Invitation: Kom med til webinar om hvordan du ansøger og indberetter i Tast selv 2024

Vi inviterer til webinar onsdag den 31. januar 2024, hvor du kan blive klogere på, hvordan du indberetter og ansøger i vores Tast selv.

Publiceret 17. januar 2024

Ansøgningsrunden for tilskud til arealer og den årlige indberetning af økologioplysninger åbner torsdag den 1. februar 2024. Derfor holder vi onsdag den 31. januar et webinar om den lidt mere it-tekniske del af ansøgnings -og indberetningsprocessen, hvor du kan få genopfrisket, hvordan du ansøger og indberetter i vores Tast selv. 

På webinaret kan du bl.a. høre om:

  • Tast selv 2024: Tekniske forbedringer siden sidste år, konkrete tips til, hvordan du bruger systemet, og hvad du kan gøre, hvis du oplever udfordringer eller er i tvivl
  • Godt at vide om Internet Markkort og Fælleskema 2024
  • Nyt i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet 2024
  • Nyt i Økologiskemaet 2024

Indsend gerne dine spørgsmål forud for webinaret 

Du har mulighed for at indsende dine spørgsmål på forhånd via det link, du modtager ved tilmelding. Du har også mulighed for at stille spørgsmål undervejs i webinaret.

Tid og sted

Webinaret foregår onsdag den 31. januar 2024 kl. 09.30-ca. 11.45. 

Sådan tilmelder du dig  

Det er gratis at deltage. Tilmelding er dog nødvendig, så du kan få et link til webinaret. 

Tilmeld dig webinar om ansøgning og indberetning i Tast selv 

Når du tilmelder dig, skal du skrive dit navn, e-mailadresse, virksomhed, og du kan du skrive eventuelle spørgsmål. Så snart du er tilmeldt, får du en kvitteringsmail med et link, hvor du kan se information om webinaret og indsende spørgsmål forud for webinaret. Hvis du ikke modtager mailen, kan du se, om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.

Sådan deltager du og gode råd om teknikken

Et webinar er et online informationsmøde, hvor du live kan se oplæg fra en eller flere oplægsholdere. Du ser med via din egen computer, mobil eller tablet og kan undervejs stille spørgsmål til oplægsholderne. Det kræver ikke noget særligt program at deltage i webinaret. 

Når du tilmelder dig mødet, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret.

Dagen før mødet vil du modtage en påmindelsesmail med det samme link. 
Ca. 15 minutter før mødet går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til selve webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. 

Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang. 

Webinaret optages, hvis du er forhindret 

Vi optager naturligvis også webinaret og lægger det på vores hjemmeside, så du kan se det fulde webinar, hvis du ikke kan deltage.

Besøg Landbrugsstyrelsens hjemmeside om Tast selv 

Du kan stadig nå at tilmelde dig Landbrugsseminar 2024  

Tilmeld dig vores Landbrugsseminar i slutningen af januar, hvor vi fortæller om en række af vores tilskudsordninger i 2024. Der er stadig få pladser tilbage til seminaret i Odense den 25. januar. 

Læs mere og tilmeld dig Landbrugsseminar 2024 i Odense

Mere information 

Du kan læse mere om de tilskud, du kan søge i 2024 på vores hjemmeside lbst.dk. 

Gå til Tilskudsguiden 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til hrogkommunikation@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.