Husk at søge bio-ordningen økologisk arealstøtte nu, hvis dit tilsagn udløb i efteråret

Hvis dit tilsagn om flerårig økologisk arealtilskud er udløbet på en eller flere økologiske marker, kan du søge den 1-årige bio-ordning økologisk arealstøtte. Hvis din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du huske at indsende skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder.

Publiceret 26. april 2024

Du kan søge støtte i fællesskemaet fra bio-ordningen økologisk arealstøtte til arealer, hvor det flerårige tilsagn om økologisk arealtilskud er udløbet 31. august 2023. Det er en betingelse for at søge økologisk arealstøtte, at arealerne fortsat er økologiske. Fristen for at søge økologisk arealstøtte er i dag, 26. april 2024. 

Hvis du allerede har indsendt fællesskemaet, kan du stadig nå at søge bio-ordningen økologisk arealstøtte ved at lave ændringer i din ansøgning frem til 21. maj. Du skal dog være opmærksom på, at udbetaling af økologisk arealstøtte nedsættes med 1 procent per hverdag, du søger senere end den 26. april.

Udløbsåret for tilsagnet om økologisk arealtilskud kan være forskellig fra mark til mark. Du kan se udløbsdatoen for tilsagn om økologisk arealtilskud i bl.a. tilsagnsbrevet eller i Fællesskema 2023.

I visse tilfælde kan du ikke søge økologisk arealstøtte til økologiske arealer, hvis tilsagn om økologisk arealtilskud ophørte før tid i 2023 fx pga. producentskifte. Du kan læse om dette i Vejledning om bio-ordningen økologisk arealstøtte. 

Se vejledningen på vores hjemmeside om bio-ordningen økologisk arealstøtte

Søger du tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, så husk medlemskab af Register for Gødningsregnskab

Hvis du også vil søge tillægget for reduceret kvælstoftilførsel under bio-ordningen økologisk arealstøtte i 2024, så skal din virksomhed være tilmeldt Register for Gødningsregnskab senest 31. juli 2024. 

Læs hvordan du tilmelder dig Register for Gødningsregnskab

Du skal huske at søge udbetaling på eksisterende tilsagn om økologisk arealtilskud.
Hvis du fortsat har et eksisterende tilsagn om økologisk arealtilskud på dine arealer, som udløber i 2024 eller 2025, skal du huske at søge udbetaling i fællesskemaet senest i dag 26. april 2024. 

- og at indsende skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Uanset om du søger bio-ordningen økologisk arealstøtte, eller du søger udbetaling fra et eksisterende tilsagn om økologisk arealtilskud, skal du indsende skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder senest i dag 26. april 2024. Dette krav gælder kun, hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Læs mere

Bio-ordningen økologisk arealstøtte er en ordning under landbrugsreformen fra 2023. 

Læs mere om økologisk arealstøtte

Ordningen økologisk arealtilskud er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Læs mere om økologisk arealtilskud

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.