Vi har opdateret vejledningen om økologisk jordbrugsproduktion 2023

Du kan nu se en opdateret økologivejledning for 2023 på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Vejledningen er bl.a. opdateret i forbindelse med den nye bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, der trådte i kraft 1. februar.

Publiceret 6. februar 2023

Set i lyset af den nye bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., som trådte i kraft 1. februar 2023, har vi opdateret vores økologivejledning. 

De væsentligste ændringer i bekendtgørelsen er:

  • At ansøgninger om certificering skal indsendes i Økologiskemaet via Tast Selv.
  • At visse oplysninger i forbindelse med den årlige indberetning skal indberettes i Økologiskemaet via Tast Selv. 
  • At det er blevet obligatorisk at anvende OrganicXseeds, når der søges om tilladelse til at anvende ikke-økologisk planteformeringsmateriale. 
  • At det blevet er obligatorisk at anvende OrganicXlivestock, når der søges om tilladelse til at indsætte ikke-økologiske dyr. 

Der er også foretaget ændringer på baggrund af en ny retsakt om økologiske småplanter og moderplanter, som blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 25. marts 2022. 

Den nye retsakt har særligt haft betydning for opdateringen af vejledningens kapitel 16 om planteformeringsmateriale og opformeringsmateriale.

Find vejledning og retteblad til økologisk jordbrugsproduktion 2023 her.

Vejledningen kommer i høring

Vejledningen bliver sendt i høring i løbet af februar. Efter høringen vil den blive opdateret igen. 

Vi forventer også, at der løbende kommer præciseringer i vejledningen om Landbrugsstyrelsens praksis og fortolkning, ligesom vi forventer, at der vil komme yderligere retsakter fra EU, som skal indarbejdes i vejledningen. 

Vi sender en nyhed ud, når vi opdaterer vejledningen, og det vil fremgå direkte af hjemmesiden.

Du kan holde dig opdateret på kommende opdateringer ved at abonnere på vores nyheder om ”Økologi – regler og vejledning”.

Du kan abonnere på nyheder fra Landbrugsstyrelsen her.

Du kan læse mere om EU-lovgivningen og finde en oversigt over vedtagne regler her.

Brug den elektroniske version af vejledningen

Du kan printe vejledningen fra hjemmesiden, men da vi løbende opdaterer den, er det en fordel at bruge den elektroniske version, som også har en god søgefunktion og indbyggede links. 

På den måde er du sikker på, at du bruger den seneste version af vejledningen.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: jordbrugskontrol@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.