Flyttedag for skovtilskudsordninger med finansiering fra Landdistriktsprogrammet

De tre tilskudsordningerne for privat skovrejsning, skov med biodiversitetsformål og offentlig skovrejsning flytter fra Miljøstyrelsen til Landbrugsstyrelsen pr. 1. januar 2019.

Publiceret 21. november 2018

Omlægningen sker som led i, at Miljø- og Fødevareministeriet samler administrationen af alle tilskudsordninger for skov og natur, som finansieres via EU’s landdistriktsprogram, i Landbrugsstyrelsen. Formålet er at effektivisere og forenkle administrationen af ordningerne.

Overordnet set kommer tilskudsordningerne efter den administrative flytning til at fungere, som de har gjort indtil nu, med årlige ansøgningsrunder, sagsbehandling og afgørelser samt løbende behandling af udbetalinger m.m. i sager med tilsagn.

Sådan fortsætter ordningerne

Ansøgningsrunder for privat skovrejsning og skov med biodiversitetsformål forventes at åbne midt på året i 2019. For begge tilskudsordninger vil der blive udfærdiget nye bekendtgørelser og vejledninger til ansøgere i første halvdel af 2019, og Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide vil også blive opdateret med information om ordningerne. Der bliver også via Tilskudsguiden adgang til vejledninger og ansøgningsskemaer for ansøgere og skovbrugskonsulenter m.fl.

Tilskudsordningen for offentlig skovrejsning er ophørt. Under ordningen vil der således kun blive udbetalt tilskud til offentlige myndigheder i henhold til eksisterende tilsagn, i takt med at projekterne bliver gennemført.

Hvem kan jeg henvende mig til?

Indtil 31. december 2018 skal alle henvendelser om tilskudsordningerne gå til Miljøstyrelsen. Spørgsmål om konkrete tilskudssager skal gå til den lokale tilskudsenhed i Miljøstyrelsen.

Lokale tilskudsenheder i Miljøstyrelsen:

Region Nordjylland og Midtjylland

Region Sydjylland undtagen Fyn og Øerne

Fyn og Øerne, Region Sjælland og Hovedstaden

Miljøstyrelsen Østjylland

Tlf. 72 54 40 00

E-mail: ojl@mst.dk

Miljøstyrelsen Sydjylland

Tlf. 72 54 40 00

E-mail: syd@mst.dk

Miljøstyrelsen Storstrøm

Tlf. 72 54 40 00

E-mail: sto@mst.dk

Fra den 1. januar 2019 skal alle henvendelser vedrørende de tre ordninger, rettes til Landbrugsstyrelsens Kundecenter. Kundecenteret tager også imod generelle henvendelser om de tre berørte skovtilskudsordninger i den mellemliggende periode.

Kundecenteret

Landbrugsstyrelsen

Tlf.: 33 95 80 00

Normale åbningstider:

Mandag-torsdag fra 9.00-16.00

Fredag fra 9.00-15.00

E-mail: mail@lbst.dk

Skovlovsafgørelser

Miljøstyrelsen er fortsat skovlovsmyndighed og skal behandle tilskudssager i forhold til skovloven. Hvis Landbrugsstyrelsen beslutter, at et skovrejsningsprojekt skal modtage tilskud fra ordningen for privat skovrejsning, vil projektet blive videresendt til Miljøstyrelsen til behandling efter skovloven. Ansøger får herefter fredskovsafgørelsen tilsendt. For ansøgninger om tilskud til skov med biodiversitetsformål, der opnår tilsagn, skal du som ansøger selv indhente eventuelle nødvendige tilladelser i forhold til skovloven hos Miljøstyrelsen.

Andre skovtilskudsordninger

Miljøstyrelsen fortsætter efter den 1. januar 2019 med at administrere tilskudsordninger til skov- og naturprojekter, som finansieres via nationale midler. Det drejer sig bl.a. om tilskudsordninger for sammenhængende arealer i Natura-2000-områder, privat urørt skov samt læhegn og småbeplantninger.

Få mere at vide

Er du interesseret i nyheder om tilskud til natur- og skovprojekter kan du abonnere på nyhedsbreve fra Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

Miljøstyrelsen:

https://mst.dk/natur-vand/natur/tilskud-til-skov-og-naturprojekter/nyheder-om-skovtilskud/

Landbrugsstyrelsen – vælg nyhedskategorien “Natur- og landdistriktsprojekter”:

https://lbst.dk/abonner/

Er du i tvivl om, hvad ovenstående betyder for dig som ansøger, tilsagnshaver eller skovbrugskonsulent, er du velkommen til at kontakte din lokale tilskudsenhed i Miljøstyrelsen eller Kundecenteret i Landbrugsstyrelsen.

Er du journalist, er du velkommen til at ringe til Miljøstyrelsen pressetelefon på tlf. 41 31 85 70.