Forlænget frist: Søg tilsagn om tilskud til skolefrugt til det kommende skoleår fra 1. maj – 21. maj 2023

Fristen er forlænget for skoler, kommuner og frugt- og grøntleverandører. I kan fra mandag den 1. maj kl. 08:00 til søndag den 21. maj klokken 23:59 søge om tilsagn om tilskud til at uddele frugt og grønt til danske skoleelever. Tilsagnet gælder for skoleåret 2023/2024.

Publiceret 25. april 2023

Vi giver tilsagn til alle tilskudsberettigede ansøgninger, der er modtaget inden for ansøgningsperioden.

I søger ordningen ved at udfylde et ansøgningsskema, som I finder i vores tilskudsguide. I sender ansøgningsskemaet til os via mail til projekttilskud@lbst.dk senest 21. maj 2023. 

Tilsagn kan forventes senest 31. juli 2023.

Find ansøgningsskema i vores tilskudsguide

Nyt i ordningen i 2023-2024

Der er en række ændringer i skolefrugtordningen 2023-2024, herunder blandt andet:

  • Bekendtgørelsen for tilskud til skolemælk og skolefrugt og -grønt er blevet opdelt i to.
  • En skole kan kun være omfattet af ét tilsagn.
  • Der er nye krav til indsendelse af erklæringsskemaet.
  • Der er ændrede krav til leveringslister.
  • Der er nye krav til bonner. 
  • Elevantallet skal opgøres hver måned.
  • Dokumentation for uddelingsdage skal indsendes til Landbrugsstyrelsen.
  • Der er lempede krav til skiltning med internetbanner.

Læs om ændringerne i årets skoleordning i bekendtgørelsen og vejledningen på tilskudsguiden

Om skoleordningen for frugt, grønt og mælk 

Skoleordningen for frugt, grønt og mælk er en del af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter i EU, formålet er at give skoleelever bedre adgang til frugt, grønt og mælk, samt sikre en større viden om sund ernæring. Derfor har EU vedtaget skoleordningen. Ordningen er 100 pct. finansieret af EU.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til projekttilskud@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.