På denne side kan du læse mere om dine muligheder for at søge om tilskud til oplysningskampagner og salgsfremstød gennem Landbrugsstyrelsens tilskudsordninger. 

Du kan læse mere om ordningerne i Tilskudsguiden under fanen tilskud og selvbetjening.

Salgsfremstød i og uden for EU

Erhvervs- og brancheorganisationer i Danmark og EU kan søge om tilskud til oplysningskampagner og salgsfremstød i og udenfor EU, der kan bidrage til bedre oplysning om landbrugsprodukter og medvirke til en større afsætning af disse produkter. 

Kampagnerne gennemføres i form af ”programmer”, der omfatter PR-virksomhed og oplysningskampagner gennem traditionelle medier, men også hjemmesider, sociale medier mv., samt deltagelse i arrangementer, messer mv. Kampagnerne skal være generelle, og må ikke være varemærke- eller oprindelsesorienterede. 

Ansøgninger kan indsendes årligt og sendes direkte til EU-Kommissionens bureau REA (European Research Executive Agency (REA)). Enkeltlandsprogrammer (organisationer fra en og samme medlemsstat) administreres af det pågældende land – i Danmark Landbrugsstyrelsen. Flerlandeprogrammer (organisationer fra flere medlemsstater eller en fælles EU-organisation) administreres direkte af REA. 

Link til REA’s hjemmeside på ”Promotion of agricultural products”

Yderligere information omkring salgsfremstød i og uden for EU kan findes i Tilskudsguiden.