Undgå at miste tilskud på miljø- og økologitilsagn

Du kan miste dit tilskud til arealer med miljø- og økologitilsagn, hvis du ikke indberetter dine arealer i Fællesskemaet. Sidste chance er at indsende en særlig erklæring, som skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. august 2013.

Publiceret 8. juli 2013

Det er en betingelse for tilsagn til 5-, 10- og 20-årige miljø- og økologiordninger, at landmanden hvert år indberetter tilsagnsarealet. Dermed kan du bekræfte, at du har overholdt tilsagnsbetingelserne. De fleste landmænd indsender Fællesskemaet.


Indsend særlig erklæring

En mindre gruppe landmænd har i 2013 ikke indsendt et Fællesskema. Hvis du ikke har indsendt skemaet, har du nu mulighed for at indsende en særlig erklæring og undgå at miste dit tilsagn.

Dermed slipper du også for et eventuelt krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud. Du vil dog ikke få udbetalt tilskuddet for 2013.

Hvis du har tilsagn, og allerede har skrevet til NaturErhvervstyrelsen og bekræftet, at du har overholdt tilsagnsbetingelser, har du som udgangspunkt opfyldt betingelsen.

  • Hente erklæringen

Du sender erklæringen

Erklæringen skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest 1. august 2013.

Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Arealtilskud, tlf. 33 95 80 00, e-mail: arealtilskud@naturerhverv.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsens presseafdeling på tlf. 41 89 25 07.

http://naturerhverv.fvm.dk/abonn%C3%A9r.aspx?ID=46677