Er der huller i kommunens ahorntræer, zigzag-striber under birkens bark eller larver i træemballagen, er det vigtigt, at du reagerer.
Hvis angreb opdages tidligt, er der gode muligheder for at bekæmpe det.

Vil du sikre sunde planter i din kommune?

Landbrugsstyrelsen tilbyder at instruere medarbejdere i kommunens grønne områder, så de kan genkende karantæneskadegørere og symptomer på disse.

Hvis I opdager en karantæneskadegører, vil vi hurtigt gribe ind og hjælpe med at håndtere angrebet, så skaden begrænses, til glæde for os alle.
Arbejdet er igangsat efteråret 2021.

Sådan fungerer partnerskabet

Vi informerer kommunale netværksgrupper om partnerskabet og udarbejder diverse materiale, til brug ved instruktionen.

Din kommune tilmelder sig ved at udfylde tilmeldingsblanketten og angiver hvor mange medarbejdere, der forventes at deltage i partnerskabet. I instruerer medarbejderne, så de kan spotte udvalgte karantæneskadegørere og symptomer på dem, og ved hvordan de skal anmelde mistanke om fund af karantæneskadegørere på kommunens grønne områder. På den måde er I med til at overvåge for karantæneskadegørere i Danmark.

I kan tilmelde jer vores nyheder på områder og I kan vise jeres deltagelse i partnerskabet med et banner på kommunens hjemmeside, mens vi sætter jeres kommune på Danmarkskortet over deltagende kommuner.
Tilmeld jer vores nyheder på området her 

Instruktionen kan med fordel gennemføres som en del af et fagmøde eller en temadag, hvorefter din kommune, med få midler, er klædt på til at holde øje med karantæneskadegørerangreb på træer og buske. I kan downloade plakaten "unWanted" med billeder af de 10 mest relevante karantæneskadegørere og hænge den i frokoststuen.
I kan downloade plakaten med de 10 mest relevante karantæneskadegørere her

Forløbet er ikke tidsbegrænset, da der er anmeldepligt på karantæneskadegørere.

Erfaringer fra pilotprojekter i 2 kommuner viser, at medarbejderne med en lille indsats blev rustet til at holde øje med karantæneskadegørere og opdage angreb tidligt. Medarbejderne fik et fagligt løft og arbejdet bidrog til branding af kommunens grønne profil.
 

7 gode grunde til at deltage i Landbrugsstyrelsens projekt

  • Du er med til at beskytte kommunens grønne oaser og rekreative områder
  • Jo tidligere et angreb opdages, jo bedre muligheder er der for at bekæmpe det
  • Et angreb kan få store økonomiske og kulturelle konsekvenser
  • Et vejtræ er dyrt at reetablere og tager mange år om at vokse sig stort
  • Det kræver kun en lille investering i tid at klæde medarbejderne på til at genkende relevante karantæneskadegørere
  • Engagement i projektet kan bidrage til kommunens branding som ´Grøn kommune´
  • Indsatsen kan fungere som led i medarbejderes efteruddannelse og skabe øget medejerskab og interesse for arbejdet

Her finder du undervisningsmaterialer og supplerende oplysninger

I partnerskabet leverer Landbrugsstyrelsen informations- og instruktionsmateriale til nøglearbejdere, fx driftsledere, der videreformidler skadegørerinformationen til kollegaer i kommunen. Landbrugsstyrelsens information består bl.a. af et webinar, som ligger på denne hjemmeside, plakater med udvalgte skadegørere og nyhedsbreve med nyt på området, så der er mulighed for at formidle budskabet til kollegaerne, når det passer ind i tidsplanen.

Abonnement på nyhedsbrevet vil sikre, at kommunerne løbende orienteres om aktuelle emner, nye trusler og nye symptomer, som vi bør være opmærksomme på.

Som partner for sunde planter kan I:

Læs om, hvorfor det også er vigtigt, at I tjekker jeres træemballage?

Her kan I læse om, hvordan vi holder øje med blandt andet karantæneskadegørere i vores undersøgelsesprogram

Kahoot ”Quiz om karantæneskadegørere” 

Benyt vores Kahoot-quiz, som en del af undervisningen 

Erfaring viser, at ”Quiz om karantæneskadegørere”, som er lavet i Kahoot, har givet en god variation i undervisningsforløbet. Vi har benyttet den inden undervisningen for at spore medarbejderne ind på emnet - og efter undervisningen for at få en vurdere udbyttet af undervisningen. Konkurrenceaspektet i Kahoot har mange godt kunnet lide. 

Sådan finder du quizzen

Som underviser går du ind på siden Kahoot.com. Klik på ”log in” i øverste højre hjørne.
Find Kahoot.com her 

User name: ullakatjathybo
Password: Karantæneskadegører

På siden kan du til højre se ”Quiz om karantæneskadegørere”.
Når du har valgt den, klikker du på ”play” og vælger ”present” (hvis I er samlet) og ”classic” (når alle kollegaer spiller mod hinanden).
Du kan også vælge de andre muligheder. Herefter får du en ”game Pin kode”. 
Dine kollegaer skal via deres mobiltelefoner hver især gå ind på Kahoot.it og taste ”game pin koden” ind og deres navn.
Når alle er med, sætter du spillet i gang.
Spørgsmålene kommer frem på hovedskærmen og kan ikke ses på de enkelte mobiltelefoner.
Besvarelsen skal ske på den enkeltes mobiltelefon.
Når besvarelsen er sket, trykker du som underviser ”next” så man kan se stillingen, og ”next” når I er klar til næste spørgsmål.

God fornøjelse.
 

Alle har pligt til at anmelde en karantæneskadegører

Alle borgere og virksomheder, der opdager en karantæneskadegører, har pligt til at anmelde fundet til Landbrugsstyrelsen, enten på mail til planter&biosikkerhed@lbst.dk eller via anmeldeformularen på vores hjemmeside.

Gå til anmeldeformularen for karantæneskadegører her

 

Webinar til instruktion (24 min)

Denne video er ikke tilgængelig, da den indeholder statistik-cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke.

Danmarks plantesundhedsmyndighed

Landbrugsstyrelsen er Danmarks plantesundhedsmyndighed. Vi arbejder med at sikre, at særligt alvorlige planteskadegørere ikke etableres i Danmark. Det gør vi bl.a. ved løbende at undersøge for karantæneskadegørere i naturområder, skove, parker, i produktionen og i handelen. Der er pligt til at bekæmpe karantæneskadegørere ved fund.

Plantekarantæneskadegørere

Karantæneskadegørere er en række særligt skadelige insekter, bakterier, svampe eller andre organismer, der angriber levende planter, og som ikke må indføres og spredes i EU. De kan give store udbyttetab i planteproduktionen eller skade vores natur. Der er pligt til at bekæmpe dem ved fund. Nogle af dem findes meget begrænset i EU. Der er ca. 170 EU karantæneskadegørere. Landbrugsstyrelsen skal undersøge for alle relevante karantæneskadegørere, og undersøger på nuværende tidspunkt for ca. 50.