138 millioner til forskning i landbrugsbedrifters udledninger

Hvad udleder en dansk landbrugsbedrift? Det spørgsmål er helt centralt at få besvaret, når vi og andre myndigheder skal udvikle fremtidens klima- og kvælstofregulering af den danske fødevareproduktion og dermed understøtte landbrugets grønne omstilling.

For at skaffe den fornødne viden om bedrifternes udledninger har Landbrugsstyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Miljøministeriet og Energistyrelsen tildelt 10 forskningsprojekter samlet 138 millioner kroner. Det er Landbrugsstyrelsen, der har godkendt projekterne på baggrund af en indstilling fra et forskningskyndigt vurderingsudvalg.

"De 10 forskningsprojekter giver os en unik mulighed for at få en dybere forståelse af landbrugets udledninger og dermed bedre vilkår for at implementere mere effektive klima- og miljøvenlige praksisser i fremtiden," forklarer Sonja Canger, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Projekterne spænder vidt

Projekterne spænder over et bredt felt, på tværs af drivhusgasemissioner, ammoniakemissioner og udvaskning af kvælstof, og tæller bl.a. projekter med fokus på forskellige dyrkningspraksisser, udbringning af gylle, vådlagte organiske lavbundsjorde, udegående dyr mv.

De 10 nye projekter skal sammen med de ni projekter, der i 2022 blev igangsat under bedriftsudledningsprogrammet for i alt 130,7 millioner kroner, alle bidrage med at forbedre vidensgrundlaget for landbrugets klima- og miljøpåvirkning.

”Det er myndighedernes håb og forventning, at resultaterne fra forskningsprojekterne kan bidrage til, at opgørelsen af danske landbrugsbedrifters udledninger af drivhusgasser og udvaskningen af kvælstof bliver langt mere nøjagtig. Det skal sikre, at vi fra myndighedernes side kan understøtte landbrugets grønne omstilling på et oplyst grundlag, så omstillingen kan blive så målrettet og omkostningseffektiv som mulig”, fortæller Sonja Canger.

Projektdeltagere under programmet tæller blandt andet forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, samt SEGES, GEUS og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

De fleste af de igangsatte projekter udføres på tværs af institutter og/eller forskningsinstitutioner.

Se oversigt over de igangsatte projekter:

NITAGRO - A machine learning approach to predict nitrate leaching at field scale

Projektdeltagere: Aarhus Universitet og SEGES Innovation

Om projektet: Projektet vil udvikle en ny og mere præcis model til prædiktering af nitratudvaskning på markniveau baseret på maskinlæring. For at udvide data til modellen anvendes der nye aktivitetsdata fra LOOP og Kvadratnettet samt satellitdata fra målefladen til beskrivelse af vækst og udbytte af hovedafgrøden og kvælstofoptagelse om efteråret.

Modellen er tænkt som supplement til, eller erstatning af, den eksisterende NLES5-model, der planlægges anvendt til den kommende kvælstofregulering.

KlimaKalk - Improved inventories of liming effects on net greenhouse gas emissions and nitrate leaching

Projektdeltagere: Aarhus Universitet, GEUS, Københavns Universitet og SEGES Innovation

Om projektet: Projektet vil levere data til brug for beregning af optimale kalkningsniveauer og målsætte pH-værdi for minimerede lattergasemissioner fra jorden og CO2-udledninger direkte fra kalken. Dette kan forbedre tier-niveauet for opgørelser af emissioner fra kalkning.

Projektet måler desuden effekten af kalkning på nitrat udvaskning fra rodzonen og modelværktøj benyttes til at estimere effekten på kulstof-opbygning og det samlede klimapotentiale ved optimeret kalkning.

RECALL - Total greenhouse gas Reduction potEntial of CArbon rich agricultural LowLand

Projektdeltagere: Aarhus Universitet og Københavns Universitet

Om projektet: Projektet vil måle lattergas-, metan-, kuldioxidemissioner fra forskellige typer af vådlagte organiske lavbundsjorde, der varierer i kulstofindhold, vandstand og vegetationstype. Vha. automatiseret udstyr (eddy covariance tårne) vil måledata med høj tidslig opløsning understøtte udvikling af nye modeller til beskrivelse af dynamikken i drivhusgasudledninger for forskellige arealtyper på forskellige tidspunkter i løbet af året.

N2OResidue - New emission factors for nitrous oxide from crop residues

Projektdeltagere: Aarhus Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Københavns Universitet og SEGES Innovation

Projektet vil udvikle og validere en ny og forbedret metode for mere præcise bedriftsnære og nationale opgørelser af lattergas fra afgrøderester afhængig af afgrødetype og dyrkningspraksis.

orgANiC - Loss of organic carbon and nitrogen forms from agricultural systems and pathways

Projektdeltagere: Aarhus Universitet og GEUS

Projektet fokuserer på organiske kvælstofkilder og vil anvende eksisterende og nye måledata til at kvantificere tabet af organiske N-forbindelser fra forskellige jordtyper og dyrkningssystemer.

N-Grass - Nitrogen losses (N2O, NH3, NO3-) from slurry applied to grass - effects of soil type, rainfall, and application method

Projektdeltagere: Aarhus Universitet

Projektet fokuserer på at tilvejebringe viden om den relative betydning af N-tabsposter efter udbringning af gylle med slæbeslange og skiveskær til græs på tre forskellige typiske danske jordtyper.

Derudover vil projektet skabe grundlag for differentiering af de forskellige kvælstoftab på markniveau som følge af jordtype- og nedbørseffektet, mhp. at kunne fastlægge den bedste overordnede managementstrategi ved udbringning af gylle på græs med hensyntagen til kvælstoftab og drivhusgasudledninger.

BRAK II - Miljø- og klimaeffekter af kort- og langvarig brak

Projektdeltagere: Aarhus Universitet

Projektet er søgt som en forlængelse af projektet BRAK (fra 2021). Fælles for de to projekter er, at de søger at tilvejebringe solide data for miljø- og klimaeffekter af forskellige typer af braklægning, der kan anvendes i bedriftsnær reguleringssammenhæng.

Projektet vil således bl.a. bestemme kvælstofudvaskning, lattergasemission og eftervirkning ved omlægning af kortvarig brak (<5 år) til almindelig dyrkning samt udvaskning fra langvarig brak (>25 år).

GHG-Græs - Kvantificering af emissioner fra malkekøer på græs og de tilknyttede arealer

Projektdeltagere: Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet

Projektet vil måle og dokumentere udledninger fra udegående malkekøer og tilhørende arealer. Det gælder ift. prædiktion af enterisk metan fra dyrene og dets tidslige variation (døgn/sæson/år) og om denne variation kan forklares ud fra græssets kemiske sammensætning. Endvidere kvantificeres emissioner fra hotspots i marken af ammoniak, lattergas og metan. Derudover vil projektet kvantificere sammenhængen mellem staldfodring og emissioner under afgræsning med fokus på N-omsætning og brug af metanreducerende foderadditiver. Projektet har desuden fokus på udviklingen af mikrometerologiske målemetoder, der kan generere solide data til bedriftsnær regulering.

STOREMIS - Greenhouse gas and ammonia emissions from treated and untreated liquid slurry storage

Projektdeltagere: Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet

Projektet vil kvantificere drivhusgas- og ammoniakemissioner fra udendørs gylletanke til udvikling og forbedring af bedriftsnære modeller og emissionsfaktorer.

Projektet vil gennemføre pilotforsøg på gylletanke med forskellige gylletyper og behandlingsteknologier til reduktion af drivhusgas- og ammoniakemissioner. Desuden har projektet fokus på at sikre den nødvendige aktivitetsdata til at kalibrere og udbygge eksisterende bedriftsnære modeller.

N-LIFE - Kvantificering og reduktion af kvælstoftab og emission af drivhusgasser fra malkekvæg og kvæggylle

Projektdeltagere: Aarhus Universitet og SEGES Innovation

Projektet vil kvantificere kvælstoftab og drivhusgasemissioner fra malkekvæg og kvæggylle. Med introduktion af begrebet Livstidskvælstofudnyttelse, vil projektet belyse dyrets samlede N-aflejring mælk og kød ift. N-indtag. Projektet vil kigge på emissioner af lattergas fra kvæggylle ved forskellige niveauer af foderprotein, for at kunne fastlægge en malkekvægbedrifts samlede N-udledning. Derudover vil projektet bl.a. kigge på vekselvirkningen mellem gyllens N-indhold og metanudledningen.

Yderligere viden

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07