Hvis du har mistanke om at have fundet en af de særligt alvorlige planteskadegørere, enten i egen have eller i naturen, har du pligt til at anmelde det til Landbrugsstyrelsen. Anmeldelsespligten trådte i kraft d. 1. januar 2017.

Her kan du anmelde plantesygdomme- og skadegørere

Læs spørgsmål og svar om anmeldepligten her

Hvorfor skal jeg anmelde

Som noget nyt skal alle borgere i EU anmelde fund af såkaldte karantæneskadegørere.

Professionelle operatører har derudover pligt til at anmelde planteskadegørere, som er underlagt såkaldte hasteforordninger i EU.

Listen over hasteforordninger finder du her

Formålet med anmeldepligten er at inddrage alle borgere i arbejdet med at holde øje med disse karantæneskadegørere og orientere Landbrugsstyrelsen ved mistanke om fund.

Karantæneskadegørere er en række særligt skadelige insekter, svampe, bakterier, virus med videre, der ikke tidligere er fundet eller findes meget begrænset i EU. De kan give store udbyttetab eller skade natur og landskaber.

I EU er der fælles regler for import og produktion af planter, og naturen overvåges løbende for karantæneskadegørere. Formålet er at undgå indslæbning og spredning af karantæneskadegørere, og hvis det alligevel går galt: at opdage dem, inden de etablerer sig i vores natur eller afgrøder.

Med den stigende globale handel spredes skadegørere i stigende grad, og der er derfor god grund til at involvere så mange som muligt i overvågningen.

Mange borgere arbejder professionelt eller i deres fritid med planter, frugt, træ osv. og har en viden på området, der gør dem i stand til at vurdere, hvornår der kan være tale om en karantæneskadegører. Tit er det borgere som finder og anmelder karantæneskadegørere i EU.

Listen over regulerede karantæneskadegørere finde i Bilag 2 i ”Big Implementing Act. Mange af arterne er vanskelige at identificere, men nogle er ret lette at genkende.

Du finder Big Implementing Act samt bilag til den her

Hvad skal jeg gøre

Får du mistanke om, at du har fundet en karantæneskadegører, er det meget vigtigt, at du beskriver skadegøreren, symptomerne, planten/plantematerialet, findestedet osv så detaljeret som muligt. Noter gerne GPS-koordinater fra din telefon, hvis findestedet ikke er på din egen adresse, i din virksomhed eller lign. 

Et billede af skadegører og eller symptomer er en stor hjælp, når vi skal vurdere, om det kan være en karantæneskadegører. Tag gerne flere billeder fra forskellige vinkler og tjek kvaliteten på stedet, så du er sikker på at have gode, skarpe billeder. Inkluder eventuelt en mønt i billedet, så det er nemt at se størrelsesforholdet.

Gem ”bevismateriale”: Hvis du har taget en prøve af planten, sikret dig en bille eller andet materiale, så pas godt på det. Det kan blive afgørende for, at vi kan finde ud af hvad det er.

Sådan tjekker du om det er en karantæneskadegører

Det er kun få af de skadegørere, der kan findes på planter og planteprodukter, der reelt er karantæneskadegørere, og det kan være svært at finde ud af, om et nyt og hidtil ukendt insekt er en karantæneskadegører. 

Med en søgning på nettet, kan du komme et stykke ad vejen. Lav f.eks en bred søgning på Google med søgeordene: Hvad fejler min ”plantenavn”.

For mange plantearter kan man også søge på: almindeligt forekommende skadegørere på ”plantenavn”. Det kan vise, om det er en skadegører, der er udbredt i Danmark.

Her kan du kigge i Landbrugsstyrelsens leksikon over planteskadegørere.

På EPPO (European Plant Organisation) kan du også se billeder og beskrivelser af karantæneskadegørere.

Her kan du søge på det latinske navn på værtsplanten og på skadegøreren.

Top-7-liste over karantæneskadegørere

Her kan du se en liste over de 7 karantæneskadegørere, der er bedst mulighed for at finde i Danmark. Det kan være fordi skadegøreren eller symptomerne er nemme at få øje på, eller fordi de regelmæssigt findes i Danmark.

Se top-7-listen over de mest relevante karantæneskadegørere.