Permanent ekstensivering - her kan du læse mere

Det er kun ejeren af et landbrugsareal, der kan søge Permanent ekstensivering. Det vil sige, at hvis du er forpagter af et areal, kan du ikke søge Permanent ekstensivering til det areal.

Permanent ekstensivering forventes at kunne søges af både private lodsejere, såvel som kommunale og statslige myndigheder og private fonde.  

Du søger Permanent Ekstensivering i et særskilt skema, som du kan finde i Tast selv, når ansøgningsrunden åbner. Du skal også indtegne markerne i Internet Markkort (IMK).

Vi forventer, at du kan søge tilsagn om Permanent ekstensivering i perioden fra 2. september til 31. oktober 2024. Du kan holde dig orienteret på denne side om tidspunkt for ansøgningsrunden.

Vi forventer, at ansøgningsrunden åbner den 2. september 2024. Tilsagnsperioden begynder 1. januar 2025, og vi forventer, at vi udbetaler tilskud i december 2025. Tilsagnet udløber 31. december 2025.

Nej, der kan kun søges i efteråret 2024. Det er endnu ikke afklaret, om ordningen Permanent ekstensivering vil åbne fra 2026 og frem.

Du kan i udgangspunktet søge Permanent ekstensivering til alle arealer, der er anvendt som landbrugsarealer i perioden 2021-2023. Der er dog arealer, som du ikke kan søge til fx § 3-arealer mv. (se nedenfor).

Nej, på § 3-arealer er der i forvejen et forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning. Øvrige arealer, der er omfattet af denne kombination af forbud er også udelukket. Det gælder bl.a. visse fredede arealer, 3 meter-bræmmer og 25 meter beskyttelseszoner omkring vandboringer.

Arealer med forbud mod gødskning og sprøjtning vil også blive udelukket fra tilskud. 

Arealet med bare ét enkelt forbud påvirkes ikke, og du kan således få den kompensation for arealer, som arealanvendelsen i referenceperioden gør mulig.

Vi forventer at anvende et kortlag over de § 3-registrerede arealer fra juni 2024. Kortlaget henter vi fra Danmarks Miljøportal. Det kortlag vil blive anvendt ifm. ansøgningen, når den åbner i efteråret 2024. Skæringstidspunktet bliver dog tilsagnsperiodens start 1. januar 2025. Det vil sige, at arealer, der evt. er blevet § 3-registeret frem til og med 31. december 2024 kan få betydning for din mulighed for at få tilskud under permanent ekstensivering.

Nej, du kan ikke søge til arealer, der er registreret som GLM-søer. Du kan dog søge til den resterende del af marken, hvis del-marken opfylder kravene til at få Permanent ekstensivering.

Du kan ikke søge tilskud til naturarealer, men alene til landbrugsarealer. Arealet skal være indberettet i Fællesskemaet i mindst ét år i referenceperioden 2021-2023.

Du skal søge Permanent ekstensivering til et sammenhængende areal på mindst 0,3 ha. Der er ikke en øvre grænse for, hvor stort et areal, som du kan søge tilskud til.

Der er heller ikke et krav til, at du har haft betalingsrettigheder til arealet. Arealet skal dog være anmeldt i Fællesskemaet som et landbrugsareal i løbet af perioden 2021-23.

Der er to satser:

• 82.500 kr./ha for omdriftsarealer og
• 35.500 kr./ha for permanent græs

Vi baserer satsen på arealanvendelsen i referenceperioden 2021-2023 ud fra den afgrøde, der har været anmeldt i Fællesskemaet i perioden. Vi har endnu ikke afklaret referenceperiodens omfang.

Vi forventer at udbetale tilskuddet i december 2025.

Du kan få udbetalt grundbetaling på arealet, hvis kravet om årlig landbrugsaktivitet opfyldes, og arealet holdes i ”god landbrugsmæssig stand.”

Læs mere om kravene for Grundbetaling

Under Permanent ekstensivering er der ikke et krav om vådgøring og dermed heller ikke en grund til undtagelse fra aktivitetskravet for at opnå grundbetaling.

Undtagelsesbestemmelserne gælder derimod for arealer, der ikke kan overholde aktivitetsforpligtelsen under grundbetaling, fordi de vådgøres i forbindelse med et eventuelt senere vådgøringsprojekt.  Udtagning medvirker dermed til at opfylde direktivimplementering på eller ved arealer udpeget til opfyldelse af vandrammedirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller habitat direktiv.

Arealet må gerne være økologisk. Du kan dog ikke få udbetalt økologitilskud til arealer, hvor du har et tilsagn om Permanent ekstensivering.

Når vi fastlægger den tidligere arealanvendelse og dermed den tilskudssats, der kan tilbydes, tager vi udgangspunkt i en forudgående referenceperiode, som er fastlagt til årene 2021-2023. Det vil sige, at hvis et areal er anmeldt med en afgrødekode for en omdriftsafgrøde i mindst et år i referenceperioden, vil arealet opnå den højeste sats.  

Ja, du kan risikere, at du skal betale hele eller dele af tilskuddet tilbage, hvis du overtræder bestemmelserne i den ét-årige tilsagnsperiode.

Hvis forbud overtrædes i perioden efter, at den ét-årige tilsagnsperiode udløber, har det ikke betydning for det udbetalte tilskud. Det vil dog have betydning ift. den tinglyste servitut.

Ja, Landbrugsstyrelsen oplyser automatisk Skat om, hvor meget der bliver udtalt.

Landbrugsstyrelsen kan henvise til Skattestyrelsen for uddybende og individuelle vurderinger. Du kan kontakte Skattestyrelsen på

Kontakt Skattestyrelsen

Nej, du må hverken bruge gødning eller pesticider på arealet. Dette forbud gælder både i den ét-årige tilsagnsperiode og i den efterfølgende periode, da der bliver tinglyst et forbud mod brug af gødning og pesticider på arealet.

Når tilsagnsperioden begynder den 1. januar 2025, vil der som udgangspunkt gælde et forbud mod alle former for omlægning og jordbearbejdning, som harvning, pløjning, såning, tilplantning mv. Vi er dog i gang med at afklare, om der kan tillades biodiversitetsfremmende tiltag i tilsagnsperioden, som fx. udsåning af hjemmehørende arter mhp. at fremme naturudviklingen af arealet.

Forbuddet mod omlægning, herunder jordbearbejdning, vil også gælde efter den ét-årige tilsagnsperiode, da restriktionerne er indskrevet i servitutten, der tinglyses.

Inden tilsagnsperioden træder i kraft den 1. januar 2025, kan du dog frit tilså arealet.

Ifølge efterafgrøde-reglerne skal efterafgrøder efterfølges af en vårsået afgrøde. Dette betyder umiddelbart, at der ikke kan søges Permanent ekstensivering, hvor der var efterafgrøder på arealet i efteråret 2024, da der er forbud mod at jordbearbejde og tilså et areal, hvor der er tilsagn om Permanent ekstensivering. Landbrugsstyrelsen er ved at undersøge muligheder for eventuelle undtagelser. Når vi har afklaret spørgsmålet, vil det fremgå af denne side.

Du må gerne slå eller tage slæt på tilsagnsarealerne. Du må også gerne lade tilsagnsarealet afgræsse med dine dyr. Du må ikke tilskudsfodre dine dyr.

Hvis du søger Grundbetaling eller tilskud til Pleje af græs- og naturarealer, skal du være opmærksom på, at du opfylder betingelserne under ordningerne:

Grundbetaling

Pleje af græs- og naturarealer

Vi er klar over, at det kan det få betydning for mulighederne for udvidelse af nærliggende husdyrbrug, hvis arealerne udvikler sig til § 3-natur.

Der arbejdes sammen med Miljøministeriet på at finde en løsning på dette. Vi vil informere nærmere om det, når der er fundet en afklaring.

Du må i udgangspunktet ikke tilskudsfodre på arealer, hvor der er tilsagn om Permanent Ekstensivering. Du må dog gerne tilskudsfodre kalve under 6 måneder i kalveskjul som og halm til strøelse er tilladt. Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder.

Du må gerne lade arealet ligge udyrket eller ”brak”.

Når arealet er ekstensiveret permanent er der ikke et krav om landbrugsaktivitet. Du skal dog være opmærksom på, at der er en rydningspligt for opvækst af træer mm., når arealet betragtes som landbrugsjord (se mere nedenfor).

Du må gerne lade arealet ligge brak. Hvis du søger Grundbetaling, skal du være opmærksom på, at du opfylder betingelserne:

Grundbetaling

Du skal også være opmærksom på rydningspligten, som du kan læse om under et andet spørgsmål.

Dette er endnu ikke endeligt afklaret, men vi forventer ikke, at det bliver muligt at have solceller på arealer, hvor du også kan få Permanent Ekstensivering.

Som udgangspunkt vil arealer, der ekstensiveres i ordningen permanent ekstensivering, være omfattet af rydningspligten i driftsloven, som betyder, at arealer med status som landbrugsjord skal ryddes for opvækst af træer og buske minimum hvert 5. år. Formålet med rydningspligten er bl.a. at sikre mod tilgroning af lysåbne halvkulturarealer Du kan læse mere om rydningspligten på vores hjemmeside:

Drift af landbrugsjorder - Rydningspligt

Rydningspligten kan opfyldes ved bl.a. slåning, slæt eller afgræsning, forudsat at opvækst af træer og buske ikke bliver mere end 5 år gamle. Ønsker du at lade arealet gro til mhp. at det kan udvikle sig til skov, skal dette godkendes af din kommune. Du kan indsende en anmeldelse om skovetablering til kommunen, og hvis denne anmeldelse godkendes af kommunen, fritages arealet fra rydningspligten.

Fra 2025 udgår GLM 8 kravet helt, hvorfor der ikke er krav om årlig udtagning af 4 % af omdriftsarealet.

Ja, arealer med Permanent ekstensivering bliver kontrolleret på lige fod med andre arealtilskudsordninger. Herunder vil arealer med Permanent ekstensivering være omfattet af hhv. satellit-monitorering og fysisk kontrol.

Rammerne og grundlaget for kompensation giver en høj grad af sikkerhed for, at den kompensation, du modtager for arealerne, er korrekt og ikke senere kan resultere i krav om tilbagebetaling. Vi har desuden udelukket § 3-arealer fra at kunne få tilskud under permanent ekstensivering. 

Endelig er rammerne for denne ordning klarere. Kortgrundlaget er mere præcist angivet, da det alene er arealer, der har modtaget tilskud i referenceperioden, der kan søge tilskud. Dermed er det kun landbrugsarealer, der er omfattet. Er du selv i tvivl om, hvilken registrering dit areal har, kan du spørge kommunen. Og er du i øvrigt uenig i en § 3-registrering, kan du bede om en afklaring/udtalelse fra kommunen.

Ja, Landbrugsstyrelsen sørger for, at der bliver tinglyst en servitut på arealet. Servitutten vil indeholde bl.a. forbud mod brug af gødning og pesticider samt forbud mod jordbearbejdning, herunder pløjning, harvning, såning og tilplantning mv.

Det vil også fremgå af servitutten, at hvis arealet er beliggende på lavbundsarealer, hvor der senere kan komme et vand—og klimaprojekt eller et klima-lavbundsprojekt på arealet, så skal arealet indgå i dette projekt.

Servitutten vil ikke indeholde krav om, at arealerne SKAL indgå i andre projekter, der måtte foreslås med henblik på fremme af miljø, klima og biodiversitet. Hvis det bliver anbefalet af miljømyndighederne efter vurdering af de miljømæssige konsekvenser, KAN ejer medvirke i disse projekter, eksempelvis et skovrejsningsprojekt.

Der bliver tinglyst en servitut, så forbud mod brug af bl.a. brug af gødning og pesticider samt forbud mod jordbearbejdning opretholdes permanent.

Det vil være en forudsætning for tilsagn, at du accepterer, at den permanente ekstensivering bliver tinglyst.

Det er Landbrugsstyrelsen, der tinglyser servitutten. Landbrugsstyrelsen betaler også for tinglysningen.

Nej, restriktionerne, der følger af tilsagnet, er også tinglyst på arealet, og de gælder derfor også efter tilsagnets udløb.

Umiddelbart vil arealer, der bliver omfattet af Permanent Ekstensivering, fortsat være landbrugsarealer. Hvis arealer på et senere tidspunkt gror ind i en tilstand som skov eller natur, kan det dog have betydning for bedriftens status som landbrugsejendom.

Landbrugspligten er en ejerskabsbegrænsning frem for en anvendelsesbegrænsning som reguleres af lov om landbrugsejendomme. Hvad det betyder er, at loven ikke regulerer, hvad der må dyrkes på en landbrugsejendom, men derimod regulerer bopælspligten på en landbrugsejendom og hvem som må eje en landbrugsejendom.

Vurderingsstyrelsens ændring af ejendommens vurderingskategori medfører ikke, at ejendommens notering som landbrugsejendom i matriklen kan ændres. Det er fortsat landbrugslovens hovedprincip, at ejendomme over 2 ha er noteret som landbrugsejendom.

Dermed vil en permanent ekstensivering eller Vurderingsstyrelsens ændring af vurderingskategori ikke kunne føre til ophævelse af landbrugspligten.

Vurderingsstyrelsen har dog vejledende skrevet følgende:

”For at blive kategoriseret som en landbrugsejendom efter de nye regler (fra 2024), kræver det, at der skal foregå landbrugsdrift af et vist omfang på ejendommen.

Det kan være ejendomme med agerjord til erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder eller erhvervsmæssig husdyrproduktion. Til landbrugsmæssig produktion hører også gartnerier, planteskoler, frugtplantager, dambrug og pelsdyrproduktion.

Selv om en ejendom på to hektar er noteret som en landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven, har udviklingen i landbruget gjort, at ejere af mindre landbrugsejendomme ofte ikke anvender ejendommen med hovedfokus på landbrug. Ofte bliver mindre landbrugsejendomme i stedet brugt til fritids- og hobbyformål og jorden til haveanlæg, søer eller folde til hobbydyr. Sådanne ejendomme vil fremover blive kategoriseret som ejerbolig, da de primært bliver brugt til boligformål snarere end til landbrugsdrift.”

Ja, det indgår i tinglysningen, at arealet skal indgå i et senere vådgøringsprojekt, hvis det kommer. I mange tilfælde, hvor arealet ikke er lavtliggende og/eller kulstofrigt, vil der dog ikke komme et større vådgøringsprojekt.

Ligger arealet på et kulstofrigt lavbundsområde, er det muligt, at der under et projekt kan ydes yderligere kompensation, hvis det medfører vådgøring. Det afhænger af en ”vurderingsforretning”, hvor værdien af hvert enkelt jordstykke fastlægges.

Hvis dit areal med tilsagn om Permanent Ekstensivering ligger i et lavbundsområde, er arealet jf. den tinglyste servitut forpligtiget til at indgå i et kvælstofområde-projekt, hvis der kommer et. Det vil være Kommunen, Miljøstyrelsen eller Naturstyrelsen, der som projektejere, der gennemfører udtagningsprojekter til foredel for klima, miljø og biodiversitet.

Vi forventer, at vandløbsrestaureringsprojekter også bliver en projekttype, som du kan blive forpligtiget til at indgå i. Du kan læse mere om projekterne hos

Miljøstyrelsen

Hvis der bliver søgt til et større areal, end der er midler til, vil Landbrugsstyrelsen prioritere mellem ansøgningerne. Først prioriterer vi efter, om arealet er udpeget som kulstofrigt areal eller ej.  Derefter prioriterer vi efter, om arealet er privat eller offentligt, således at privatejede arealer prioriteres højest. Indenfor hver af de nævnte kategorier, prioriterer vi efter den beregnede effekt ift. miljø og klima, således at vi samlet set opnår størst mulig effekt. Læs mere om beregning af effekt nedenfor.

Når du søger Permanent Ekstensivering, skal du angive markerne efter deres anvendelse i referenceperioden. Hvis kun en del af en mark har været i omdrift i referenceperioden, skal du opdele den i flere marker, så der er en mark pr. satskategori.

Effekt for miljø, klima og biodiversitet, som udtagning af arealet medfører, opgøres ved behov af Landbrugsstyrelsen. Effekten uddrages fra ansøgningsskemaet ved en enkel beregning baseret på det ansøgte areal og nogle fastsatte faktorer for effekt, som allerede fremgår af ansøgningsskemaet.

Beregningen af effekt skal bruges til prioritering af ansøgninger, hvis der bliver søgt tilskud til et større beløb, der er afsat midler til. Effekten opgøres i hhv. CO2-ækvivalenter ift. klima- effekten, kg kvælstof ift miljø-effekt og antal ha med positiv betydning for biodiversitet.

Det udestår politisk at beslutte, om der skal stilles særlige krav til samtlige (kulstofrige) lavbundsarealer. Først herefter kan det vurderes, om det kan have betydning for en afgift, hvis arealet udtages.

Vi håber, at både bekendtgørelse og vejledning kan sendes i ekstern høring i løbet af juli 2024.

Indtil bekendtgørelse foreligger, skal der tages et retsligt forbehold for svarene i dette dokument. Derudover afventer vi også EU-Kommissionens endelige formelle godkendelse af ordningen.