Vær opmærksom på angreb af rodgallenematoden (Meloidogyne chitwoodi)

Rodgallenematoden er for første gang fundet i Danmark. Nematoden er en EU karantæneskadegører, der ikke må forekomme inden for EU, hverken i jord eller på planter.

Publiceret 22. december 2023

Rodgallenematoden Meloidogyne chitwoodi. er fundet på en dansk brugsmark med konsumkartofler. Kilden til smitten er ikke kendt. 

Rodgallenematoden har mange værtsplanter, men er især en trussel i kartoffelproduktionen, hvor symptomerne viser sig som galleagtige opsvulmninger på knoldene. Tidlige stadier af smitte viser dog sjældent symptomer. Udover kartofler er afgrøder som tomat, gulerod, asparges, skorzonerrod, ærter, bønner, majs og græsser også med til at opformere nematoden. 

Rodgallenematoder er 0,4-2 mm store og er derfor vanskelige at se med det blotte øje, og nøjagtig bestemmelse af arten kræver mikroskopiske og molekylære undersøgelser. Forekomst afdækkes ved brug af jordprøver for fritlevende nematoder og evt. visuelt syn hvis overhovedet muligt.

Angreb af rodgallenematoden medfører vækstreduktion, udbyttetab og kvalitetsforringelse, som kan medføre økonomiske konsekvenser. De spredes let med inficerede planter som bl.a. læggekartofler, men også med inficeret jord, og kan derfor også få konsekvenser for eksport af læggekartofler og værtsplanter i øvrigt. 

Du kan læse mere om rodgallenematoden i faktaarket "Hold øje med Rodgallenematoderne (Meloidogyne chitwoodi og M. fallax

Kartoffelknolde med symptomer på angreb af rodgallenematoden Meloidogyne chitwoodi

Kilde: NPPO, Nederlandene, gd.eppo.int

Hvad kan du selv gøre? 

For at mindske risikoen for at rodgallenematoden etablerer og spreder sig, kan du:

  • Holde øje med symptomer på især kartoffel, gulerod og skorzonerrod
  • rengøre og desinficerer maskiner og redskaber der bruges i din produktion 
  • undgå deponering af jord og affald på marker bestemt til kartoffelavl.

Det er desuden vigtigt løbende at være opmærksom på symptomer på angreb fra skadegørere. Det gælder særligt symptomer, som ikke tidligere er set, da der kan være tale om angreb af særligt alvorlige planteskadegørere. Hvis du ser nye symptomer, er det altid vigtigt at reagere hurtigt og undersøge, hvad planterne fejler, så der ikke sker spredning og etablering med potentielt store tab til følge.

Kontakt Landbrugsstyrelsen ved mistanke

Har du mistanke om fund af rodgallenematoder (Meloidogyne spp.) eller anden karantæneskadegører i din produktion, så har du en pligt til at anmelde fundet til Planter & Biosikkerhed på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail planterogbiosikkerhed@lbst.dk

Du kan også anmelde din mistanke om fund af karantæneskadegøre direkte via dette link