09.4125

Import af blød hvede til nedsat told fra andre lande end USA, Canada og Storbritannien

Kontingentbetegnelse

Kontingenttype

Import

Kontingentløbenummer

09.4125

Produktsektor

Korn

Varebeskrivelse på kontingentet 

"Blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet som defineret i bilag II til forordning (EU) nr. 642/2010".

I forbindelse med ansøgning om importlicens anføres varebeskrivelsen i licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i andre tredjelande end USA, Canada og Storbritannien. 

Handelsaftale

I overensstemmelse med de indrømmelser, der er givet mellem EU og USA iht. art. XXIV, stk. 6 og art. XXVIII i overenskomsten om told og handel (WTO) som følge af udvidelsen af EU i 1994, godkendt ved Rådets afgørelse 2006/333/EF, og aftalen mellem EU og Canada, godkendt ved Rådets afgørelse 2007/444/EF, er der åbnet toldkontingenter for import af blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet fra tredjelande til EU.

KN-koder omfattet af kontingent

ex 1001 99 00

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Varebeskrivelsen og KN-koden indebærer, at licensen er gyldig for de kvalitetsnormer og tolerancer, der gælder for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet under KN-kode ex 1001 99 00, jf. bilag II i forordning (EU) 642/2010 om importtold for korn.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

  • Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)

Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.

Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.

Hvis I vil vide mere om hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.

Gå til den generelle import- og eksportvejledning

Toldsats inden for kontingentet

12 EUR/ton

Årlig mængde til rådighed

Toldkontingentet er på 2 285 665 ton årligt.

Toldkontingentperiode og -delperioder

Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.

Toldkontingentet er opdelt i 2 delperioder på følgende måde:

  • 1. januar – 30. juni med 1 142 832,5 ton til rådighed
  • 1. juli – 31. december med 1 142 832,5 ton til rådighed