Sådan skal du forholde dig, hvis du har problemer med at indsende billeder af din mark via appen

Vi har forlænget fristen for at indsende høringssvar for landbrugere, der har røde marker. Tjek, at du har den seneste version af vores app, og følg denne guide, hvis du fortsat har problemer.

Publiceret 26. oktober 2021

På grund af udfordringer i Internet Markkort (IMK) har landmænd den seneste uge haft problemer med at sende billeder af deres marker ind via Landbrugsstyrelsens app. Derfor har vi udskudt fristen, så alle landmænd får længere tid til at sende deres billeder ind, hvis de har røde marker i den satellitbaserede kontrol. Den nye frist er fredag 29. oktober

Læs nyhed om forlængelse af fristen

Hvis du fortsat har problemer med at indsende billeder at røde marker, skal du følge denne guide: 

Trin 1: Opdatér din app til den nyeste version

Hvis du fortsat oplever problemer med at indsende dine billeder, kan det skyldes, at du arbejder i en forældet version af Landbugsstyrelsen app. Det er vigtigt, at du arbejder i den nyeste version af appen.

  1. Tjek, om der er en opdatering af appen tilgængelig, der hvor du downloader dine apps (Google Play eller App Store). 
  2. Opdatér din app. Det er vigtigt, at du ikke sletter app’en og geninstallerer den.
  3. Når du har opdateret appen, skal du åbne appen, gå til ”opgaver”, tryk på ”Tilknyt eksisterende”. Nu vises de billeder, som du tidligere har taget på eller i nærheden af marken. Tryk nu på ”Tilføj billeder til opgaven” 

Langt de fleste vil opleve, at billederne nu bliver indsendt korrekt. 

Trin 2: Hvis du fortsat får fejl, kan du prøve med nye billeder 

Hvis du har opdateret appen, men stadig ikke kan se billederne, når du trykker på knappen ”Tilknyt eksisterende”, skyldes det, at dine billeder indeholder forkert GPS data. Derfor skal du tage nye billeder af dine marker og prøve at indsende dem. 

Du kan læse vejledning til brug af appen her

Trin 3: Fejlmeld hvis du fortsat ikke kan indsende dine billeder

Hvis du mod forventning fortsat oplever problemer med at indsende billeder, er det vigtigt, at du husker at indsende en it-fejlmelding til os, så vi registrerer, at du har problemer. Din fejlmelding er dokumentation på, at du har reageret inden for fristen, og derfor er den vigtig i den efterfølgende sagsbehandling. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til landbrugsstotte-geodata@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.