45.000 ansøgere får Enkeltbetaling ved første udbetaling

I denne uge begynder NaturErhvervstyrelsen udbetaling af Enkeltbetaling for 2011. Ca. 45.000 landmænd vil få deres støtte.

Publiceret 29. november 2011 oprettet af Signe Hansen Blegmand

I 2011 har ca. 48.000 landmænd søgt om støtte under ordningen Enkeltbetaling. 95,3 % af ansøgningerne er nu færdigbehandlet forud for udbetalingen den 1. og 2. december 2011. Dermed er årets første målsætning på 95 % nået. Efter EU-reglerne kan støtten tidligst udbetales den 1. december.

”Vi er vældig glade for, at vi igen i år kan udbetale støtte til langt de fleste landmænd på første udbetalingsdag. Det betyder meget for os, at pengene kan komme i omløb i erhvervet, ” udtaler direktør Pernille Andersen fra NaturErhvervstyrelsen.

I 2011 forventer NaturErhvervstyrelsen at udbetale igen den 9., 16., 23. og 30. december. Målet er, at mindst 97 % af ansøgningerne er færdigbehandlet og støtten udbetalt inden nytår.

Støtten bliver indsat på landmandens Nemkonto.

  • Se status på din udbetaling på eha.dffe.dk
  • Se forklaring af dit udbetalingsbrev

Yderligere oplysninger:

Landbrugsstøttekontoret, telefon 33 95 80 00, e-mail: landbrugsstotte@naturerhverv.dk