Efterafgrøder skal beskytte kyst- og grundvand

Med Fødevare- og landbrugspakken fik landbruget mulighed for at gøde mere. For at leve op til EU’s krav til vandmiljøet er der til gengæld nu behov for, at landmændene sår flere efterafgrøder. Derfor indføres der en ny efterafgrødeordning.

Publiceret 24. november 2016

I det nye år kan du som landmand søge om økonomisk støtte til en ny, målrettet efterafgrødeordning, der gælder i 2017 og 2018. Ordningen har til formål at beskytte kyst- og grundvandet, efter at landbruget i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken fik mulighed for at bruge mere kvælstofgødning.

Som konsekvens af at landmændene har fået lov til at gøde mere, har EU-Kommissionen stillet krav til den nye efterafgrødeordning for at sikre, at der udvises særlig forsigtighed over for vandmiljøet. Nyt kortmateriale udpeger, hvor i landet der er behov for at så efterafgrøderne, og hvor stort behovet er. Det er hensynet til det lokale vandmiljø, som afgør, hvor stor en indsats den enkelte landmand skal yde. Som landmand kan du søge om et tilskud på 700 kroner pr. hektar efterafgrøder, som du frivilligt placerer på dine marker. 

Efterafgrøderne skal placeres, hvor der er størst behov

NaturErhvervstyrelsen forventer, at omkring 20.000 landmænd med jord i de udpegede områder skal så efterafgrøder. Det skal sikre, at Danmark nedbringer kvælstofudledningen med cirka 2.600 ton i de kommende to år.

For at nå målsætningen er det vigtigt, at efterafgrøderne bliver sået i de områder, hvor de har den største effekt i forhold til at reducere kvælstof. Det er derfor vigtigt, at du tager højde for dette og finder en optimal placering af efterafgrøderne på din jord. Derfor er der udarbejdet et kort med overblik over, hvor der er behov for efterafgrøderne.
Se kortet her (klik på "Målrettede efterafgrøder"). 

Hvornår kan jeg søge?

Ansøgningen kommer til at foregå i tre runder, hvor landmænd i områder med det største indsatsbehov kan søge først: 

  1. Områder med grundvandindsatsbehov åbner 1. februar
  2. Områder med lav og gennemsnitlig retention (evne til at tilbageholde kvælstof) åbner 1. marts
  3. De resterende områder i kystvandoplande med et indsatsbehov åbner 22. marts.

På kortet kan du se, hvilken runde din jord er omfattet af. Selve ansøgningen foregår i Fællesskemaet 2017. 

Naturerhvervstyrelsen har stor forståelse for, at nogle landmænd på grund af kravene til blandt andet placering og effekt vil opleve ordningen som kompleks. Men EU-Kommissionen kræver sikkerhed for, at den forventede kvælstofreduktion opnås, og derfor er ordningen den bedst mulige efter omstændighederne.

Fordi ordningen er kompleks, er der dog afsat penge til konsulenter, som kan hjælpe landmændene med at finde den optimale placering af efterafgrøderne. 

Frivilligt udgangspunkt

Ordningen fungerer efter først-til-mølle-princippet. Det vil desværre indebære et større pres på landmændene og deres konsulenter. Omvendt er det nødvendigt for at sikre, at landmændene med det samme kan få en afklaring af, om de kan opnå tilskud under den nye efterafgrødeordning eller ej. De, der får afslag, vil kunne nå at søge tilskud til de relevante arealer under andre ordninger. 

Som udgangspunkt er der tale om en frivillig efterafgrødeordning for den enkelte landmand. Men hvis det i april 2017 viser sig, at det ikke er lykkedes at nedbringe kvælstofudledningen tilstrækkeligt ad denne vej, vil det blive nødvendigt at indføre et obligatorisk efterafgrødekrav. Det obligatoriske krav bliver på størrelse med det resterende behov for en kvælstofreduktion i den frivillige del af ordningen. Den enkelte landmand kan dog også vælge at sænke sit forbrug af gødning som et alternativ til den obligatoriske ordning.

Det er EU-Kommissionen, der har ønsket, at den frivillige efterafgrødeordning suppleres med det mulige obligatoriske krav samt såningen af yderligere 29.200 hektar efterafgrøder.

Yderligere oplysninger
Læs mere om ordningen her på vores hjemmeside.

Kontakt
Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: miljobio@naturerhverv.dk.  

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.

Fakta
  • Aftalen om Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015 indfører verdens nok mest målrettede miljøregulering, der tager hensyn til, hvad miljøet kan tåle på de enkelte bedrifter.
  • Med Fødevare- og landbrugspakken fik landmændene mulighed for at opnå et bedre dyrkningsresultat og dermed også en bedre indtjening gennem en øget kvælstofkvote. Til gengæld indføres kvælstofreducerende initiativer, som har fokus på at sikre grundvandet og vandmiljøet.
  • Et af de initiativer er de målrettede efterafgrøder, som er en midlertidig ordning, der åbner i 2017 og ophører efter 2018, hvor en ny miljøregulering træder i kraft.
  • Der er afsat i alt 187 mio. kr. til tilskudsordningen. Ordningen dækker 265.000 ha efterafgrøder fordelt over 2017 og 2018.
  • Landmænd, der har bedrifter dér, hvor der er et kystvandopland med et beregnet behov, kan søge. Økologiske bedrifter er ikke omfattet af ordningen. Bedrifter under 10 ha kan søge i den frivillige ordning, men vil ikke være omfattet af et eventuelt obligatorisk efterafgrødekrav.
  • Efterafgrøderne har en positiv effekt på vandmiljøet, fordi deres rødder samler noget af kvælstoffet fra gødningen i landmandens marker op og dermed forhindrer, at det havner i grundvandet eller siver ud langs kysterne.
  • Efterafgrøderne skal mindske kvælstofudledningen til vandmiljøet med omkring 1.400 ton i 2017 og 1.200 ton i 2018.
  • Ansøgningen om at få tilskud til at så efterafgrøder vil forløbe over tre runder i en rækkefølge der afspejler effektbehovet. Det vil desværre øge landmændenes og deres konsulenters arbejde, men er omvendt nødvendigt for at sikre, at de områder, hvor efterafgrøderne har størst effekt, kommer først i ansøgningskøen.