Du skal have en eksportlicens for at eksportere bestemte landbrugsprodukter til lande uden for EU.  

Formålet med ordningen er at overvåge, hvilke mængder af de pågældende varer, der eksporteres fra EU. Der kræves også eksportlicens til en række landbrugsprodukter på toldkontingenter og andre ordninger, der administreres af EU.

En eksportlicens giver dig ret og pligt til at eksportere en given mængde af en given vare i løbet af licensens gyldighedsperiode. Gyldighedsperioden varierer fra ordning til ordning.

Du søger licensen hos os og fremlægger den for SKAT, når du skal eksportere varen.

Hvem kan søge om eksportlicens?

Almindelig licens

Eksportører i EU, der er registreret i Danmark, skal have en almindelig licens til de landbrugsprodukter, hvor der er licenspligt.

Der er ikke længere landbrugsprodukter, der kræver eksportlicens.

Toldkontingenter

Som hovedregel er det kun eksportører, hjemmehørende i Danmark, der kan søge om eksportlicens under toldkontingenter.

Hvilken licenstype skal du bruge?

Almindelige licens

Du skal have en almindelig licens til de landbrugsprodukter, hvor der er licenspligt.

Der er ikke længere landbrugsprodukter, der kræver eksportlicens.

Toldkontingenter

En licens på eksporttoldkontingenter på ost til USA kan normalt kun søges i bestemte perioder, mens licens på ost til Canada samt hunde- og kattefoder til Schweiz kan søges fra dag til dag.  

Vejledninger til ovenstående kan findes i TRQ Databasen

Her kan du finde generelle oplysninger og skemaer til im-/eksport af landbrugsprodukter

Omregningskurser

Hver måned fastsætter Den Europæiske Centralbank en omregningskurs for euroen. Når du stiller sikkerhed for den mængde, du ønsker at eksportere, skal sikkerheden omregnes til danske kroner (DKK). Kursen gælder for en måned ad gangen.

Omregningskursen for juni 2024 er 1 EUR = 7,4588 DKK

Find tidligere omregningskurser.

Hvad er betingelserne for at søge licens?

For at kunne søge om en eksportlicens skal du: 

  • være registreret hos SKAT
  • have et EORI-nummer, CVR-nummer/SE-nummer
  • være registreret hos Landbrugsstyrelsen
  • stille en økonomisk garanti, samtidig med at du sender din ansøgning til os.

For at blive registreret hos os skal du sende en e-mail med oplysninger om CVR-nummer, SE-nummer og P-nummer til centralteam@lbst.dk.

Garantien er et beløb, du stiller som sikkerhed for, at du overholder betingelser i forbindelse med brugen af licensen. Garantibeløbet bliver betalt tilbage til dig, når du har opfyldt dine betingelser.

Her kan du læse mere om, hvordan du stiller garanti.

Ud over disse betingelser kan der være yderligere betingelser, som knytter sig til ansøgning om licens på andre ordninger, som administreres af EU. I vejledningerne på de enkelte ordninger kan du læse mere om reglerne for bl.a.:

  • sikkerhedsstillelse
  • licensens gyldighedsperiode
  • hvornår licensen udstedes.

Her kan du finde generelle oplysninger og skemaer til im-/eksport af landbrugsprodukter

Hvornår kan du søge om eksportlicens?

Almindelig licens

Der er ikke længere landbrugsprodukter, der kræver eksportlicens.

Toldkontingenter

En licens på toldkontingenter kan normalt kun søges i bestemte perioder. Oversigten omfatter et kvartal ad gangen og bliver løbende opdateret.

Oversigt over perioder for 3. kvartal 2024, hvor der kan søges im-/eksportlicens.

Sådan sender du en ansøgning

Du kan sende den underskrevne ansøgning til licens@lbst.dk.

Alternativt kan du sende ansøgningen med almindelig post til:

Landbrugsstyrelsen
Projekttilskud
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg 

Vi skal have din ansøgning senest klokken 13.00, hvis licensen skal udstedes samme dag. Ansøgninger, modtaget efter kl. 13.00, bliver først udstedt den følgende arbejdsdag.

Behandling af personoplysninger

Behandling af personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger, som vi modtager fra dig eller andre i forbindelse med eksempelvis din ansøgning om tilsagn eller ansøgning om tilskud, i henhold til databeskyttelsesforordningen og persondataloven.

Du kan læse mere her