Ud over nabotjekket af KO på miljø- og GLM-området er der også gennemført et vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget.

Hvad undersøger nabotjekket?

Landbrugsstyrelsen har fået gennemført et nabotjek af krydsoverensstemmelse (KO) på områderne miljø og GLM (god landbrugs- og miljømæssig stand). Nabotjekket undersøger reguleringen af KO og den kontrol, der hører til. Nabotjekket er foretaget af Cowi.

Landbrugsstyrelsen har ønsket at undersøge andre landes KO-regler og håndtering af KO i praksis.

Nabotjekket omfatter

  • En kort beskrivelse af EU-regulering på KO-området.
  • En gennemgang og sammenligning af landenes implementering af de EU-direktiver, der danner rammerne for KO på miljøområdet. Det drejer sig om Nitratdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet.
  • En gennemgang og sammenligning af landenes krav på GLM-området.
  • En beskrivelse af antal KO-krav i landene.
  • En beskrivelse af sanktionssystemet for KO og landenes økonomiske sanktioner.
  • En beskrivelse af underkendelser fra EU-domstolen eller EU-Kommissionen på området.

I nabotjekket indgår Slesvig-Holsten, Niedersachsen, Nederlandene, Sverige, Frankrig og Polen.

Du kan læse rapporten vedrørende vækst og nabotjek af miljø- og GLM-område her