Miljøteknologi 2016 - kvæg, svin og gartnerier

Jordbrugere, der ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift kan søge om tilskud. Det er en betingelse, at projektet gennemføres på din egen eller din forpagtede bedrift, og det er dig som tilsagnshaver, der er ansvarlig for at gennemføre projektet.

På den jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages, skal der være et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, opgjort efter normtimesatser. Kravet skal være opfyldt både ved ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud. Arbejdskraftbehovet beregnes på grundlag af normtimesatserne, som fremgår af bilag 2 i bekendtgørelsen (se fanen: Hvad siger loven).

Ved en jordbrugsproduktion forstås en bedrift med produktion af primære jordbrugsprodukter, der fremgår af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til første salg er omfattet af definitionen.

Til ordningen i 2016 er der afsat 110 mio. kr. fordelt på 7 indsatsområder.

 Under hvert indsatsområde gives der tilskud til de teknologier, som fremgår af den udtømmende teknologiliste udarbejdet af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA). Listen, med tilhørende teknologirapport, kan findes under fanen Skema og Vejledning. De tilskudsberettigede teknologier fremgår ligeledes af bekendtgørelsens og vejledningens bilag 1. 

Tilskuddet under ordningen er 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.

Tilskuddet beregnes ud fra et budget for de samlede investeringsudgifter. 

Tilskuddet kan udbetales som en rate- og en slutudbetaling. Der kan maksimalt udbetales to gange på hvert tilsagn. En rateudbetaling skal udgøre mindst 20 pct. og maksimalt 80 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.

Tilskuddet kan maksimalt beregnes på grundlag af et budget for de samlede investeringsudgifter på 5 mio. kr. pr. CVR- registrerede primære jordbrugsbedrift. Derved kan en ansøger maksimalt opnå tilskud på 2 mio. kr. pr. ansøgningsrunde.

For projekter omhandlende reduktion af ammoniakudledningen og reduktion af næringsstofforbruget, skal de samlede tilskudsberettigede udgifter mindst udgøre 300.000 kr. For projekter omhandlende reduktion af energi- og pesticidforbruget, skal projektets samlede tilskudsberettigede udgifter mindst udgøre 100.000 kr.

Der er en række betingelser for at der kan modtages tilskud på ordningen.

Det gælder blandt andet at:

• Teknologien som der søges tilskud til skal være nævnt på den udtømmende teknologiliste, som er udarbejdet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

• Tilsagnshaver skal eje investeringen og er ansvarlig for at projektet gennemføres.

• Projektet skal i opretholdelsesperioden leve op til samtlige prioriteringskriterier.

Læs vejledningen eller bekendtgørelsen til ordningen, for at se alle betingelser, som gælder for at få tilskud. Betingelserne er inddelt i kriterier for støtteberettigelse og forpligtelser.

Tilskudsordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-2020, der overordnet set har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

Formålet med ordningen er, gennem tilskud til investeringer i nye teknologier, at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsproduktion. 

Vi skal udvælge de projekter, der giver størst effekt, uanset om der ikke er søgt om flere penge, end der er afsat til ordningen. Ved prioriteringen af projekterne lægger vi vægt på:

1. Omkostningseffektivitet inden for indsatsområdet.
    
2. Vedhæftet informationsskema(er), som anvendes af det rådgivende udvalg til validering af den årlige miljøeffekt.

 Ansøgninger prioriteres ud fra deres omkostningseffektivitet, som beskrevet nærmere nedenfor. De 5 pct. ansøgninger inden for hvert indsatsområde, der opnår den laveste omkostningseffektivitet, modtager ikke tilsagn om tilskud.

Omkostningseffektivitet

Omkostningseffektiviteten anvendt på ordningen udtrykker omkostningen ved at reducere miljø- og klimabelastningen pr. belastningsenhed.

For at udregne omkostningseffektiviteten anvendes omkostningerne i kr. forbundet med et konkret projekt (tilskudsgrundlaget) samt miljøeffekten opgjort i fysiske enheder for det samme projekt.

Ved at dividere omkostninger med miljøeffekt udregnes omkostningen pr. reduceret belastningsenhed. Det beregnes således, hvor meget det koster at reducere miljø- og klimabelastningen med én enhed.

Projekter med en lav omkostning pr. reduceret belastningsenhed prioriteres over projekter med en højere omkostning pr. reduceret belastningsenhed. Prioriteringen sigter således mod at vælge de projekter, der giver den største reduktion af miljø- og klimabelastningen for pengene. Se vejledningen for formel og uddybende forklaring.

Omkostningseffektiviteten bliver, på baggrund af de påkrævede oplysninger om projektomkostninger og årlig miljøeffekt, automatisk beregnet i din ansøgning om tilskud i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris tast selv-service.

Informationsskemaer

Der er nedsat et rådgivende udvalg på ordningen. Udvalget består af medlemmer fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Seges Videncenter for Svineproduktion, Seges Kvæg samt Dansk Gartneri.

Udvalget vurderer den indberettede miljøeffekt på udvalgte ansøgninger.

Udvalget anvender ansøgningerne samt tilhørende informationsskemaer, til at vurdere miljøeffekten. Det er derfor obligatorisk at vedhæfte et udfyldt informationsskema for hver teknologi, som der søges tilskud til. Find informationsskemaerne til det indsatsområde, du søger tilskud til under fanen Skema og vejledning, Søg om støtte.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for tilskudsordningen for miljøteknologi finder du i Retsinformation og EU's hjemmeside med EU-regler, EUR-lex.

Link til Retsinformation

Link til EUR-lex

Danske regler

Bekendtgørelse nr. 1005 af 29. juni 2016 om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier 

EU-regler

Forordning nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond til Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) 

Du skal søge tilskud via Tast selv.

Link til Tast selv

Læs vejledning og anden information om ordningen her på siderne, inden du søger.

Link til vejledningen til Tast selv 

Informationsskemaer til hvert indsatsområde

Til hver teknologi, som du søger tilskud til, skal der vedhæftes et udfyldt informationsskema. Nedenfor er informationsskemaer til hvert indsatsområde under ordningen:

• Indsatsområde 1 – Ammoniakreducerende teknologier i kvægstalde 
• Indsatsområde 2 – Energireducerende teknologier i kvægstalde 
• Indsatsområde 3 – Ammoniakreducerede teknologier i svinestalde 
• Indsatsområde 4 – Energireducerende teknologier i svinestalde 
• Indsatsområde 5 – Energireducerende teknologier i gartnerier 
• Indsatsområde 6 – Næringsstofreducerende teknologier i gartnerier 
• Indsatsområde 7 – Pesticidreducerende teknologier i gartnerier 

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt søge, inden ændringen sker. Det betyder også, at vi ikke kan godkende ændringer med tilbagevirkende kraft.

Du kan søge om disse ændringer:

• Forlængelse af projektperioden
• Ændring af projektindholdet
• Ændring af budgettet (du kan dog kun søge om en budgetændring pr. år)

Du skal søge om forlængelse, ændring af projektindhold og budget via Tast selv, hvor du skal gå ind og oprette en kopi af dit eksisterende ansøgningsskema og rette i dette.

Link til Tast selv 

Link til vejledningen til Tast selv 

Du skal altid skrive en kort begrundelse for ændringen og beskrive, hvilken betydning ændringen har for projektet.

Vær desuden opmærksom på dette:

• Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet
• Projektændringer kan kun godkendes, såfremt ændringen efter vores vurdering er overensstemmelse med projektets formål.
• Anmodning om godkendelse af projektændring kan ikke godkendes, såfremt     ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret.

Tilsagn om tilskud er givet til din bedrift identificeret ved CVR-nummer. Tilsagnet skal derfor overdrages, hvis det skal afhændes til en anden bedrift (CVR-nummer), som følge af f.eks. salg, skattefri virksomhedsomdannelse eller generationsskifte. Dette gælder både i projektperioden og opretholdelsesperioden. Det er ikke muligt at overdrage en ansøgning om tilsagn, hvor Landbrugsstyrelsen endnu ikke har truffet afgørelse om tilsagn.

Ved overdragelse sker der et skifte fra én tilsagnshaver til en anden. Den oprindelige tilsagnshaver, som vi kalder den overdragende tilsagnshaver, skal opfylde alle bekendtgørelsens betingelser for at være tilsagnshaver, helt indtil tidspunktet hvor overdragelsen gennemføres. På det tidspunkt er det den nye tilsagnshaver, som vi kalder den erhvervende tilsagnshaver, der skal opfylde alle betingelser til at være tilsagnshaver.

Vi skal godkende overdragelsen af tilsagn om tilskud før denne gennemføres, og overdragelse kan dermed ikke godkendes med tilbagevirkende kraft.

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne for overdragelse, hvis dit tilsagn skal afhændes til en anden bedrift. Hvis reglerne ikke overholdes kan det nemlig betyde, at tilsagnet om tilskud bortfalder og din virksomhed dermed ikke kan få udbetalt tilskud eller skal tilbagebetale allerede udbetalt tilskud.

Du kan læse de nyeste regler for overdragelse og obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med overdragelse på tilskudsguiden for Miljø- og klimateknologi 2022.

Du kan læse om reglerne for overdragelse i henholdsvis projektperioden og opretholdelsesperioden, i vejledningen til ordningen. I vejledningen kan du også læse, hvem tilsagn om tilskud kan overdrages til og hvordan du ansøger om overdragelse.

Ved ansøgning om overdragelse skal du indsende et udfyldt overdragelsesskema.

Overdragelsesskema til ansøgning om overdragelse

Når du vil søge om udbetaling, skal du søge via skemaet ”Udbetalingsanmodning” i Tast selv.

Gå til Tast selv 

Udbetalingsanmodningen vil blive oprettet automatisk og ligge klar på Tast selv.

Generel information

Vejledning om udbetaling af tilskud, 1. juli 2017

Retningslinjer for skiltning

Eksempel på faktura

Eksempel på lønseddel

Undgå nedsat tilskud

Du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år efter slutudbetalingen

Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod 5 år, men det er altså 5½ år, hvilket står i EU-reglerne.

Vejledning om tilskud til miljøteknologiprojekter 2016

Vejledning om udbetaling af tilskud, 1. juli 2017

<link tvaergaaende/eu-reformer/landbrugsreformen-2014-2020/landdistriktsprogrammet-2014-2020/krav-til-information-om-tilskud-skiltning/>Krav til information om tilskud</link> (skiltning)

DCA rapport 2016

Teknologiliste 2016 

Seges Vsp - notat om miljøeffekt af fasefodring til søer (pdf).

Seges Vsp – notat nr. 1316 miljøeffekt af fasefodring til slagtesvin (Link)

Uddybning til vejledning ang. eneleverandør

Vær opmærksom på, om du får tilskud er under Landdistriktsprogrammet eller Landbrugsreformen 2023.

Se faktaark om overgangen til CAP2023

Landbrugsstyrelsen har vurderet den miljøeffekt, du har angivet i din ansøgning, og beregnet en teoretisk maksimal miljøeffekt for det ansøgte projekt.

Her finder du et notat for hver teknologi, der beskriver det beregningsgrundlag vi har anvendt til at udregne din teoretisk maksimale miljøeffekt for hver af de ansøgte teknologier under ordningen.

Indsatsområde 1: Kvæg. Reduktion af ammoniakudledning

Automatisk fodring, påslag og foderrobot

Fasefodring og brug af specifikt udstyr til faseopdelt fodring

Overvågning af brunst, drøvtygning og sygdom

Spaltegulvskrabere og Robot spaltegulvskrabere

Teltoverdækning af gyllebeholdere

Indsatsområde 2: Kvæg. Reduktion af energiforbruget

Brøndvands-køling af mælk

Brøndvandskøling af mælk kombineret med frekvensstyret mælkepumpe og mælkeudskiller med bufferkapacitet

Frekvensstyret vakuumpumpe til malkeanlæg

Gastæt opbevaring af foderkorn

LED belysning

Varmegenvinding fra mælkekøling

Indsatsområde 3: Svinestalde. Reduktion af ammoniakudledning

Udstyr til etablering af fasefodring

Teltoverdækning af gyllebeholdere

Biologisk luftrensning, syrevasker, decentral

Gyllekøling

Punktudsugning i kombination med luftrensning

Indsatsområde 4: Svinestalde. Reduktion af energiforbruget

Gastæt opbevaring af foderkorn

LED belysning

Lavenergi-ventilatorer baseret på LPC el EC

Intelligent regulering af varme-tilførsel i to-klimastier i små-grisestalde

Varmeveksling

Vejledning  om udbetaling af tilskud under LDP, 1. februar 2016

Her kan du finde notater om udregning af miljøeffekter.

Indsatsområde 1:

• Automatisk fodring, påslag og foderrobot
• Fasefodring og brug af specifikt udstyr til faseopdelt fordring
• Overvågning af brunst, drøvtygning og sygdom
• Spaltegulvskrabere og robot spaltegulvskrabere
• Teltoverdækning af gyllebeholdere

Indsatsområde 2:

• Brøndvandskøling af mælk
• Brøndvandskøling af mælk kombineret med frekvensstyret mælkepumpe og mælkeudskiller med bufferkapacitet
• Frekvensstyret vakuumpumpe til malkeanlæg
• Gastæt opbevaring af foderkorn
• LED belysning
• Varmegenvinding af mælkekøling

Indsatsområde 3:

•  Udstyr til etablering af fasefodring
• Teltoverdækning af gyllebeholdere
• Biologisk luftrensning, syrevasker, decentral
• Gyllekøling
• Punktudsugning i kombination med luftrensning

Indsatsområde 4:

• Gastæt opbevaring af foderkorn
• LED belysning
• Lavenergiventilatorer baseret på LPC/EC
• Intelligent regulering af varmetilførsel i to klimastier i smågrisestalde
• Varmeveksling

På teknologilisten til Miljøteknologi 2016 – kvæg, svin og gartnerier er der kun anført et ventilationsprincip: ventilationsanlæg med EC-motorer, energioptimerede ventilatorvinger og optimeret trinvis indkobling af ventilatorer.

Som det fremgår af teknologirapporten, findes der imidlertid, ud over anlæg med EC-motorer, også andre typer af ventilationsanlæg, som er forbundet med et lavere energiforbrug end de tidligere udbredte spændingsregulerede (triac) anlæg udstyret med AC-motorer med lav energiudnyttelse, der ofte benyttes som reference. Til sådanne hører anlæg baserede på frekvensregulerede AC-motorer med høj energiudnyttelse (IE2-motorer eller højere klassificering). Disse anlæg kan ligeledes opbygges med trinløs indkobling af de enkelte ventilatorer efter behov, hvilket reducerer energiforbruget sammenlignet med anlæg, hvor alle ventilatorer reguleres parallelt. Reduktionen i energiforbruget afhænger dog som nævnt i notatet af hele anlæggets opbygning og driftsforhold, hvorfor der principielt ikke kan gives en generel reduktionsværdi for et ventilationsanlæg. Det vil altid afhænge af sammenligningsgrundlaget samt de konkrete driftsforhold. Det vurderes dog, at der ved udskiftning af spændingsregulerede AC-motorer med lav energiudnyttelse med frekvensregulerede AC-motorer med høj energiudnyttelse (IE3 klassificering) kan opnås en besparelse i energiforbruget på mere end 50 %. Ved anvendelse af trinvis indkobling af de enkelte ventilatorer er det muligt at reducere energiforbruget yderligere. Den samlede energibesparende effekt af et givet ventilationsanlæg med alle dets bestanddele kan, hvis man kender anlæggets energisignatur, estimeres ved anvendelse af simuleringsprogrammet StaldVent.

Nej, der skal ikke nødvendigvis være tale om et fodringssystem som anvender transponder og processor. Det afgørende er, at der er tale om et system med automatisk fodring, som ved hjælp af faseopdeling bidrager til at reducere ammoniakudledningen.

Vi har derfor rettet feltet ”Andet, herunder problemer med teknologien” i den aktuelle teknologiliste på hjemmesiden.

Nej. Det er forud for ansøgningsrunden vurderet, at ammoniakreduktion ved fasefodring i smågrisestalde er lav. Ud fra en gennemsnitsbetragtning, lever effekten af fasefodring i smågrisestalde ikke i tilstrækkelig grad op til ordningens formål.

Der gives derfor ikke tilskud til udstyr til fasefodring i smågrisestalde på ordningen.

For at sikre en enkelt ansøgningsproces og en lige behandling af ansøgere, anvendes de NH₃-N fordampningstal beregnet i det supplerende notat ”Miljøeffekt af fasefodring efter justering af norm til diegivende søer ultimo 2015”. Notatet beskriver 5 fodringsstrategier samt ammoniakfordampningen herfra. Se side 1 i notatet for beskrivelse af strategierne, samt tabel 2 for NH₃-N fordampning i kg pr. årsso ved de valgte fodringsstrategier. Find notatet under fanebladet ”Skema og vejledning”.

Ved beregning af ammoniakreduktionen ved fasefodring af søer, skal du først vælg den af de 5 opstillede fodringsstrategier, som bedst afspejler din nudrift. Herefter, skal du vælge den af de 5 fodringsstrategier, som bedst afspejler driften efter at investeringen er gennemført.

Du skal anvende forskellen i NH₃-N fordampning i alt, kg pr. årsso (linje 6 under miljøeffekt pr. årsso og pr. ha), til at udregne den årlige ammoniakreduktion fra dit projekt.

Eksempel:

En landmand søger om tilskud til udstyr til fasefodring af 700 årssøer. Landmanden anvender fodringsstrategi 2 i sin nudrift. Efter at investeringen er gennemført anvender landmanden fasefodringsstrategi 4. NH₃-N fordampning reduceres derfor fra 3,51 til 3,2 kg pr. årsso.

Den totale reduktion af NH₃-N fordampning fra investeringen er 700 * (3,51 – 3,2) = 217 kg. Det er denne ammoniakreduktion, som landmanden skal angive i sin ansøgning i tast selv-service.

For at sikre en enkelt ansøgningsproces og en lige behandling af ansøgere, anvendes NH₃-N fordampningstal beregnet på baggrund af notat nr. 1316 og normtal 2015, i nedenstående tabel. Find link til notatet under fanebladet ”Skema og vejledning”.

Der beregnes altså en reduktion på 47 g. NH₃-N fordampning i alt pr. produceret slagtesvin (0,433 kg. – 0,386 kg.) ved at gå fra enhedsfoder til 2-fasefodring, samt ved at gå fra enhedsfoder til 3-fasefodring. Der beregnes ingen ammoniakreduktion ved at gå fra 2-fasefodring til 3-fasefodring.

Ved beregning af ammoniakreduktionen ved fasefodring af slagtesvin, skal du først vælg den opstillede fodringsstrategi, som bedst afspejler din nudrift. Herefter skal du vælge den fodringsstrategi, som bedst afspejler driften efter at investeringen i udstyr til fasefodring er gennemført.

Du skal anvende forskellen i NH₃-N fordampning i alt, kg pr. prod. slagtesvin (linje 4 i tabellen ovenfor), til at udregne den årlige ammoniakreduktion fra dit projekt.

Eksempel:

En landmand søger om tilskud til udstyr til fasefodring i slagtesvinestalde hvor der årligt produceres 6000 slagtesvin. Landmanden anvender enhedsfoder i sin nudrift. Efter at investeringen er gennemført vil landmanden anvende 3-fasefodring. NH₃-N fordampning reduceres derfor fra 0,433 til 0,386 kg pr. produceret slagtesvin.

Den totale reduktion af NH₃-N fordampning fra investeringen udregnes til at være 6000 * (0,433 – 0,386) = 282 kg. Det er denne ammoniakreduktion, som landmanden skal angives i sin ansøgning i tast selv-service.

Du kan ikke modtage tilskud til teltoverdækning af gyllebeholder, hvor det er et lovkrav at have fast overdækning. Der henvises på side 17 i tilskudsvejledningen til § 7 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven). Det er en fejl. For yderligere information omkring lovkrav til overdækning af gyllebeholdere henvises i stedet til § 20 i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Der er ikke ændret praksis på dette punkt i forhold til tidligere tilskudsordninger målrettet miljøteknologi.

Du skal ved ansøgning om tilskud til gastæt opbevaring af foderkorn angive energibesparelsen, ved at kornet ikke skal nedtørres. Ved beregning af energibesparelsen skal det anvendes som en forudsætning at der opbevares hvede, med en rumvægt på 0,75 ton pr. m³, i siloen. Det skal yderligere anvendes som en forudsætning, at kornet ved alternativ opbevaring maksimalt skal nedtørres med 1,5 procentenhed, fra et vandindhold på 16,5 pct. til 15 pct.

På denne baggrund, er den vejledende energibesparelse pr. ton foderkorn ved etablering af gastæt opbevaring 16,5 kWh/ton. Den vejledende besparelse pr. ton fremgår ikke af teknologilisten og udsendes derfor her.

Ved ansøgning om tilskud til gastæt opbevaring af foderkorn, er det vigtigt at du i informationsskemaet under beskrivelse af teknologiens funktion skriver kapaciteten på siloen som projektet omhandler. Det er for denne teknologi ikke et krav, at du angiver antallet af dyreenheder som investeringen servicerer, der er i stedet fokus på siloens kapacitet.

Du kan søge tilskud til selve gyllekølingen (varmeoptageren) og den tilhørende varmepumpe. Teknologien er målrettet reduktion af ammoniakudledningen fra svinestalde. Det er derfor den del af investeringen, som køler gyllen og reducerer ammoniakudledningen, der kan søges tilskud til. Det betyder, at der ikke gives tilskud til evt. tilknyttede faciliteter som kan aftage varmen fra anlægget f.eks. gulvvarme, korntørringsanlæg og varmtvandsbeholder.