Tredobling af puljer sender 500 mio. kroner ud til nye miljøvenlige stalde i 2020

Tilskuddet til nye og mere miljøvenlige slagtesvine- og kvægstalde i 2020 tredobles. Oprindeligt var det 85 mio. kroner i hver pulje. Nu er der 250 mio. kroner til hver pulje.

Publiceret 23. oktober 2020

Landmændene stod i kø for at få tilskud til nye, miljøvenlige slagtesvinestalde i år. Nu kan endnu flere landmænd få tilskud. I alt øges puljerne, som går til modernisering af slagtesvinestalde og kvægstalde, med over 300 mio. kroner. Det svarer til, at puljerne tredobles.

- Der er en stor interesse for at bygge grønne stalde, som er miljøvenlige og – for slagtesvinestaldenes vedkommende - også gavner klimaet. Når vi nu tredobler de to puljer, kan vi imødekomme langt flere af de interesserede landmænd og give landets stalde et løft med grøn teknologi for en halv milliard kroner i alt i 2020, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mads Kolte-Olsen.

De to ordninger Modernisering af slagtesvinestalde og Modernisering af kvægstalde får hver tilført 165 mio. kroner ekstra i 2020. Det betyder, at der er 250 mio. kroner i hver pulje. Oprindeligt var der 85 mio. kroner.

Stor overansøgning til slagtesvinestalde

Da ansøgningsrunden for slagtesvinestalde lukkede den 5. august havde 89 landmænd ansøgt om tilskud for 401 mio. kroner. Med de ekstra midler kan over halvdelen nu se frem til at få tilsagn. Pengene bliver fordelt, så de projekter, der har den største miljøeffekt per tilskudskrone, får tilskud først.

Landmænd kan lige nu og frem til den 30. oktober søge om tilskud til at modernisere kvægstalde. Forventningen er, at der også vil blive ansøgt for markant mere end de oprindelige 85 mio. kroner. Også her er det projekter med den største miljøeffekt per tilskudskrone, der står først i køen.

- De ekstra midler er et markant offentligt bidrag til mindre udledning af ammoniak og metan per produceret dyr. Ved at bygge eller tilbygge nye stalde hjælper landmændene både miljøet og får en moderne stald. Vi er i fuld gang med sagsbehandlingen af slagtesvinestaldsordningen, så ansøgere får besked hurtigst muligt, siger Mads Kolte-Olsen.

De tilførte midler er blandt andet uforbrugte midler fra tidligere runder af moderniseringsordningerne samt omfordelte midler i Landdistriktsprogrammet generelt.

Fakta om ordningerne:

  • I alt har 89 svineproducenter i år søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud for 401 mio. kroner til staldprojekter, der nedbringer udledningen af ammoniak og metan fra slagtesvinesektoren.
  • Der blev indenfor 33 dage givet tilsagn til de projekter, som kunne indeholdes i den oprindelige økonomiske ramme på 85 mio. kroner.
  • I ordningen Modernisering af slagtesvinestalde kan man søge om tilskud til slagtesvinestalde som barmarksprojekt eller som tilbygning til et eksisterende anlæg.
  • For at få tilskud, skal de nye slagtesvinestalde være indrettet med grønne teknologiløsninger fra en omfattende liste. Alle teknologiløsninger bidrager til at reducere ammoniak- og metanudledning fra slagtesvineproduktionen. Stalden kan for eksempel udstyres med et drænet gulv med spalter og anlæg til gyllekølingsamt et kemisk luftrensningsanlæg.
  • I kvægordningen er der også en teknologiliste, som man skal vælge en teknologiløsning fra. Alle teknologiløsninger bidrager til at reducere ammoniakudledningen fra mælke- og slagtekalveproduktionen. Det kan for eksempel være teltoverdækning af gylletanken og foderanlæg, der optimerer fodring. Det kan også være overvågningsteknologi, der opsamler data om kvægets brunst, drøvtygning og sygdom fra en sensor i en halsrem på koen og sender informationerne videre til et computersystem. De præcise data gør landmanden i stand til at overvåge dyrenes sundhedstilstand og derved reagere tidligere ved sygdomstegn, således at den samlede produktion påvirkes mindst muligt.

Yderligere oplysninger:

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.