Opdateret: Den direkte landbrugsstøtte falder i værdi

Den 2. december begynder udbetalingen af den direkte landbrugsstøtte, Enkeltbetaling. Støtten bliver beregnet på en lidt anderledes måde end tidligere år og vil være faldende. Tal opdateret 17. november.

Publiceret 17. november 2014

Denne nyhed er opdateret 1. december.

I disse dage gør NaturErhvervstyrelsen klar til udbetalingen af mere end seks milliarder kroner i landbrugsstøtte til de danske landmænd. 

På grund af det generelt mindre budget til landbrugsstøtte i EU, er betalingsrettighedernes værdi i 2014 nedsat med 11,72 pct. Det gælder også tillæg til betalingsrettighederne. Til gengæld fratrækker vi ikke længere 10 pct. af støtten over 5.000 euro, som vi har gjort i tidligere år.

Samtidig fratrækker vi 1,30 pct., som går til EU’s krisereserve. Denne reserve bruges til at støtte kriseramte dele af landbruget. Eventuelle overskydende midler fra krisereserven i 2013 vil blive udbetalt i løbet af 2015.

Eurokursen er fastsat til 7,4431 i 2014.

Eksempler på støtteberegning 2014

En landbruger, der i 2013 havde betalingsrettigheder til en værdi af 100.000,00 kr., der i 2013 svarede til 13.408,42 euro.

 

2013

2014

Betalingsrettigheder

13.408,42 euro

11.836,95 euro

Fradrag for støtte over 5.000 euro – 10 pct. af 8.408,42 euro

 840,84 euro

 

Fradrag af støtte over 2.000 euro til krisereserve og finansiel disciplin – 2,45 pct.

    -279,51 euro

 

Fradrag af støtte over 2.000 euro til krisereserve – 1,30 pct.

 

    127,88 euro

Resultat – euro

12.288,07 euro

11.709,07 euro

Resultat – kroner

91.64,43 kr.

87.151,78 kr.

En landbruger, der i 2013 havde betalingsrettigheder til en værdi af 35.000 kr., der i 2013 svarede til 4.692,95 euro.

 

2013

2014

Betalingsrettigheder

4.692,95 euro

4.142,94 euro

Fradrag for støtte over 5.000 euro – 10 pct. af 8.000 euro

 

 

Fradrag af støtte over 2.000 euro til krisereserve og finansiel disciplin – 2,45 pct.

    -65,98 euro

 

Fradrag af støtte over 2.000 euro til krisereserve – 1,30 pct.

 

    -27,86 euro

Resultat - euro

4.626,97 euro

4.115,08 euro

Resultat - kroner

34.507,94 kr.

30.628,95 kr.

Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kundevejledningen på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til landbrug@naturerhverv.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsens presseafdeling på tlf. 41 89 25 07.