Invitation: Kom med til webinar om tørkeplan for landbruget 2023

Ministerens tørkeplan indeholder en række initiativer til hjælp for landbruget. På et online informationsmøde (webinar) fredag den 23. juni fortæller vi mere om, hvad du kan gøre under tørken, og du får mulighed for at stille spørgsmål. Læs mere, og tilmeld dig her.

Publiceret 16. juni 2023

Webinaret henvender sig til landbrugere og landbrugskonsulenter, og har til formål at informere om initiativerne i tørkeplanen samt hvilke andre tiltag, vi arbejder på. 

På webinaret kan du blandt andet høre om:

  • dispensationsmuligheder på ordningen pleje af græs- og naturarealer
  • mulighed for at påberåbe sig force majeure i forbindelse med kontrol af konditionalitet, herunder GLM 8
  • mulighed for at anmode om force majeure i forbindelse med tilskudsordningerne grundbetaling, bioordninger og andre arealordninger
  • eventuelle initiativer til økologer, som vi i øjeblikket er i gang med at afklare.

Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs i webinaret. Vi kan ikke svare på spørgsmål i forhold til konkrete sager. Vi vil svare på så meget som muligt, men der kan være indsatser, hvor vi stadig mangler afklaring, så der kan være spørgsmål, vi ikke kan besvare på nuværende tidspunkt. 

Tid og sted

Webinaret foregår fredag den 23. juni kl. 9.00-10.00. 

Sådan tilmelder du dig 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 

Tilmeld dig webinaret her

Hvordan du deltager i mødet og gode råd om teknikken

Du deltager i webinaret via din egen computer, mobil eller tablet. Det kræver ikke noget særligt program at deltage i webinaret.

Når du er tilmeldt, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til webinaret. Hvis du ikke modtager mailen, kan du se, om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.

Dagen før webinaret vil du modtage en påmindelsesmail til webinaret.

Cirka 15 minutter før webinaret går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang. 

Webinaret optages, hvis du er forhindret 

Vi optager naturligvis også webinaret og lægger det på vores hjemmeside, så du kan se det fulde webinar, hvis du ikke kan deltage.

Besøg Landbrugsstyrelsens hjemmeside lbst.dk 

Følg med i tørkeplanen på lbst.dk

Du kan holde dig opdateret på indsatserne i tørkeplanen på vores hjemmeside. Vi melder løbende nyt ud i vores nyheder og på hjemmesiden. 

Følg med på vores hjemmeside om tørke her 

Abonner på nyheder til landbruget her 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til torke@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.