Den fælles markedsordning er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik, som er bygget op omkring to søjler. Søjle 1 omfatter markedsforanstaltninger og direkte årlig støtte til landmændene, mens søjle 2 omfatter støtte til strukturtilpasning, blandt andet landdistriktsforanstaltninger og støtte til projekter over en flerårig periode. 

Markedsordningen hører til søjle 1 og fastsætter fælles regler for landbrugsprodukter i EU. Markedsordningen skal stabilisere EU's indre markeder og sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard.  Den fælles markedsordning (også kaldet CMO’en), omfatter regler for offentlig intervention og støtte til privat oplagring for forskellige sektorer, f.eks. svinekød, mejeriprodukter, oksekød, sukker og korn. Støtte til skolemælk og skolefrugt, og særlige kriseforanstaltninger.

Den fælles markedsordning omfatter også regler for handel med tredjelande, dvs. import og eksport til/fra EU, handelsnormer for landbrugsprodukter samt regler for undtagelser fra EU’s konkurrenceregler.  Den fælles markedsordning i sin nuværende udformning har fundet anvendelse siden 1. januar 2023.

Forvaltningen af de fælles markedsordninger finder sted i komitéer og ekspertgrupper på EU-plan, hvor både Kommissionen og medlemslandene deltager. På møderne drøftes bl.a. situationen på de nationale markeder, eventuelle problemer med administrationen, ligesom der løbende forhandles nyt regelgrundlag for implementering af ordningerne. I Danmark er det Landbrugsstyrelsen, som varetager administration og kontrol af ordningerne under den fælles EU-markedsordning.  

Baggrund for reformen

Den fælles markedsordning, som den finder anvendelse fra 1. januar 2023 viderefører i store træk ordningerne fra perioden 2014-2022. De væsentligste ændringer er: 

  • Der er oprettet en særlig landbrugsreserve.
  • Eksportstøtte blev endeligt afskaffet.

Tilskud til skolefrugt og -grønt

EU har en skolefrugtordning, som har til formål at give skoleelever bedre adgang til frugt og grønt. Skolefrugtordningen i Danmark er både omfattet af økologisk og konventionel frugt og grønt og uddeles i børnehaveklasser op til og med 10. klasse.

Ordningen er finansieret med op til 100 % fra EU
Tilskud fra skolefrugtordningen i Danmark kan søges af: 

  • alle skoler med elever fra børnehaveklasse til 10. klassetrin
  • kommuner (der søger på vegne af skoler i kommunen)
  • leverandører af frugt og grønt  
  • organisationer

Skolefrugt- og grøntordningen fungerer som en tilsagnsordning, da der er begrænsede midler. Dette betyder, at ansøger først søger om at få reserveret en del af puljen. Får ansøgningen tilsagn, kan ansøgeren påbegynde uddelingen af skolefrugt inden for ordningens rammer.

Tilskud til skolemælk

Det er muligt for skoler og institutioner at få tilskud til mælk fra EU. Støtten til skolemælk gives for at fremme en ernæringsrig og sund kost hos børn og unge under uddannelse.  De skoler og institutioner, som kan deltage i ordningen er:  

  • Kommunale folkeskoler, friskoler, private grundskoler, grundskolekurser og øvelsesskoler oprettet ved statslige og private seminarier
  • Offentlige og private gymnasier, studenterkurser og Hf-kurser 
  • Efterskoler og kommunale ungdomsskoler 
  • Handelsskoler og tekniske skoler 
  • Vuggestuer og børnehaver 
  • Andre undervisningsinstitutioner for børn og unge, herunder særforsorgsinstitutioner
  • Studerende på universiteter og andre højere læreanstalter er ikke omfattet af ordningen.

Skoler og institutioner kan vælge at overdrage administrationen af skolemælksordningen til en leverandør, organisation eller et forvaltningsorgan, fx en kommune. En overdragelse af administrationen forudsætter, at den pågældende leverandør, organisation eller forvaltningsorgan er godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen. 

Ordningen er en udbetalingsordning, hvor ansøger kan få tilskud til skolemælk, som er leveret og uddelt i det pågældende skoleår Tilskud ydes på baggrund af standardomkostninger, og der kan maksimalt ydes tilskud til et kvantum mælk eller kærnemælk svarende til 0,25 liter mælk pr. barn pr. undervisningsdag.

Kriseordninger

EU's fælles landbrugspolitik opererer med ekstraordinære foranstaltninger, hvor der kan gives tilskud til forskellige kriseinstrumenter for at rette op på markedsforstyrrelser. Det er EU-Kommissionen, der afgør, hvorvidt der skal gribes ind med tilskud til kriseinstrumenter i EU's medlemslande. Kriseordningerne har været brugt hyppigt.

I 2023 har krisestøtte været anvendt flere gange. To gange med støtte til medlemsstater, der grænser op til Ukraine på grund af den russiske invasion af Ukraine og den efterfølgende oprettelse af EU’s solidaritetsbaner og indførelse af fri import fra Ukraine af landbrugsprodukter til EU. Her vurderedes store mængder af importerede landbrugsprodukter fra Ukraine at forstyrre markedet i medlemslande, som grænser op til Ukraine og i områder tæt ved vigtige transportknudepunkter Tredje gang var for at for, at kompensere landbrugere i de hårdest ramte sektorer for de økonomiske tab, der påvirker landbrugsproducenternes levedygtighed. Danmarks andel var på 6,35 mio. euro, svarende til 47,3 mio. kr.

Landbrugsreserven

Der er fastsat regler om en landbrugsreserve på 450 mio. euro, som opføres direkte på EU-budgettet.  Den kan anvendes til kriseordninger i form af intervention og/eller privat oplagring samt til de kriseordninger, der kan etableres i henhold til art. 219-221 i den fælles markedsordning.  Ubrugte midler overføres til efterfølgende år. Hvis der ikke er midler på budgettet til at fylde reserven op, sker det som sidste udvej ved at anvende finansiel disciplin.

Finansiel disciplin dækker over, at EU-Kommissionen med en fastsat procentandel beskærer det direkte tilskud (direkte betalinger), som EU udbetaler til alle, der søger om at modtage det.

Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser (art. 219)

Der kan gives tilskud til kriseinstrumenter, som kan reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser. Forstyrrelsen på markedet kan være som følge af betydelige prisstigninger eller fald på markeder inden eller udenfor EU.     

Foranstaltninger mod dyresygdomme og manglende forbrugertillid (art. 220)

EU-Kommissionen kan vedtage ekstraordinære støtteforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid, såfremt der indføres begrænsninger i EU-handelen eller handelen med tredjelande, dvs. lande udenfor EU. Handelsbegrænsninger tages i brug til at bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme/plantesygdomme eller markedsforstyrrelser, som direkte påvirker forbrugertilliden og udgør en risiko for sygdom eller påvirkninger af folke-, dyre- eller plantesundheden. Tilskuddet kan iværksættes i forbindelse med begrænsninger i følgende sektorer for frugt og grøntsager, oksekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter, æg samt fjerkræ.

Specifikke problemer (art. 221)

Opstår der mere specifikke problemer, som kræver en hurtig indgriben, kan EU-Kommissionen gribe ind med gennemførelsesretsakter, der træder i anvendelse med det samme. Denne form for indgriben foretages kun, hvis problemet er særligt hastende og ikke dækkes af én af de ovenstående foranstaltninger, eller hvis en vedtagelse af en foranstaltning udsættes.

Intervention

Markedsordningen omfatter en interventionsordning for EU’s indre marked. Ordningen for intervention går ud på, at EU's medlemslande for EU's regning kan opkøbe blød hvede, hård hvede, byg, majs, skummetmælkspulver, smør, oksekød og uafskallet ris produceret i EU i krisesituationer.

Formålet er, at udbuddet mindskes og priserne stabiliseres ud fra en ligevægt på markedet. Opkøb kan ske enten til fast pris, hvad der gælder for blød hvede, smør og skummetmælkspulver eller ved licitation, hvad der gælder for de øvrige produkter. Opkøb til fast pris indebærer, at erhvervsdrivende i bestemte perioder kan sælge produkter, der opfylder de fastsatte kvalitetskrav, til medlemsstatens interventionsorgan (i Danmark Landbrugsstyrelsen) på EU’s vegne.  Når den pågældende krise er overstået, indleder Kommissionen salg af de oplagrede produkter ved licitation. 

Privat oplagring

Tilskud til privat oplagring af landbrugsprodukter ydes kun, når der eksisterer et behov for at stabilisere en usikker markedssituation. Privat oplagring er et værktøj til at stabilisere prisen. Det fungerer ved, at erhvervsdrivende får tilskud til at oplagre landbrugsprodukter i en periode fastsat i den forordning, der udløser den konkrete støtte. Følgende produkter er omfattet:

a) hvidt sukker

b) olivenolie og spiseoliven

c) spindhør

d) fersk eller kølet kød af kvæg på mindst otte måneder

e) smør, fremstillet af komælk

f) ost

g) skummetmælkspulver, fremstillet af komælk

h) svinekød

i) fåre- og gedekød

Mekanismen ved oplagring er, at udbuddet mindskes for at imødekomme den ændrede efterspørgsel. Teoretisk set stiger prisen ved oplagring for så at stabilisere sig efter en ligevægt i udbud og efterspørgslen. Til forskel fra intervention ejes produkterne stadig af de erhvervsdrivende.

Import- og eksportlicenser samt handel med tredjelande

Som en del af EU’s fælles landbrugspolitik kræver import eller eksport af landbrugsvarer i visse tilfælde import- eller eksportlicens. Kravet med licens på bestemte landbrugsvarer har det formål, at EU kan overvåge hvilke mængder, der planlægges importeret til eller eksporteret fra EU.

Derudover kræver import af en række landbrugsvarer fra lande uden for EU, der importeres til nedsat told eller 0-told på bestemte toldkontingenter eller præferenceordninger, også licens, ligesom eksport af visse mælk- og mejeriprodukter til bestemte lande kræver eksportlicens, hvis varerne skal have præferenceadgang til de pågældende lande udenfor EU.   

I Danmark er det Landbrugsstyrelsen, der er den licensudstedende myndighed, og administrerer og udsteder import- eller eksportlicenser.

Importlicenser

En importlicens giver ret og pligt til at importere en given mængde af en specifik landbrugsvare i løbet af den periode som licensen er gyldig. Vareområder med licenspligt til import er fx ris, landbrugsethanol og hamp med lavt indhold af euforiserende stoffer. 

Alle, der ønsker at importere disse landbrugsvarer, kan søge om importlicens dagligt. Licenser på toldkontingenter kan normalt kun søges i bestemte perioder og omfatter bl.a. vareområderne: mælk og mejeri, oksekød, fjerkrækød, ris og hvidløg. Det er kun importører, der hjemmehørende i Danmark, der kan søge om disse licenser i Danmark. 

Eksportlicenser

En eksportlicens har ligesom importlicensen det formål, at EU kan overvåge den planlagte eksport af bestemte landbrugsvarer. Der er ikke pt. licenspligt på eksportområdet.

Licenser på ordninger med præferenceadgang i tredjelande omfatter mælk og mejeriprodukter. Licenserne kan normalt kun søges i bestemte perioder. Det er kun eksportører, der er hjemmehørende i Danmark, der kan søge på disse ordninger.

Handelsnormer

EU's fælles landbrugspolitik opererer med handelsnormer der skal sikre, at landbrugsprodukter fremstilles under bestemte produktionsforhold og lever op til gældende kvalitetskrav og bestemmelser for mærkninger, kvalitetsbetegnelser og pakninger. EU's handelsnormer opstiller retningslinjer for markedsføring i EU samt ved import og eksport, som skal medvirke til en større gennemsigtighed for forbrugerne i Europa.

De gældende handelsnormer afhænger af de forskellige sektorer i landbruget.  Fx gælder EU's handelsnormer for frugt og grønt kun friske, uforarbejdede produkter, som er beregnet til konsum. Det vil sige, at frugt og grønt, der skal bruges i industrien, fx til syltetøj, ikke omfattet af handelsnormerne.   

I Danmark har Fødevarestyrelsen hovedansvaret for handelsnormerne, idet Landbrugsstyrelsen varetager arbejdet med handelsnormerne for frisk frugt og grønt samt udførslen af handelsnormkontroller i pakkerier hos primærproducenterne samt ved import og eksport.

Den generelle salgsfremmeordning

Den nuværende ordning om støtte til oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter i EU eller i lande uden for EU blev etableret i 2015. Ordningen er et led i gennemførelsen af EU’s fælles landbrugspolitik, der er bygget op omkring to søjler. Søjle 1 omfatter den generelle salgsfremmeordning, markedsforanstaltninger under den fælles markedsordning og CAP-Planforordningen, herunder de varespecifikke salgsfremmeordninger på vin-, frugt og grønt- samt biavlsområdet, og direkte årlig støtte til landmændene.

Hensigten med ordningen er at styrke konkurrenceevnen for landbrugssektoren i EU ved at:

  • øge kendskabet til egenskaberne ved EU’s landbrugsprodukter, og de høje standarder, der gælder for produktionsmetoderne i EU
  • øge EU’s landbrugsprodukters og visse andre fødevarers konkurrenceevne og forbruget af dem, samt forbedre landbrugsprodukternes synlighed både i og uden for EU
  • øge kendskabet til og anerkendelsen af EU’s kvalitetsordninger
  • øge EU’s landbrugsprodukters markedsandel med særlig fokus på de tredjelandsmarkeder, der har størst vækstpotentiale
  • genoprette normale markedsvilkår ved alvorlige markedsforstyrrelser, tab af forbrugertillid eller andre konkrete problemer (krise)

Ansøgninger på ordningen kan indsendes årligt på grundlag af et årligt vedtaget arbejdsprogram af medlemslandene i komiteen for Den Fælles Markedsordning. Ansøgningerne skal sendes direkte til EU-Kommissionens bureau: European Research Executive Agency (REA) som foretager en vurdering af, hvorvidt ansøgningerne er tilskudsberettigede. Åbning af ansøgningsrunde og frist for indsendelse af ansøgninger, samt krav til ansøgningerne fremgår af REA’s hjemmeside.

Oplysningskampagnerne og salgsfremstødene gennemføres i form af ”programmer”, der består af en række sammenhængende aktiviteter af en varighed på ét til tre år. Et program består af PR-virksomhed, og oplysningskampagner, deltagelse i messer, arrangementer, udstillinger mv. Programmerne gennemføres ved brug af traditionelle medier, hjemmesider, sociale medier mv.

Flerlandeprogrammer er ansøgninger indsendt af organisationer fra flere medlemslande, hvor Kommissionen efter indstilling fra REA beslutter hvilke ansøgninger, der skal have EU-støtte. Disse programmer administreres direkte af REA. Enkeltlandsprogrammer er ansøgninger indsendt af organisationer i et medlemsland. Kommissionen beslutter efter indstilling af medlemslandene i komiteen for Den Fælles Markedsordning hvilke ansøgninger, der skal have EU-støtte. Enkeltlandsprogrammer administreres af de pågældende medlemslande – I Danmark Landbrugsstyrelsen. EU-tilskuddet er på 70 % eller 80 %. I tilfælde af krise er EU-tilskuddet på 85 pct.

Ansøgninger på ordningen kan i Danmark indsendes af:

  • repræsentative erhvervs- og brancheorganisationer etableret i de pågældende sektorer i medlemslandene i EU eller på EU-plan, eller
  • branche- eller producentorganisationer i medlemslandene anerkendte iht. reglerne i den fælles markedsordning eller anerkendte sammenslutninger i reglerne om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer i EU.

EU´s regler for den fælles markedsordning

Her kan du kan læse hele Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Du kan også læse om reglerne for den fælles markedsordning.

Den fælles markedsordning har traktatmæssigt ophæng i art 43 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Reglerne for den fælles markedsordning fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013, og Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013.

Gå til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Gå til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

Gå til Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013