For at holde øje med situationen over planteskadegørere i Danmark moniterer Landbrugsstryrelsen den danske natur og kulturlandskabet.

Her kan du læse mere om den monitering Landbrugsstyrelsen foretager og hvad vi egentlig gør hvis der findes særligt alvorlige planteskadegørere, de såkaldte karantæneskadegørere, i Danmark.

Hvad er planteskadegørere?

Planteskadegørere er den brede betegnelse for de organismer, der angriber eller skader planters vækst. Det kan for eksempel dreje sig om insekter, svampe, bakterier og virus.

Langt de fleste planteskadegørere er så almindelige og udgør ikke så store økonomiske eller miljømæssige trusler, at de bliver reguleret ved lov. Nogle planteskadegørere er dog så alvorlige og kan forårsage så stor skade, at de er reguleret i EU. Disse opdeles i 4 kategorier:

  • Karantæneskadegørere – nul-tolerance ved fund
  • Skadegørere omfattet af hasteforanstaltninger – nul-tolerance ved fund
  • Regulerede ikke-karantæneskadegørere (RNQP) – må generelt ikke findes på planter til plantning af listede værtsplanter. I enkelte tilfælde tillades en lav tolerance.
  • Beskyttet zone-karantæneskadegørere – nul-tolerance ved salg til og ved fund i de beskyttede zoner

Her kan du finde gennemførelsesforordningen og se listerne over de 3 kategorier af skadegørere. Se bilag 2, 3 og 4

De fleste skadegørere omfattet af hasteforanstaltninger er også listet som karantæneskadegørere, kun 5 skadegørere er alene omtalt i hasteforanstaltninger.

Find de 5 skadegørere i bilag 2 til Bekendtgørelse om plantesundhed

Karantæneskadegørere

Karantæneskadegørere er særligt alvorlige planteskadegørere, der ikke må spredes i EU. Dette skyldes, at de vurderes at have uacceptabelt store økonomiske, miljømæssige eller sociale konsekvenser mod produktionen af planter, naturen eller landskabet generelt, at en introduktion og spredning af disse skal forhindres. Derfor er der udryddelsespligt, hvis disse skadegørere findes i Danmark eller EU, og de må heller ikke findes på planter, der sælges i eller importeres til EU. 

Visse karantæneskadegørere findes ikke i EU, mens andre findes i begrænset omfang i dele af EU, hvor de er under udryddelse eller inddæmmelse, hvis udryddelse er umuligt.

Der findes omkring 180 karantæneskadegørere, som reguleres på EU-plan. Disse er listet i bilag 2 i EU Kommissionens gennemførelsesforordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere. 

Skadegørere omfattet af hasteforanstaltninger

Denne gruppe af skadegørere er typisk også listet som karantæneskadegørere (se beskrivelsen under "Karantæneskadegørere).

For at sikre en hurtig og effektiv udryddelsesindsats ved fund af disse skadegørere, har medlemslandene i fællesskab besluttet og beskrevet de foranstaltninger, der skal gennemføres for at udrydde eller inddæmme angrebet, og forhindre spredning indenfor EU. Foranstaltningerne er beskrevet i retsakter, som er målrettet den enkelte skadegører.

Enkelte skadegørere er endnu ikke listet som karantæneskadegørere og er indtil videre kun beskrevet i hasteforordninger.

Du finder dem beskrevet i bilag 2 til Bekendtgørelse om plantesundhed 
 

Regulerede ikke-karantæneskadegørere (RNQP)

Denne gruppe af skadegørere er regulerede i forhold til planter til plantning, samt visse frø og planteprodukter af specifikke værtsplanter, der skal omsættes i EU's indre marked. Målet er at forhindre, at de spredes med plantemateriale for at sikre produktionen af sunde planter.

Der er generelt nul-tolerance for RNQPer på værtsplanterne, men for enkelte landbrugsafgrøder, tillades et lille angreb.  Det er tilfældet for læggekartoffel, hvor det eksempelvis er tilladt at omsætte partier angrebet af sortbensyge, så længe angrebsprocenten ikke overstiger 5%.

Gruppen af RNQPer forekommer EU og kan medføre store økonomiske konsekvenser i produktionen. RNQPerne blev listet i 2017-2018 og udgøres af alvorlige kvalitetsskadegørere samt karantæneskadegørere, der har spredt sig i EU og derfor ikke kan opretholde status som karantæneskadegørere. 

Der er ikke krav om udryddelse, hvis en værtsplante findes angrebet af en RNQP i naturen eller i en have.
 

Beskyttet zone-skadegørere

Sundhedskravene til planter er som hovedregel ens i alle EU lande.

Et medlemsland kan imidlertid opnå øget beskyttelse mod indslæbning af en skadegører, hvis de vælger at blive beskyttet zone for den. Det forudsætter, at skadegøreren ikke forekommer i hele eller dele af medlemsstaten. Det skal bekræftes ved årlige undersøgelser.