Invitation: Kom med til informationsmøde om privat skovrejsning 2021

På informationsmødet kan du høre om nye tiltag i den kommende ansøgningsrunde, få tips til den gode ansøgning og få indsigt i, hvad der bliver lagt vægt på i kontrollen. Informationsmødet bliver afholdt som webinar fredag den 11. juni.

Publiceret 28. maj 2021

Ansøgningsrunden for privat skovrejsning 2021 åbner 1. juli 2021, og i den forbindelse afholder Landbrugsstyrelsen informationsmøde om ordningen og ansøgningsrunden. 

Mødet bliver afholdt som et online informationsmøde (webinar), så alle kan deltage i mødet hjemmefra via en computer, tablet eller telefon. 

På mødet kan du høre om: 

  • ordningens indhold og hvad vi giver tilskud til.
  • hvordan ordningen i 2021 adskiller sig fra tidligere år. 
  • tips til ansøgnings- og udbetalingsprocessen, indtegning af kort, bilag og gennemgang af typiske fejl i ansøgninger. 
  • hvordan du kan håndtere ændringer i projektet. 
  • hvordan du kan forberede dig til kontrol.

Derudover er der mulighed for at stille spørgsmål under webinaret. 

Mødet henvender sig primært til konsulenter, der arbejder med skovordninger.  

Tid og sted

Mødet finder sted fredag den 11. juni 2021 kl. 9.00-10.50 og vil blive afholdt online via Landbrugsstyrelsens webinarløsning.

Tilmelding

Det er gratis at deltage i mødet, men tilmelding er nødvendig. 

Du tilmelder dig informationsmødet om privat skovrejsning 2021 her

Når du tilmelder dig mødet, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Via linket kan du også indsende spørgsmål forud for mødet. 

Dagen før mødet vil du modtage en påmindelsesmail med det samme link. 

15 minutter før mødet går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang. 

Om ordningen

Ordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-20 og er 100% finansieret af EU.  Den har til formål at etablere nye skove, der forbedrer vandmiljøet og naturen ved at reducere udledningen af kvælstof til søer, fjorde og indre farvande, på privatejede landbrugsarealer. Sekundært skal privat skovrejsning etablere nye skove, som beskytter drikkevandsressourcer eller binder kulstof. Indsatsen baseres på frivillig medvirken fra lodsejere.

Billede af EU flag og LDP 2020 logo med teksten Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 95 80 00 eller sende en e-mail til euogprojekt@lbst.dk.  

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.