Økologisk produktion og Brexit – hvad betyder handelsaftalen mellem EU og Storbritannien (England, Skotland og Wales) for handelen med økologiske produkter?

  • Gensidig anerkendelse af ækvivalens i den nuværende EU- og UK-økologilovgivning og kontrolsystem for alle kategorier af økologiske produkter.
     
  • Økologiske produkter, der overholder EU-lovgivningen og er certificeret af kontrolorganer, der er anerkendt af EU, accepteres på det britiske marked og omvendt.
     
  • I betragtning af nye EU-regler for økologiske produkter, der gælder fra 1. januar 2022, vil ækvivalens blive revurderet ved udgangen af 2023.

Her kan du læse udkast til gensidig ækvivalensaftale om økologi mellem EU og Storbritannien.
Vi gør opmærksom på, at det drejer sig om et udkast, som er på engelsk. Når der foreligger en dansk version af aftalen, vil du kunne finde den her på siden.

Produkter, der eksporteres fra EU til Storbritannien, skal følges af et COI-certifikat


Fra den 1. juli 2021 vil alle økologiske produkter, der eksporteres fra EU til Storbritannien, skulle følges af et COI-certifikat. I første omgang vil certifikatet være et papircertifikat, det regnes dog med at blive afløst af det digitale system.

For lande uden for EU, EØS og Schweiz trådte systemet allerede i kraft den 1. januar 2021. 

Du kan finde den midlertidige britiske attest og beskrivelsen af felterne herunder: