arter) må kun markedsføres, hvis de er certificerede.  Fra 19. marts 2010 omfatter kravet om certificering alle de træarter, der er listet i Rådets direktiv 1999/105/EF.

Frø og planter af øvrige træarter (OECD-arter) må gerne markedsføres selvom de ikke er certificerede. Liste over herkomstpligtige træarter.

Frø af arter som er omfattet af herkomstreglerne må kun markedsføres, hvis de er indsamlet i kårede bevoksninger efter tilladelse fra Landbrugsstyrelsen. Hvert frøparti får et stamcertifikat med et unikt nummer. Dette nummer skal anføres på alle handelsdokumenter, når frø og senere planter af partiet sælges.

Hver gang frø eller planter af et certificeret parti sælges, skal sælgeren rapportere salget til Landbrugsstyrelsen.

Såfremt planter er i kontraktavl, eller på anden vis varetages af en anden end ejeren, er det ihændehaveren, som skal indrapportere salget. Dette gælder også, hvis udenlandske planter (f.eks. fra et andet EU-land) flyttes fra én planteskole til én anden (evt. i et andet land).

Landbrugsstyrelsen var i dagene 3.- 4. oktober 2017 vært for årsmødet for OECD Forest Seed and Plant Scheme samt fejring af 50-års jubilæum. I den forbindelse blev der taget en film om Planting Better Forests for a Changing Future