09.4286

Import af svampekonserves til nedsat told fra andre lande end Kina og Storbritannien

Kontingentbetegnelse

Kontingenttype

Import

Kontingentløbenummer

09.4286

Produktsektor

Forarbejdede frugter og grøntsager

Varebeskrivelse på kontingentet 

"Svampekonserves af arten Agaricus".

I forbindelse med ansøgning om importlicens anføres varebeskrivelsen i licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen på licensansøgningen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i andre tredjelande end Kina og Storbritannien.

Handelsaftale

I overensstemmelse med de indrømmelser, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994) inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen, godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF er der åbnet toldkontingenter for import af svampekonserves af arten Agaricus.

KN-koder omfattet af kontingent

0711 51 00

2003 10 20

2003 10 30

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

  • Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)

Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.

Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.

Hvis I vil vide mere om hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.

Gå til den generelle import- og eksportvejledning 

Toldsats inden for kontingentet

KN-kode 0711 51 00:

Fast værditold på 12 %

KN-kode 2003 10 20 og 2003 10 30:

Fast værditold på 23 %

Årlig mængde til rådighed

Toldkontingentet er 5 030 ton (drænet nettovægt) årligt.

Toldkontingentperiode og -delperioder

Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.

Toldkontingentet er ikke opdelt i delperioder, dvs.:

  • 1. januar – 31. december med hele mængden til rådighed